for-lǽdan
To mislead ⬩ lead astray ⬩ seduce ⬩ sedūcĕre
Entry preview:
To mislead, lead astray, seduce; sedūcĕre Forlǽdan and forlǽran to mislead and pervert, Cd. 23Th. 29, 18; Gen. 452: 32; Th. 43, 17; Gen. 692. Ic bepǽce oððe forlǽde sedūco, Ælfc. Gr. 47; Som. 48, 53.
for-lǽdan
destruction ⬩ betray
Entry preview:
to lead so as to injure or destroy, bring to harm, destruction, &c., betray: Þér hé wæs ǽrost geswenced mid grimmum gefeohte and micelne dǽl his heres forlǽdde (ubi acerba primum pugna fatigatus, deinde . . . non paruum numerum . . . disperdidit,
for-lǽdan
to bring forth
Entry preview:
to bring forth Gelíc þám hlaforde þe forlǽt (forþlǽt? cf. forðbringð (forðbereð, R.), Mt. 13, 52) of his goldhorde ealde þing and níwe similis est homini qui profert de thesauro suo noua et uetera, Ælfc. T. Grn. 19, 29
forþ-forlǽtan
To let forth ⬩ send forth ⬩ emittĕre
Entry preview:
To let forth, send forth; emittĕre Egeslícne cwide Weard ofer ðæt fǽge folc forþforlæteþ the Lord shall send forth a dreadful utterance over the fated people, Exon. 30 a; Th. 92, 34; Cri. 1518
blód-forlǽtan
To let blood, bleed ⬩ sanguinem emittere, phlebotomare
Entry preview:
To let blood, bleed; sanguinem emittere, phlebotomare Ðæt heó niwan blódforlǽten wǽre on earme that she had been lately bled in the arm; quia phlebotomata est nuper in brachio, Bd. 5, 3; S. 616, 4
án-forlǽtan
Entry preview:
Add: to let go what one holds 'Ic bebeóde ꝥ gé hine leng ne beran, ac hine ánforlǽtan.' And hié sóna hine forlétan and hé gefeól, Bl. H. 189, 12. what one possesses, to lose Ic geþence hwæt ic ánforlét (amisi), and þonne ic geþence hwæt ic forleás
Linked entry: for-lǽtan
blód-forlǽtan
Entry preview:
Dele
for-lǽran
To misteach ⬩ deceive ⬩ seduce ⬩ corrupt ⬩ pervert ⬩ decĭpĕre ⬩ sedūcĕre ⬩ corrumpĕre
Entry preview:
To misteach, deceive, seduce, corrupt, pervert; decĭpĕre, sedūcĕre, corrumpĕre Forlǽdan and forlǽran to mislead and pervert, Cd. 23; Th. 29, 18; Gen. 452: 32; Th. 43, 17; Gen. 692.
Linked entry: for-leorning
tó-forlǽten
Dismissed
Entry preview:
Dismissed; Tóforláeten [is] dimittitur. Hpt. Gl. 420, 52
un-forlǽten
Not left
Entry preview:
Not left Unforlétne non relicto, Mk. Skt. Lind. Rush. 12, 20
for-lǽtan
to let ⬩ permit ⬩ allow ⬩ suffer ⬩ to suffer ⬩ to let ⬩ grant ⬩ to leave ⬩ to leave ⬩ to leave ⬩ consuming ⬩ to leave alone ⬩ leave undone ⬩ abstain from ⬩ neglect ⬩ to leave out ⬩ omit ⬩ to spare ⬩ leave to ⬩ to leave ⬩ quit ⬩ to abandon ⬩ forsake ⬩ desert ⬩ abandon ⬩ to leave ⬩ to leave ⬩ to leave ⬩ die ⬩ to defend ⬩ to abandon ⬩ to leave ⬩ to abandon ⬩ to leave ⬩ to leave of ⬩ give up ⬩ to abandon ⬩ abandon ⬩ to let go ⬩ to restrain ⬩ to release ⬩ restore ⬩ to give up ⬩ relinquish ⬩ to remit ⬩ forgive ⬩ to lose ⬩ to put away ⬩ dismiss ⬩ lay aside ⬩ to send
Entry preview:
Substitute: to let, permit, allow, suffer. absolute Forlǽt nú þus sine modo (Mt. 3, 15), Wrt. Voc. ii. 71, 67. with acc., to suffer an object to be or act Forlǽt hé eów, Mt. 21, 3. Forlét (-leort, L.) hé hine dimisit eum, Mt. 3, 15. Swá hwá swá unþeáwas
for-lǽran
Entry preview:
Se feónd ðæt mód ðurh ðá bisuiculan olicunga for*-*lǽred animum per blandam inquietudinem exerit, Past. 239, 16. Monigo hiá forlǽræþ multos seducent, Mt. 24, 5, 11. Far nú geond þǽra manna hús ðe þú mid þínum drýcræfte forlǽrdest, and gebíg hí eft tó
for-lǽtan
to let go ⬩ permit ⬩ suffer ⬩ permittĕre ⬩ to relinquish ⬩ forsake ⬩ omit ⬩ neglect ⬩ relinquĕre ⬩ omittĕre ⬩ prætĕrīre
Entry preview:
to let go, permit, suffer; permittĕre Sum eorþlíc ǽ forlǽtaþ some earthly law permits, Bd. 1, 27; S. 491, 2. to relinquish, forsake, omit, neglect; relinquĕre, omittĕre, prætĕrīre Forlǽt se man fæder and móder, and geþeót hine to his wífe the man shall
Linked entries: for-lǽting for-lǽtnes
for-lǽtan
Entry preview:
For bóte úrra synna þises lífés dagas ús tó fyrste forlǽtene synt, R. Ben. 4, 18. Add
for-lǽþan
Entry preview:
to loathe, detest Man forlǽþeð þæt man scolde lufian, Wlfst. 165, 3
Linked entry: lǽþan
for-lácan
To seduce ⬩ betray ⬩ deceive ⬩ sedūcĕre ⬩ decĭpĕre
Entry preview:
To seduce, betray, deceive; sedūcĕre, decĭpĕre Ðú leóda feala forleólce and forlǽrdest thou hast deceived and seduced many people, Andr. Kmbl. 2727; An. 1366. Forléc hie mid ligenum he seduced her with lies, Cd. 30; Th. 40, 30; Gen. 647. Hie seó wyrd
for-leán
Entry preview:
to reprehend strongly Þú scealt úpáhyfeðnysse forleón, Angl. xii. 517, 22
Linked entry: leán
for-licgan
fornicari
Entry preview:
Add: intrans. To lie in an improper manner or place. to lie unnoticed, to be neglected Þý lǽs seó mynugung forlǽge, Ll. Th. i. 234, 29. of illicit intercourse, to commit fornication with (wiþ or mid) Forligeð meretricabitur, Wrt. Voc. ii. 57, 66. Gif
for-licgan
To lie in a forbidden manner ⬩ fornicate ⬩ commit fornication ⬩ fornĭcāri ⬩ adultĕrāre
Entry preview:
To lie in a forbidden manner, fornicate, commit fornication; fornĭcāri, adultĕrāre Ðá forlǽg heó hý sóna then she soon committed fornication, Ors. 3, 6; Bos. 58, 6: 4, 4; Bos. 80, 21. Ðæt nán wíf heó ne forlicge that no woman commit fornication, L. C