wel
Well ⬩ well ⬩ prosperously ⬩ well ⬩ much ⬩ thoroughly ⬩ freely ⬩ well ⬩ properly ⬩ well ⬩ very ⬩ quite ⬩ thoroughly ⬩ very ⬩ quite ⬩ well ⬩ ah
Entry preview:
Wel lá (cf. eálá, Bt. 4; Fox 8, 10), ðú éca sceppend ára monna cynne O! jam respice teras, Met. 4, 29. Wel lá, monna bearn 21, 1. Wel lá, men, wel Bt. 34, 8; Fox 144, 23. Wel gá heia Wrt. Voc. ii. 110, 30. Weol gá, weol gá euge, euge Ps. Surt. 69, 4
Linked entry: BET
wel
Entry preview:
Add Þá ðá wé wel noldon, ðá forhradode Godes mildheortnys þæt wé wel woldon. Nú wé wel willað, ús fyligð Godes mildheortnys þæt úre willa ýdel ne sý. Hé gearcað úrne gódne willan tó fultumigenne, Hml. Th. ii. 84, 13-16.
wél
a pool
Entry preview:
a pool
wel-dónd
A benefactor
Entry preview:
A benefactor For weldóndum pro benefactoribus Anglia xiii. 370, 72: 394, 411. Weldóndan 384, 275. Fore weldóendum mínum Rtl. 125, 9
wel-gecwémness
Well-pleasingness ⬩ good pleasure
Entry preview:
Well-pleasingness, good pleasure In welgccuoemnise (beneplacito) áncendes bearnes ðínes Rtl. 174, 33: 173, 25
Linked entry: ge-cwémnes
wel-fremness
A benefit
Entry preview:
A benefit Uelfremnisum beneficiis Rtl. 58, 31. Uelfremnisse beneficia 39, 19. Uoelfremnisse 73, 3: 77, 41
wel-lícung
Well-pleasing
Entry preview:
Well-pleasing Wellícunga beneplaciti Ps. Spl. T. 68, 16
wel-fremming
Entry preview:
A well-doing, benefit, kindness Uelfremming beneficium Rtl. 187, 39
wel-dǽd
a good deed ⬩ a benefit ⬩ favour ⬩ kindness ⬩ an office ⬩ service
Entry preview:
Dó well on eallum ðínum lífe, and wé siððan æfter ðínum weldǽdum ðé eft genimaþ tó ús 346, 17: i. 414, 30: Homl. Skt. i. 1, 148. Wlitige gewyrtad mid hyra weldǽdum Exon. Th. 234, 21; Ph. 543.
wel-dónness
Kindness ⬩ benignity
Entry preview:
Kindness, benignity Weldónnis benignitas Rtl. 13, 33
Linked entry: -dónness
wel-fremende
Beneficent
Entry preview:
Beneficent Welfremmende (-fremende, Rush.) geceiged biðon benefici vocantur Lk. Skt. Lind. 22, 25
wel-willedness
Benevolence ⬩ kindness
Entry preview:
Benevolence, kindness Máre ys welwyllednyss ðænne ðæt ys geseald . . . nys sóðlíce mildheortnyss ðǽr nys welwillednyss maior est beniuolentia quam quod datur . . . non est enim misericordia non ubi non est beniuolentia Scint. 160, 4-6
Linked entry: -willedness
efen-wel
Entry preview:
Riht is ꝥ preóstas, and efenwel nunnan, regollíce libban, Ll. Th. ii. 324, 2. Add
wel-gedón
well done ⬩ The word also glosses beneficium:
Entry preview:
well done Gif hwæt welgedónes bið si qua bene gesta sunt Past. 17; Swt. 111, 3. Suíðe suíðe wé gesyngiaþ, gif wé óðerra monna welgedóna dǽda ne lufigaþ valde peccamus, si aliena bene gesta diligimus 34; Swt. 231, 1.
wel-weorþ
Entry preview:
Of high esteem, of great account Hé swá wuldorfulle and Gode swá welweorþe (wel weorþe ? v. weorþ III a) leóde geneósian wolde Lchdm. iii. 432, 31
wel-getýd
Entry preview:
well-instructed, well-educated In eallum þingum hé bið welgetýd, E. S. xxxix. 354
wel-gelǽred
Well-instructed
Entry preview:
Well-instructed Larwas ł welgilǽrde Godes docibiles Dei Jn. Skt. Rush. 6, 45
fór-wel
Very well ⬩ very ⬩ valde
Entry preview:
Very well, very; valde Him nǽfre seó gítsung fórwel ne lícode covetousness never very well pleased him. Bt. titl, xvii; Fox xii. 24: Bt. 17; Fox 58, 24. Ólǽcþ ðes middangeard fórwel menige this world flatters very many, Homl.
wel-wyrcende
well-doing
Entry preview:
well-doing Ic ðé hálsie, ðú árfæsta, welwilende and welwyrcende Shrn. 169, 19. Ǽlcum welwyrcendum God myd beó midwyrhta 179, 29. Se freódóm ðæs deófollícan onwaldes wæs seald eallum welwyrcendum Blickl. Homl. 137, 14
wel-hwǽr
Everywhere ⬩ generally ⬩ commonly
Entry preview:
Swǽ gelǽrede biscepas, swǽ swǽ welhwǽr (well-, Cott. MSS.) siendon Past. pref.; Swt. 9, 4. Wæs wíde and welhwǽr Waldendes lof áfylled Chr. 975; Erl. 126, 11. Wiód ða ðe willaþ welhwǽr derian clǽnum hwǽte Met. 12, 4.
Linked entry: wel-gehwǽr