nabban
- verb [ weak ]
-
Næbbe ic synne gefremed,
- Cd. Th. 160, 15 ;
- Gen. 2650,
-
Næbbe ic welan,
- Andr. Kmbl. 601 ;
- An. 301.
-
Nafast hláfes wiste,
- 621 ;
- An. 311.
-
Ðú næfst nán þing,
- Jn. Skt. 4, 11.
-
Næft ðú,
- Bt. Met. Fox 20, 71 ;
- Met. 20, 36.
-
Hé nǽnige mehte nafaþ,
- Blickl. Homl. 31, 33.
-
Hé wilnaþ ... ðæs ðe hé næft,
- Bt. 11, 1 ;
- Fox 34, 2.
-
Næfþ,
- Ps. Th. 71, 12.
-
Wé nabbaþ,
- Mk. Skt. 9, 13.
-
Earmra manna gehelpan ðe sylfe nabbaþ and ðæra myhta nabbaþ ðæt hié wyrcen mágon,
- L. E. I. 3, Th. ii. 404, 22.
-
Hí heora nabbaþ má ðonne hí heora habban,
- Bt. 26, 1 ;
- Fox 90, 19.
-
Ðonne ðú hæfdest ðæt ðú noldest oððe næfdest ðæt ðú woldest,
- Fox 90, 31.
-
Næfde heó nóht on hire,
- Blickl. Homl. 147, 15.
-
Næfde gé,
- Jn. Skt. 9, 41.
-
Nafa ðú fremde godas,
- Deut. 5, 7.
-
Ðonne gé faran næbbe gé mid eów hláf,
- Blickl. Homl. 233, 17.
-
Gif hé wíf næbbe,
- Ex. 21, 4.
-
Ne mæg ðæt ná beón ðæt ða bearn langunga nabban,
- Blickl. Homl. 131, 26.
-
Næbben,
- Beo. Th. 3705 ;
- B. 1850.
-
Hét mé fremdne god hergan, oððe hí nabban,
- Exon. Th. 247, 12 ;
- Jul. 77.
-
Sint hí ðé pliólícran hæfd ðonne næfd,
- Bt. 14, 1 ;
- Fox 42, note 10.
Bosworth, Joseph. “nabban.” In An Anglo-Saxon Dictionary Online, edited by Thomas Northcote Toller, Christ Sean, and Ondřej Tichy. Prague: Faculty of Arts, Charles University, 2014. https://bosworthtoller.com/23360.
Checked: 1