Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

þridda

(num.; adj.)
Grammar
þridda, þirda (in North.)

third

Entry preview:

Skt. i. 23, 633. marking degrees of relationship :-- Þridde fæder proavus, þridde móder proavia, Wrt. Voc. i. 51, 55, 56. Þridde fæder abavus, 72, 21. Mínes fæderan þridda fæder abpatruus meus, ii. 8, 24. Þridda sunu pronepus, 62, 36. fractional.

Linked entry: þirda

þridda

Grammar
þridda, I.
Entry preview:

add: one in every three: — Ælfstán aƀƀ begeat . . . ꝥ him gewearð se þridda penig of þǽre tolne on Sandwíc, C. D. iv. 56, 30

þrimsa

(n.; adj.; part.)
Grammar
þrimsa, þrindende,
  • Exon. Th, 431, 23
  • ;
  • Rä. 46, 5.

Similar entry: trimes

þrinna

Entry preview:

Add: [v. N. E. D. thrin.] : <b>þríst-lǽcan.</b> Add:

þrinna

(num.; adj.)
Grammar
þrinna, This seems a Scandinavian form
[cf.
Icel. þrennar tylftir three twelves; e.g. þrennar tylftir eigu at dæma málit, Njála c. 144
]
Entry preview:

Ládige hé hine mid þrinna .xii., L. Eth. iii. 13; Th. i. 296, 29

þriwa

(num.; adv.)
Grammar
þriwa, þrywa, þreowa, þriowa, þriuwa, þriga, þrige, þría; adv.

Thricethree times

Entry preview:

Thrice, three times Þriwa (þreowa) ter, Ælfc. Gr. 49; Zup. 285, 14: 38; Zup. 232, 7: Exon. Th. 207, 20; Ph. 144. Þriwa on gére tribus vicibus per singulos annos, Ex. 23, 14: ter in anno, 17. Ne sint ðæt þreó godas þriwa genemned, ac is án God, Hy. 10

Linked entries: þría þriga

þriga

Similar entry: þriwa

þría

(num.; adv.)

Similar entry: þriwa

be-þridian

(v.)
Grammar
be-þridian, -þrydian; p. ede; pp. ed [þrýdian from þryþ power, force]

To force, overpowercogere, vi superare

Entry preview:

To force, overpower; cogere, vi superare Ðæt hine man wolde beþridian mid ðam ilcan wrence that they would overpower him by the same stratagem, Ors.6, 36; Bos. 132, 4. Ðæt hý án cyning swá ýðelíce on his geweald beþrydian sceolde that one king should

be-þridian

(v.)
Entry preview:

On ðǽm ǽrestan gewinne Amilcor wearð from Spénum beþridad and ofslagen Amilcar ab Hispanis in bello occisus est, Ors. 4, 7; 8. 182, 31. Add

þreodian

(v.)
Grammar
þreodian, þridian; p. ode.

to deliberatetake thoughtto deliberatehesitate

Entry preview:

to deliberate, take thought Hé on his móde ðóhte and ðreodode ðæt hé wolde eall Angolcyn of Breotone gemǽrum áflýman totum genus Anglorum Brittaniae finibus erasurum se esse deliberans, Bd. 2, 20; S. 521, 28. Hé þreodode and smeáde on his móde, hwæt

be-seóþan

(v.)
Entry preview:

to boil away, reduce by boiling Wæter besoden oþ þone þriddan dǽl, Lch. ii. 188, 16. Seóþ þú hyt swá swíðe þat se þridda[n]-dǽl beó besodan, iii. 92, 19

wend

(n.)

a coursean alternativea case

Entry preview:

Gif hit gebirie ðæt Alhmund swá ða freóndréddene healdan nolde, oððe hine mon oferricte ðæt hé ne móste londes wyrðe beón, oððe þridda wend, gif him ǽr his ende gesǽlde Chart. Th. 141, 13

norþ-west

(adv.)
Grammar
norþ-west, adv.

North-west

Entry preview:

North-west Se þridda [gára líþ] norþwest, Ors. 1, 1; Swt. 24. 5

neorxnawang-lic

(adj.)
Grammar
neorxnawang-lic, adj.
Entry preview:

Of paradise Hér onginneð se þridda flód of dám neorxnawanglican wylle, Gr. D. 179, I

un-bewilled

(adj.)
Grammar
un-bewilled, adj.

Not boiled away

Entry preview:

Not boiled away Seóþ on wætre óþ ðæt ðæs wætres sié þridda[n] dǽl unbewelled, Lchdm. ii. 248, 18

þáwian

(v.)
Grammar
þáwian, (þawian?); p. ode
Entry preview:

Se þridda heáfodwind hátte zephirus ... se wind tówyrpþ and ðáwaþ ǽlcne winter, Lchdm. iii. 274, 22

pund-mǽte

(adj.)
Grammar
pund-mǽte, adj.
Entry preview:

Weighing a pound Gif hý on twá mǽl etaþ, sý gehealden ðæs pundmǽtan hláfes se þridda dǽl tó ðam ǽfengifle, R. Ben. 63, 16

frófor-gást

Entry preview:

Se þridda hád is on þǽre hálgan þrynnysse se Hálga Fróforgást, Hml. A. 1, 13. Fæder and Sunu and Frófergást, Wlfst. 73, 5. Add

wuldor-micel

(adj.)
Grammar
wuldor-micel, adj.

Gloriously greatmagnificent

Entry preview:

Gloriously great, magnificent Gewitnesse beóð wuldormicele heofonwaru and eorðwaru, helwaru þridde, Hy. 7, 94