be-niman
Entry preview:
I. 7. to apprehend, take Uíf benumen (deprehensa) in dernelegerscip, Jn. I. 8, 4
strengðu
Entry preview:
Prud. 71. referring to living beings, strength, power ta do, fortitude, power to bear, firmness, vigour Strengþu heáfdes mínes fortitudo capitis mei, Ps. Th. 59, 6 : 117, 14. Mægnes strengðu, Exon. Th. 239, 23; Ph. 625.
swelgan
Entry preview:
Háliges láre synnige ne swulgon, ðeáh hé sóðra swá feala tácna gecýðde. Andr. Kmbl. 1419; An. 710. Wile se Waldend, ðæt wé wisdom á snyttrum swelgen, Exon.
Linked entry: swylfende
ealdor-mann
Entry preview:
tó þám ealdormannum, and swá hwylcne heora swá him se tán ætýwde, þonne gecuron hi þone him tó heretogan, and him hýrdon.
dracentse
Dragon-wort, dragons ⬩ dracontea = δρακόντιoν, arum dracuncŭlus
Entry preview:
Nim dracentan wyrtruman [MS. wyrtruma] take roots of dragons, Lchdm. iii. 114, 8. Dracanse dragons, iii. 24, 3. Draconzan, acc. dragons, L. M. 3, 62; Lchdm. ii. 350, 7
Linked entry: dracan blód
eáðe
Easily, readily, soon, perhaps ⬩ facĭlĭtor
Entry preview:
Easily, readily, soon, perhaps; facĭlĭtor Ða burh mihton eáðe begitan they might easily have taken the city. Ors. 3, 4; Bos. 56, 10: Beo. Th. 961; B. 478.
geáþ
Foolishness ⬩ lightmindedness ⬩ luxury ⬩ mockery ⬩ stultĭtia ⬩ lascīvia ⬩ luxŭria ⬩ ludibrium
Entry preview:
Foolishness, lightmindedness, luxury, mockery; stultĭtia, lascīvia, luxŭria, ludibrium Ðú, on geáþe, hafast ofer witena dóm wísan gefongen thou, in foolishness, host taken thy course against wise men's judgment, Exon. 67 a; Th. 248, 16; Jul. 96.
Linked entry: geahþe
læfer
a rush
Entry preview:
Genim læfre neoðowearde take the lower part of a bulrush, Lchdm. i. 382, 21. a thin plate of metal Gylden læfr bractea, Ælfc. Gl. 58; Som. 67, 111; Wrt. Voc. 38, 34.
gítsere
An avaricious, a covetous person ⬩ miser
Entry preview:
Gítseras ðe on mannum heora ǽhta on wóh nimaþ covetous men who take their property from men wrongfully, 61, 21
Linked entry: gýtsere
dryge
Entry preview:
Take here the examples given under drige, and add Sumor byð wearm and drígge, Angl. viii. 299, 29. Drége bite bucella sicca, Kent. Gl. 587. Dríg (corrected from driu) gewarð arefacta, Mt. p. 18, 18. Gangende swá swá on drígum, Hml.
fore-stæppan
Entry preview:
Take here the instances given under fore-stapan, fore-steppan, and add
Linked entry: fore-steppan
ge-feormian
Entry preview:
Take separate from and and to these add: to entertain as a guest, v. feormian ; Se Godes wer þe Quadragesimus þǽr gefeormode (-ferm-, v.l.) vir Dei qui receptus hospitio fuerat, Gr.
glíwian
Entry preview:
Take here <b>gleowian</b> in Dict., and add: of the sound made by metal(?), to play, sound Mec (a book) siððan wráh hæleð hleóbordum, hýde beþenede, gierede mec mid golde forð (for a similar verse cf.
hlípe
Entry preview:
Take here passage under hlýpa in Dict. a place to jump over On hlýpan; of hlýpan. Cht. Crw. 3, 14. Tó hindehlýpan, C. D. iii. 385, 29. On ðone holan weg æt hindehlýpan; þonne of hindehlýpan, ii. 249, 35.
husc-lic
Entry preview:
Take here hux-lic in Dict. and add: of material things, unseemly Gif hwá wyle wyrcan weófodsceátas Gode . . . of his ealdum cláðum, gesylle þá ealdan and geceápige níwe, ꝥ hí tó huxlice tó his lácum ne beón, Hml.
Linked entry: hux-lic
nebb
Entry preview:
Ðá hé ætsacan wolde, ðá sǽde him mon ðæt tó tácne, C. D. ii. 134, 28. Þú gesceáwast ðæs mannes neb, and God sceáwað his heortan, Hml. Th. i. 288, 6.
wíg-heafola
Entry preview:
Wíg-heafola is taken to mean a helmet by some editors: Grein suggests wígneafolan = umbonem bellicum i. e. clypeum. Could the reading be wígneafolan ? Cf.
hleór-beran
Entry preview:
Grein and Heyne take hleor beran as a compound, the former explaining 'was auf dem Gesicht getragen wird, Helmvisier? [oder faciei munimentum?]'; the latter rendering it cheek.
Linked entry: hliét
hnesc-ness
Softness, ⬩ delicacy, ⬩ gentleness, ⬩ weakness
Entry preview:
Genim ðyses wæstmes hnescnysse innewearde take the inward soft part of this fruit, Herb. 185, 2; Lchdm. i. 324, 9. Gif hwá for his hnescnysse ðæt fæsten áberan ne mæg si quis præ mollitie sua jejunium perferre nequeat, L. Ecg.
for-niman
To take away ⬩ deform ⬩ plunder ⬩ destroy ⬩ ransack ⬩ waste ⬩ consume ⬩ devour ⬩ rapĕre ⬩ perdĕre ⬩ extermĭnāre ⬩ vastāre ⬩ consūmĕre ⬩ devŏrāre
Entry preview:
To take away, deform, plunder, destroy, ransack, waste, consume, devour; rapĕre, perdĕre, extermĭnāre, vastāre, consūmĕre, devŏrāre Ðú hí eáðe miht forniman thou mayest easily consume them, Ps. Th. 72, 16: 118, 36.
Linked entry: for-nyman