in-fyrde
Entry preview:
Andlang díces tó infyrde á be mǽre on Temese; andlang Temese, C.D. vi. 84, 19. On ðá rǽwe; of ðǽre reáwe on Temese, on ðæt infyrde; andlang Temese, v. 275, 21
Linked entry: -fyrde
morþor
murder ⬩ mortal sin ⬩ great wickedness ⬩ torment ⬩ deadly injury ⬩ great misery
Entry preview:
Heó his mǽg*-*winum morþor fremedon (greatly afflicted), 149; Th. 187, 5; Exod. 146. Sceolde his wíte habban, ealra morþra mǽst, 16; Th. 19, 26; Gen. 297. Ðe ús monna mǽst morþra gefremede, sárra sorga, Judth. 11; Thw. 24, 10; Jud. 181.
Linked entry: morþ
ge-rǽsan
To rush ⬩ irrūĕre
Entry preview:
To rush; irrūĕre Ðe wið swá miclum mægne gerǽsde who rushed against so great a power, Cd. 97; Th. 126, 15; Gen. 2095: Beo. Th. 5671; B. 2839. Hí gerǽsdon they rushed, Chr. Erl. 5, 7: Shrn. 130, 22, 23
ge-híwodlíce
Entry preview:
Formally, apparently Ealle naman mǽst teóð genitivum: amicus illius his freónd . . . Hí magon eác sume beón geðeódde datiuo gehíwodlíce : amicus illi est hé is him freónd . . .
Linked entry: -híwodlíce
seáw
Entry preview:
Juice, moisture, humour Genim túncersan . . . dó in ða nosu dæt se stenc mǽge on ðæt heáfod and ðæt seáw, Lchdm. ii. 22, 14. Genim cileþoniam seáwes cucler fulne, 28, 2.
bet
Entry preview:
Th. i. 384, 15. þæt þú þe bet mæge áredian tó rodorum, Met. 23, 9. Mon ǽlcne ceáp mehte be twiefealdan bet geceápian þonne mon ǽr mehte, Ors. 5, 13; S. 248, 2
for-teón
Entry preview:
Þeáh sió swǽrnes ðæs líchoman mid þám gedwolmiste ꝥ mód fortió ꝥ hit ne mæge beorhte scínan, Bt. 35, 1; F. 156, 1. to draw away, lead astray; seducere Tó þám ríce þonan ús ǽr þurh synlust se swearta gǽst forteáh, Cri. 270
ge-gifan
Entry preview:
to give. to deliver, hand over Þá þám Godes mæn his ágen hors gegifen (ágifen, v. l.) wæs cum servo Dei caballus suus redditur, Gr.
Linked entry: gifan
ge-þingan
Entry preview:
D. 206, 15.] to appoint to an office Hraðe sóna wæs æfter mundgripe méce geþinged þæt hit sceáden mǽl scýran móste, cwealmbealu cýðan, B. 1938. to assign an office to a person Seó heordelice gýming tó þám beran wæs geþungen (for a similar incorrect
hǽþen-dóm
Entry preview:
Hú hé of hǽþendóme mæge tó crístendóme ðurh rihtne geleáfan and ðurh fulluht cuman, Wlfst. 32, 10. Ǽnne crístendóm ánrǽdlíce healdan and ǽlcne hǽðendóm georne forbúgan, Ll. Th. i. 314, 9. Ǽlcne hǽðendóm oferhogian, 350, 12.
Linked entry: hǽþen-nes
on-cirran
Entry preview:
D. i. 235, 1. add: to turn with the mind Ðá oncierde him seó gehygd tó deófolgylde, Shrn. 92, 14. to change Sume men secgað ꝥ þǽr oncyrre mannes líchama ꝥ hé ne mæge mid his wífe gerestan, Lch. i. 364, 2
spellung
talking ⬩ conversation ⬩ discourse ⬩ narration ⬩ a tale ⬩ conversation ⬩ discourse ⬩ narrative ⬩ (talking and tasting) ⬩ tragoediae
Entry preview:
talking, conversation, discourse, narration Ðý læs on mé mǽge ídel spellung oþþe scondlíc leásung beón gestǽled ne aut fabulae aut turpi mendacio dignus efficiar, Nar. 2, 20.
hréran
To move ⬩ shake ⬩ stir
Entry preview:
Sum mæg fromlíce ofer sealtne sǽ sundwudu drífan hréran holmþræce, 17 b; Th. 42, 25; Cri. 678
Linked entry: for-hréred
langoþ
Longing ⬩ desire ⬩ discontent
Entry preview:
Ic ǽfre ne mæg ðære módceare mínre gerestan ne ealles ðæs longaþes ðe mec on ðissum lífe begeat never can I be at rest from my grief of mind, nor from all the weariness that in this life hath laid hold on me, 115 b; Th. 444, 2; Kl. 41.
Linked entry: langaþ
miltsung
Mercy ⬩ pity ⬩ compassion ⬩ a shewing mercy ⬩ pardon ⬩ indulgence
Entry preview:
Crist mæg ðíne nytennysse þurh his miltsunge onlíhtan, Homl. Skt. 5, 200. Gemune miltsunga ðínra ( miserationum tuarum ), Ps. Spl. 24, 8: 50, 2
recen
Entry preview:
ready, prompt. v. recenian Mæg sige syllan se ðe symle byþ recon and rǽdfæst, Wald. 108; Vald. 2, 26. [Cumeð her forð, and beð alle reken, And lereð wel quat he sal speken, Gen. and Ex. 3485. Louerd, ic ( Moses ) am unreken of wurdes, 2817.
wice
Entry preview:
Genim . . . wice, ác, bircean . . . and ǽlces treówes dǽl, ðe man begitan mæg, Lchdm. ii. 86, 7. ¶ perhaps the word is found in the place name occurring in the following :-- Uno in eo loco cui uocabulum est æt Griman laeg . . . Tertio æt Wican, Cod.
Linked entry: wic
wríþan
to twist ⬩ give a curved form to ⬩ to bind up ⬩ wrap round ⬩ bandage ⬩ to bind ⬩ to bind ⬩ fetter
Entry preview:
Ðá wǽron monige ðe his mǽg wriðon, Beo. Th. 5957; B. 2982. Ðá bebeád hé him ðæt hé ða tólýsdan geþeódnesse mínre heáfudwunde gesette and wriþe dissolutam mihi emicranii juncturam componere atque alligare jussit. Bd. 5, 6; S. 620, 14.
drenc
Entry preview:
Se líchoma bútan mete and drence leofian ne mæg, Bl. H. 57, 10. Drenc, fódan haustum, pastum, Hy. S. 103, 35. a draught, cup Drences potationis, An. Ox. 4990. Deáðes scencende drenc mortis propinans poculum, Hy. S. 31, 15. Drencas biberes, R. Ben.
rím
Number
Entry preview:
Is nú worn wintra sceacen twá hund oððe má geteled ríme ic ne mæg áreccan nú ic ðæt rím ne can, Elen. Kmbl. 1267 ; El. 635. Meotod wolde manna rím, fela þúsenda, forþ gelǽdan, Cd. Th. 289, 22; Sat. 401