ge-défe
Entry preview:
What is seemly; seemliness, Gn. Ex. 189. [v. list.] Cf. ge-dafen; n
ge-díglan
Entry preview:
Take here <b>ge-diéglan, ge-díhligean</b> in Dict. and add: to hide, conceal Hé hit gediégleð (abscondit), Past. 451, 16. Ðá ðe oninnan him gedíglað and gehýdað (occultant) ðá godcundan láre, 379, 4. Wíf his gedégelde (occultabat) hiá, Lk
Linked entries: ge-dieglan ge-díhligean
ge-feógan
Entry preview:
To hate Gefiáð odit, Jn. L. 7, 7: 12, 25. Sé ðe mec gefíið fæder mín gefíið ł gefiáð, 15, 23. Geféð iówih middengeord, Jn. R. 15, 19. Gifiádun (gefiádon, L.) oderunt, 24. Gifióge odisse, 7, 7
Linked entry: feógan
ge-feorrian
Entry preview:
in Dict
ge-fér
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
ge-féstran
Entry preview:
to nourish Wæs geféstred uesceretur, An. Ox. 5035. Wǽre geféd, ꝥ hé wæs gefést[r]ud uesceretur, i. reficeret, 3053
Linked entry: féstran
ge-eáþmódlíce
Entry preview:
Dele, and see eáþmódlíce
ge-edníwian
Entry preview:
Add: to renew what is weakened, restore to efficiency Ðæt góde mód, ðe sió hǽlo ful oft áweg ádriéfð, ðæt gemynd ðǽre medtrymnesse geedniéwað (-níwað, v.l.) (reformat), Past. 255, 17. Þú mé geedníwodest mín ríce tu restituisti mihi haereditatem meam,
ge-edstaþelian
Entry preview:
Add: to re-establish. to restore to well-being. physical, of persons Þú hǽlðe geed-staðelast. Hml. Th. i. 466, 8. Hé tó þám geedstaþoledan (the man restored to health) cwæð, Hml. A. 198, 119. of things, to repair, make sound again Geedstaþeles suscitabis
Linked entries: ge-endstalian ed-staþelian
ge-edwyrpan
Entry preview:
and add Sóna swá hý geedwyrpte (geedewyrpte, v. l.) beóð and gestrangode ubi meliorati fuerint, R. Ben. 61, 2
ge-bridlian
Entry preview:
and add Ne gebrídlode (frenaret) hé hí no mid swá swíðlicre ðreáunga his láre, Past. 391, 33. Hý sint gebrídlod (-ð, MS.) mid ðám brídle Godes beboda, Solil. H. 10, 16
ge-brítan
Entry preview:
To pound, bruise, crush. Take here ge-brytan (l. -brytan) in Dict. and add Gebrýtte fricabat, Wrt. Voc. ii. 37, 39. lit. Ðeós wyrt hafað geoluwe blóstman, and gif þu hý betweónan þínum fingrum gebrýtest, þonne hafað heó swæc swylce myrre, Lch. i. 256
ge-brýcgan
Entry preview:
to use; Gibrycgende utenda, Rtl. 97, 33. Substitute: —
ge-flenod
Entry preview:
Hacele geflenod. lacerna, Wrt. Voc. i. 59, 22. ?
Linked entry: -flenod
ge-flít
Entry preview:
and add Geflit capistrinum. Wrt. Voc. ii. 103, 33 : capestrinum, 13, 60. Compung and geflit concertatio, 20, 40. Geflit and gecíd divortium, 28, 26. Cavillum, cavillatio bismrung, geflit convitium, 129, 68. Geflite divortio, 28, 14. strife, contention
geflít-ful
Entry preview:
and add Geflitful peruicax, i. contumax, ł superbus, An. Ox. 4094. Ðá gesibsuman menn sind Godes bearn gecígede, and witodlíce ðá geflitfullan sind deófles lyma, Hml. Th. i. 604, 34
ge-frǽglíce
ge-frécnod
Entry preview:
Substitute: to endanger, imperil: — Gif hí on sǽ oððe on lande gefrécnode beón, Hml. S. 30, 436. to make or become fierce Hyra aldor máne gemenged, móde gefrécnod (cf. hé wæs réðe and rǽdleás, 177), Dan. 184
ge-freógend
Entry preview:
A liberator Gefrígend (gefreógynd, Ps. Spl. C. ) liberator, Ps. Srt. 17, 49, 3 : 39, 18
Linked entry: freógend