Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

mylen-steall

Entry preview:

On ðone mylensteall; ðæt of ðém mylenstealle andlang Ycenan, C. D. v. 121, 10. Add

onlíce

(adv.)
Entry preview:

Hié beóð onlícost suelce hí beren ðone ceák velut luterem portant, Past. 105, 12. Add

pleg-stede

(n.)
Grammar
pleg-stede, es; m.
Entry preview:

A play-place On ðone plægstede; and of ðan plægstede, C. D. vi. 244, 8

wærlan

(v.)
Grammar
wærlan, p.de

To wend, turn

Entry preview:

To wend, turn Ðona foerde ł mið ðý wærlde praeteriens, Jn. Skt. Lind. 9, 1

Linked entry: ge-wærlan

æcer-weg

(n.)
Grammar
æcer-weg, es; m.

A field-road

Entry preview:

A field-road Andlang æcerweges . . . eft on ðone æcerweg, C. D. vi. 137, 17, 22

ge-þylmédan

(v.)

to make patientbring down

Entry preview:

to make patient, bring down Hí geþylméde synt ipsi obligati sunt, Ps. Lamb, 19, 9

beán-land

(n.)
Grammar
beán-land, es; n.

Land on which beans are grown

Entry preview:

Land on which beans are grown Ðone þriddan æcer beánlandes, C. D. iii. 366, 20

for-tredan

(v.)
Grammar
for-tredan, ðú -tretst, -trydst, -trytst; p. -træd, pl. -trǽdon; pp. -treden

To tread upontread under footconculcārecalcāre

Entry preview:

Seó fortredene heorte the trodden down heart, Homl. Th. ii. 90, 16

súþ

(adj.)
Grammar
súþ, cpve. súþra; spve. súþmest; adj.
Entry preview:

On ðone sýðeran steð . . . on ðone norðere steð, v. 148, 20. Ðone súðran sunnstede, Lchdm, iii. 252, 15. Ðone súðran steorran, 270, 18. On ðæm súðmestan onwalde, Ors. 6, 1; Swt. 252, 15.

Linked entry: be-súþan

maga

(n.)
Grammar
maga, an; m.

The MAWstomach

Entry preview:

ðone cealdan magan ungelíclíce mettas lyste, 2, 16; Lchdm. ii. 160, 7. Hit ðone magan ealne áfeormaþ, Herb. 70; Lchdm. i. 162, 19. Lege ofer ðone magan, L. M. 2, 15; Lchdm. ii. 192, 20

Linked entries: ælmes-hand mage

seohtre

(n.)
Entry preview:

Ofer ðone cnol tó ðæn seohtore tó þrubróce, iii. 451, 14. Tó ðám fúlan siðre; of ðone fúlan siðre on ðæt díc, v. 304, 24. [On sihterwíc, vi. 56, 16.]

a-wrecan

(v.)
Grammar
a-wrecan, p. -wræc, pl. -wrǽcon; pp. -wrecen.

to drive awaypellereexpellereto hitstrikeicerepercutereto relaterecitesingnarrareenarrarecanereto avengerevengeulcisci

Entry preview:

drive from life, Exon. 130 a ; Th. 498, 11; Rä. 87, 11. to hit, strike; icere, percutere Awrecen wælpílum hit with darts of death, Exon. 49 b; Th. 171, 15; Gú. 1127 : 51 b ; Th. 179, 11; Gú. 1260. to relate, recite, sing; narrare, enarrare, canere Bi ðon

Linked entries: a-wræc a-wrecen

elpend

(n.)
Grammar
elpend, es; m. An elephant; ĕlephas = ἐλέφας
Entry preview:

Hét Pirrus dón ða elpendas on ðæt gefeoht Pyrrhus ordered the elephants to be brought into the battle, 77, 16, 23: 78, 5, 28

Linked entries: ylp ylpend

for-déman

(v.)
Grammar
for-déman, to for-démanne; p. de: pp. ed

To condemndamndijudĭcāredamnārecondemnāre

Entry preview:

To condemn, damn; dijudĭcāre, damnāre, condemnāre Ðæt hig hine gesealdon ðam ealdron to dóme, and to ðæs déman ánwalde to fordémanne ut tradĕrent illum princĭpātui, et potestāti præsĭdis, Lk. Bos. 20, 20.

Linked entry: for-déming

strúdan

(v.)
Grammar
strúdan, p. streád, pl. struden; pp. sfroden
Entry preview:

Se ðone wong strude (MS. strade), 6139; B. 3073. Iudas hæfde onlícnesse ðara manna ðe willaþ Godes cyricean yfelian and strúdan, Blickl. Homl. 75, 24. Strúd-ende fýr, Cd. Th. 154. 15 ; Gen. 2556

Linked entry: ge-strúdan

byden

Entry preview:

Eleberigan dón on bydene (praelo), Gr. D. 50, 30. Bydno hydriae, Jn. L. 2, 6. Bydena cuparum, An. Ox. 4, 60. Bydenum cupis, Wrt. Voc. ii. 47, 62. Bydena cupas, An. Ox. 17, 35.

egesa

Entry preview:

Add: fear, terror Féhð óðer tó sé þe unmurnlíce máðmas dǽleð, egesan ne gýmeð ( does not cherish fear ), B. 1757. Mid þon egsan and þǽre lufan Drihtnes, Bl. H. 119, 17.

on-sígan

Entry preview:

Add: of forces approaching to attack, to come down on Wê oferswîðdon þone onsîgendan here, Hml. S. 11, 71 : 31, 550 : 555: O. E.

hlyn

(n.)
Grammar
hlyn, hlynn, hlin, es; m.

A sound, noise, clamour, din

Entry preview:

A sound, noise, clamour, din Tó ðonðonne hit hát wǽre and mon ða earman men oninnan dón wolde hú se hlynn mǽst wǽre ðonne hie ðæt súsl ðǽron þrowiende wǽron ut cum inclusus ibidem subjectis ignibus torreretur, sonum vocis extortæ capacitas concavi aeris

weg-férende

(adj.)
Grammar
weg-férende, adj. (ptcpl.)

Wayfaringa wayfarer, traveller.travelling, going a way, passing by

Entry preview:

Se ðe ǽnig ðissa . . . búton wegférende; ða móton for neóde mete ferian, L. N. P. L. 56; Th. ii. 298, 25. Nyhtlíc leóht wegférendum (viantibus), Hymn.

Linked entry: weg-férend