Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-weorþan

Entry preview:

Him wǽre betere þæt ǽfre on worulde man ne gewurde, þonne gewurde. Wlfst. 26, 10. Geseoh þínne líchaman and loccas þínes heáfdes, hwæt hié syndon gewordene, Bl. H. 245, 7. with predicative adjective him grim geweorþeþ, Bl. H. 25, 13.

for-wrecan

(v.)
Grammar
for-wrecan, p. -wræc, pl. -wrǽcon; pp. -wrecen [wrecan to drive]

To drive outbanishexpelexpellĕrepropellĕrefŭgāre

Entry preview:

To drive out, banish, expel; expellĕre, propellĕre, fŭgāre Ðý-læs hit ýþa þrym forwrecan meahte lest the force of the waves might drive it out, Beo. Th. 3843; B. 1919. He hine feor forwræc he banished him far, 219; B. 109.

ge-ærnan

(v.)
Grammar
ge-ærnan, he -ærneþ; p. de; pp. ed.

To runcurrĕreTo run forto gain by runningcursu certārepropalma cursu contendĕre

Entry preview:

To run for, to gain by running; cursu certāre, propalma cursu contendĕre He nimþ ðone læstan dǽl, se nýhst ðæm túne ðæt feoh geærneþ he takes the least part, who nearest the town, gains [by running] the property, Ors. 1, 1; Bos. 22, 40

hwíl-wende

(adj.)
Grammar
hwíl-wende, adj.

Temporary

Entry preview:

mǽrsaþ on ðære écan worulde for heora hwílwendum geswince ðises sceortan lífes, 562, 5. Ðæt gelýfon tó geágenne ða écan welan, ða ðe for his naman ða hwílwendan spéda forhogiaþ, i. 64, 20

Linked entry: hwílende

lah-líce

(adv.)
Grammar
lah-líce, adv.

Lawfully

Entry preview:

Lawfully, according to law Ne úre nǽnig his líf ne fadode swá swá scolde ne gehádode regollíce ne lǽwede lahlíce nor hath any one of us ordered his life as he should, neither those ordained according to their rules nor the laymen according to the

Linked entry: lah-líc

un-fǽglíc

(adj.)
Grammar
un-fǽglíc, adj.

Not indicating impending death

Entry preview:

Not indicating impending death Ðæt is tácn ðínre hǽle; swá swá lǽca gewuna is, ðæt cweþaþ ðonne hió seócne mon gesióþ, gef hwelc unfǽglíc (ungefǽglíc, Cott.

dolg-swæþ

(n.)
Grammar
dolg-swæþ, n.: -swaþu; f.
Entry preview:

Eáðe mihte Críst árísan of deáðe bútan dolhswaðum, ac heóld þá dolh*-*swaðu, Hml. Th. i. 234, 26. grápodon ðá dolhswaðu, 302, 2. fem. Nán dolswaþu næs gesýne, Hml. Th. ii. 492, 9. hæfde áne dolhswaðe on his hneccan, Hml. S. 30, 268.

Gota

Entry preview:

Hit gelamp ꝥ him cómon twégen men tó of Gotena þeóde, þá sǽdon ꝥ tó Rauennan faran woldon, Gr. D. 66, 3-7. Add

neádung

Entry preview:

Þæne deófollican unðeáw, ꝥ wile on his gebeórscipe þurh his hálsunge and ðurh his neádunge gedón, ꝥ óðre men nimað máre ðonne hit gemet sý, 145. 23

stede-fæst

Entry preview:

Add: firmly fixed: of a person, rooted to the spot beád him álédon þá byrðene, and þá bǽrmen sóna stedefæste stódon, swilce ástífodon wǽron, Hml.

út-færeld

(n.)
Grammar
út-færeld, es; n.

A going out

Entry preview:

Ne fare út tó gefeohte ne him nán man útfæreld beóde (he is not to be called upon to leave home), Deut. 24, 5

Linked entry: ex-odus

hæftling

(n.)
Grammar
hæftling, es; m.

A captive

Entry preview:

Ðá áxode se ealdorman ðone hæftling hwæðer þurh drýcræft his bendas tóbrǽce then the alderman asked the captive whether he broke his bonds by witchcraft, Homl. Th. ii. 358, 10.

ofer-feohtan

(v.)

to conquer, vanquishexpugnare, devincere

Entry preview:

feónd oferfeohtaþ, Exon. Th. 150, 7; Gú. 775. Oft ofyrfuhtun expugnaverunt mé, Ps. Spl. C. 128, 2. Hæfde Drihten feónd oferfohten, Cd. Th. 289, 29; Sat. 405.

cot-líf

(n.)
Grammar
cot-líf, es; pl. nom. acc. -líf; gen. -lífa; n.

A village villa

Entry preview:

He bohte feola cotlíf he bought many villages Chr. 963; Erl. 121, 24. forbærndon óðra cotlífa fela they burned many other villages 1001; Erl. 136, 32

ge-dwellan

(v.)
Entry preview:

Hié hiora hiéremonna mód gedwellað, Past. 369, 18. gedwealde mænigne man. Wlfst. Ii, 2. folc swýðe gedwealdon, 100, 22. Hié eów tó swíðe gedwealdon mid þǽm manigfealdum gebodum (turbaverunt vos verbis, Acts 15, 24), Ll. Th. i. 56, 17.

syll

(n.)
Grammar
syll, e; sylle, an; f.
Entry preview:

Ðá wolde hús timbrian mid his gebróðra fultume. Ðá bæd ánre sylle, ðæt mihte ðæt hús on ða sǽhealfe mid ðære underlecgan. Ða gebróðra him behéton, ðæt woldon ðæt treów him gebringan.

Linked entry: syl

ge-cnǽwe

Entry preview:

feóllon tó his fótum áfyrhte, gecnǽwe heora gyltes (cf. wǽron andettende ꝥ gegylt hæfdon se deliquisse confessi sunt Gr. D. 127, 17), Hml. Th. ii. 168, 7. þǽr wunedon, gecnǽwe heora synna, Hml.

æt-bredan

(v.)
Grammar
æt-bredan, &c. l. æt-bregdan, -brédan; p. -brægd, -brǽd, pl. -brugdon, -brúdon; pp. -brogden, -bróden, and add: To take away from (
Entry preview:

ætbrǽd mé míne frumcennedan, and nú óðre síðe forstæl míne bletsunga, Gen. 27, 36. Hig ealle heora bigleofan ætbrúdon, Jud. 6, 4. Nele his ǽhta him ætbrédan, Hml. Th. ii. 532, 21. Þá wyrta þe mid stale gewilnode tó ætbrédanne, Gr.

holdlíce

(adv.)
Entry preview:

Cf. hold; holdlíce God spræc be his clǽnum þegenum, Hml. A. 22, 190. loyally. Cf. hold ; Befrán se cyning . . . ' Hwilce méde hæfde Mardochéus for þám ꝥ swá holdlíce hogode embe mé ?'

symblan

(v.)
Grammar
symblan, ede ;and symblian; ode

To feast

Entry preview:

To feast mǽre ðín folc is, ǽlce dæge hit symblaþ, Ps. Th. 22, 7. Hió ofer hire suna symblaþ and blissaþ, 112, 8. Se weliga se ðe on ðæm godspelle gesǽd is ðætte ǽlce dæge symblede . . .

Linked entry: symblian