Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

húru

(adv.)
Grammar
húru, adv.

At leastat all eventsat any ratein any casehoweverevenyetonlyindeedcertainlyespecially

Entry preview:

At least, at all events, at any rate, in any case, however, even, yet, only, indeed, certainly, especially Húru gif ic hæfde ǽnne penig saltim si haberem unum denarium, Ælfc. Gr. 44; Som. 46, 35. Húru nú hæfþ mín heáfod uppáhafen ofer míne fýnd nunc

Linked entry: híru

écelíce

(adv.)
Entry preview:

Add: to all time, perpetually Þætte écelíce mín gemynd stonde perpetuum statuimus monimentum, Nar. 33, 1. to eternity Écelíce lifian, habban, forweorþan, gehealden beón, Gr. D. 337, 1: Bl. H. 111, 22: Wlfst. 96, 20: Hml. A. 168, 121. Þæt hí écelíce

grǽdignes

Entry preview:

Add: covetousness, cupidity Wyrtruma ys ealra yfela grǽdignyss radix est omnium malorum cupiditas, Scint. 100, 8: 111, 5: 112, 2. Ungefyllendlic eáge grǽdignysse, 110, 16: Prud. 57. Be grǽdignysse de cupiditate, Scint. 110, 3. Grǽdignyssa cupiditates

port-geréfa

Entry preview:

Add: an official of a foreign town Se biscop árás and mid him se portgeréfa (of Ephesus), and þá yldostan portmen, Hml. S. 23, 749. II. an English official :-- Þes ceáp wæs geceápod on Wii ætforan ealra scýre. Þises is tó gewitnesse Eádrige arceb. .

ofer-hleóðrian

(v.)

to outsound, exceed in soundto exceed

Entry preview:

to outsound, exceed in sound Ðeáh ánra gehwylc hæbbe gyldene býman, and ealra býmena gehwylc hæbbe .xii. hleóðor, and hleóðra gehwylc sý heofone heárre and helle deópre, ðonne ðæs hálgan cantices se gyldena organ hé hý ealle oferhleóðraþ, and ealle ða

on-scuniendlíc

(adj.)
Grammar
on-scuniendlíc, -scunigendlíc, -sceoniendlíc; adj.

Abominable, detestable, execrable

Entry preview:

Abominable, detestable, execrable Onscunigendlíc perosus, detestabilis, Ælfc. Gr. 33; Som. 36, 62: Bd. 3, 9; S. 533, 9. Cristendóm wæs ðǽr onscunigendlíc, Homl. Skt. i. 2, 330. Onscuniendlíc execrandum, Wrt. Voc. ii. 33, 20. Ða onscuniendlecan execranda

sellend

(n.)
Grammar
sellend, es
Entry preview:

; m. a giver God gódra mægna sellend ( dator ), Rtl. 103, 36. Sigora sellend ( the Deity ), Exon. Th. 282, 24; Jul. 668; 359, 10; Pa. 64. Syllend, 284, 30; Jul. 705. Drihten se is ordfruma and syllend ( largitor ) ealra eádignesse, Bd. 4, 30; S. 609

Linked entry: syllend

Rómáne

(n.)
Grammar
Rómáne, (Rómane?), an; pl.

The Romans

Entry preview:

The Romans Nǽfre siþan Rómáne ne rícsodon on Bretone, Chr. 409; Erl. 10, 9 : 418; Erl. 10, 13. Rómánan gesáwon fíren cleáwen feallan of heofenum, Shrn. 30, 5. Claudius óðer Rómána cyninga, Chr. 47; Erl. 6, 23. Hé onféng pallium from Rómána biscope, 736

ge-þyldo

(n.)
Grammar
ge-þyldo, ge-þyldu; f. indecl.
Entry preview:

ge-þyld; f. Sió geðyld, Past. 218, 22. Forðám dóme his geðylde, 27, 21. Ꝥ mægn þǽre geþylde, Gr. D. 20, 16. Wundorlicre geþylde man, 283, 18. Tó ðǽre geðylde, Past. 222, 8. Ðá geðyld ðe is módur ealra mægena, 215, 19: 222, 25: 219, 13. Ðá geðylde ðe

clǽne

(adj.)
Grammar
clǽne, <b>; II.</b>
Entry preview:

for first passage see leger; , and add; <b>II a.</b> free from encumbrance or obligation Sealde . . . seó scír his land clǽne, þá hé hit unforbodan and unbesacan bohte, Cht. Th. 376, 14. Ðis wæs úre ealra seht. Wulfstán and his sunu sealdon

swica

(n.)
Grammar
swica, an; m.
Entry preview:

a deceiver Swica planus vel seductor, Wrt. Voc. i. 47, 51. Se swica ( se ductor ille ) sǽde: 'Æfter þrým dagon ic áríse,' Mt. Kmbl. 27, 63. Seó smyltnys is stulor and dígele swica, Homl. Th. ii. 392, 25. one who fails in fidelity or fealty, a traitor

Linked entry: ǽ-swíca

ge-fylledness

Entry preview:

Add: fullness, that which fills. v. ge-fyllan (2 b) Eorðe and eall hire gefyllednys, Hml. Th. i. 172, 9. performance, v. ge-fyllan, (5 a) Mid gefyllednesse gódre þénunge si compleamus officium, R. Ben. 4, 24. fulfilment. v. ge-fyllan, (5 b) Seó níwe

Linked entry: fylled-ness

grimlíce

(adv.)
Entry preview:

Add Grimlícor atrocius, Wrt. Voc. ii. 5, 26. of personal action Hergiendum grimlíce bereáfiendum grassatoribus atrociter (i. crudeliter) uastantibus, An. Ox. 2714. Grimlíce geþrǽste acriter artabantur, 4875. Be þám spæc se wítega and grymlíce þus cwæð

mǽst

(adv.)
Grammar
mǽst, adv.
Entry preview:

add: very much Þæt orþancum ealde reccað, þá þe mǽgburge mǽst gefrúnon, Exod. 360. Alexandreas ealra rícost monna cynnes and hé mǽst geþah þara þe ic ofer foldan gefrægen hæbbe, Víd. 16. Þeáh leahtras bysigen monna módsefan mǽst and swíðost. Met. 22,

earmlíc

(adj.)
Grammar
earmlíc, sup. earmlícost; adj.

Miserable, wretched mĭser

Entry preview:

Miserable, wretched; mĭser Ðǽr sceal earmlíc ylda cwealm æfter wyrþan then must afterwards miserable slaughter of men take place, Andr. Kmbl. 363; An. 182. Wǽs gehýred earmlíc ylda gedræg the wretched tumult of men was heard. Andr. Kmbl. 3108; An. 1557

helpend

(n.)
Grammar
helpend, es; m.

A helper

Entry preview:

A helper Helpend adjutor, Rtl. 45, 18. Ealles middangeardes hǽlend and ealra sáula helpend the saviour of all the earth and the helper of all souls, Blickl. Homl. 105, 190. Helpend and hǽlend wið hellsceaðum a helper and saviour against the harmers of

sibling

Entry preview:

His módor cóm him tó and his siblingas (fratres, Mt. 12, 46), Hml. A. 31, 175. Syblinga contribulium, An. Ox. 6. Man ne mihte æt fruman wífian búton on his siblingum, Ælfc. Gen. Thw. 2, 6. Gefeoht betwux siblingum bellum plusquam civile . . . þæt feórðe

wáclíce

(adv.)
Grammar
wáclíce, adv.

weaklyfeeblypoorlymeanlycheaply

Entry preview:

weakly, feebly Wáclíce enerviter Wrt. Voc. ii. 29, 32: enerviter, turpiter, 143. 56. poorly, meanly, cheaply Eówer reáf ne beó tó ranclíce gemaeod, ne eft tó wáclíce, ac werige gehwá swá his háde tó gebyrige, L. Ælfc. C. 35; Th. ii. 358, 7. Gehwam sceamaþ

un-andergilde

(adj.)
Grammar
un-andergilde, adj.

Not to be paid back(?)that may be retained(?)

Entry preview:

Not to be paid back(?), that may be retained(?) Geðenc nú hwæt ðínes ágnes seó ealra ðissa woruldǽhta and welena, oððe hwæt ðú ðǽron áge unandergildes, gif ðú him sceádwíslíce æfter spyrast. Hwæt hæfst ðú æt ðám gifum ðe ðú cwist ðæt seó wyrd eów gife

Linked entry: ander-gilde

be-tyrnan

(v.)
Grammar
be-tyrnan, p. de.
Entry preview:

to turn round On ánre wendinge, ðá hwíle te he the firmament ǽne betyrnð, gǽð forð feówor and twéntig tída. Hex. 8, 13. Embhwerfte betyrndum orbis valutas, Hy. S. 96, 5. to bend the knee, prostrate one's self Betyrne þám sylfan fótum voluat si ipsius