dirne-geligere
Entry preview:
Mid þǽm heó hæfde diernegeligre quem flagitiose cognitum, Ors. 3, 11; S. 148, 3. Dernegiligero adulteria, Mk. R. 7, 21. Dernegiligru and arognisse, 8, 38. Tó dernegiligrum, 10, 11
-mǽre
Entry preview:
On þǽm mǽran fæstene in celeberrimo (Alexandriae) municipio, 3418. On mǽrum in summo (virginitatis proposito), 5, 21. Mǽran potiorem (virginitatis gloriam), 4153. Swearm þá mæran mǽdo bereáfað examen amoena prata popiilatur, 137
á-lísedness
Entry preview:
Salvation, redemption þæt mannes álýsednys wurde gebodod, Scrd. 21, 39. Ánes engles geearnung ne genihtsumode tó álýsednysse ealles mancynnes, 17, 37. Álésednessa saluationum, Ps. L. 27, 8. v. á-lýsednys in Dict
bifung
Entry preview:
Seó swuster eallum limum cwacode . . . hí þæt mihton tócnáwan on ðǽre swuster bifunge, Hml. Th. ii. 32, 21, 33. Add
feld-gangende
Entry preview:
going about the fields, (a beast) of the field Ealdes swínes tord þæs þe feldgangende sié, Lch. ii. 62, 22. Hé hine geðídde tó feldgongendurn deórum (agri bestiis), Past. 38, 23. Add:
forcel
a pitch-fork
Entry preview:
, a pitch-fork (cf. furculus tridens, merga, Migne) Þæt hús (hell) is mid swíðe egeslican fýre áfylled, and helle hús hafað forclas miccle, Nap. 23
for-hylman
To cover up ⬩ neglect
Entry preview:
To cover up, leave unperformed, neglect Cwæð Dryhten: 'Ic bebeóde . . . þæt þeós onlícnes eorðan séce' . . . Ne dorste þá forhylman Hǽlendes bebod wundor fore weorodum, ac of wealle áhleóp fyrngeweorc, An. 736. Substitute:
ge-sewenlic
Entry preview:
Hí gesáwon þæt se heofonlica mete wæs gesewenlic, Hml. Th. ii. 274, 29. Cempa eorðlic ongeán feónd gesewen-licne (uisibilem) færð tó gefeohte, Scint. 61, 4. v. un-gesewenlic, ge-sáwenlic. Add
ge-þrafu
Entry preview:
Hwæt sceal him þæt genumene, ꝥ hé eft mid geþrafe sceal ágildan? what good to him is that which he takes and has to repay under compulsion? Nap. 33
Linked entry: -þrafu
heáfdian
Entry preview:
To behead Sóna swá hig man heáfdode, þá cóm þǽr fæger culfre of þám líchaman, Shrn. 154, 11. Heó lócode his goldes þe hí belífian ( vel heáfdian) wolde, Hml. S. 12, 221
sméþness
Entry preview:
Add Þǽr náhwǽr næs nǽnigu sméðnes ꝥ man mihte áht tó þan lytelne wyrtún þám bróþrum tó nytte gewyrcan ad quemlibet parvum hortum fratribus excolendum nulla patebat planities, Gr. D. 49, 4
georn-ness
Entry preview:
Seó gehýrnes and seó geornnes ne bið nyt on þǽm ungelýfdum mannum (cf. hú nyt bið þǽm men þéh hé geornlíce gehýre, 4), Bl.
ende-byrdnes
a row ⬩ series ⬩ a rank ⬩ grade ⬩ degree ⬩ rank ⬩ position ⬩ degree ⬩ an order ⬩ order ⬩ order ⬩ order ⬩ method ⬩ regulation ⬩ ordering ⬩ an injunction ⬩ ordinance
Entry preview:
S. 25, 813. a class of beings distinguished from others by nature or character Þǽr beóð feówer werod . . . þæt forme werod biþ þǽra apostola . . . Óðer endebyrdnys bið geleáffulra woruldmanna . . . Án endebyrdnys bið þǽra wiðercorenra . . .
ge-witan
Entry preview:
Þæs þe ic gewitan mihte from what I could see; ut dinoscere potui, Bd. 5, 12; Sch. 620, 15. Hió wolde gewitan ( dignoscere ) mid hire eárum æt his nosþyrlum hweþer ǽnig líflic oroð him inne wǽre, 276, 16
án-wille
Entry preview:
Swá ánwille þæt him leófre bið þæt hé lybbe ǽfre be his ágenum dihte, Ælfc. T. Grn. 20, 7: Prov. K. 8. Ánwille pervicaci, Germ. 393, 63. þzt yfel þe yfelum mannum becymð for heora ánwillan yfelnysse, Hml. Th. ii. 538, 24.
dyrstig
Entry preview:
Þæt heofonlice hors wearp ádúne þone dyrstigan Heliodorum, 25, 777. Gif huætd ungebyredlic bidda dyrstigo ué sindon si aliquid incongruum rogare ausi sumus, Rtl. 179, 34
fóster-cild
Entry preview:
Ic eom untýmende; nim míne þínene tó þínum bedde, þæt ic húru underfó sum fóstercild of hyre, Gen. 16, 2. Hér synd þá cnihtas ... þíne fóstercyld, Hml. S. 2, 243. fig. of a disciple, scholar, &c. Hé ( St.
ge-leórednes
Entry preview:
</b> the anniversary of a person's death :-- On ðone .viii. an dæg þæs mónþes byþ þæs bisceopes geleórudnes Sc̃i Audomari, Shrn. 127, 20. v. forþ*-*geleóredness
lustfull-nes
Entry preview:
Þá þá hé geseah þá lustfullnesse þæs líchaman (delectationem carnis) . . . hé spræc þysne cwyde : ' Eall seó lustfulnes and swétnes þæs líchaman weorðeþ tó wyrma geride (dulcedo illius vermes), Gr. D. 323, 1-3 : 8.
be-hát
Entry preview:
Hé þæt behát mid weorcum gefylde, 486, 24. Gif ðú ðás behát mid weorcum gefylst, i. 380, 13. a promise in religious matters, a vow Scyldig þæs clǽnan be-hátes (vow of chastity), Hml. A. 34, 245: (baptismal vow), Ll. Th. ii. 338, 16.