á-spíwan
Entry preview:
Add Ut áspáu evomuit, Wrt. Voc. ii. 32, 58. literal Se seóca man áspíwð þone yfelan wǽtan onweg. Lch. ii. 60, 22. Se hund wille etan ðæt hé ǽr áspáw. Past. 419, 27:Hml. Th. ii. 602, 26. Heó ꝥ réðe áttor út áspáw, Hml. S. 2, 138. (la) used reflexively
Linked entry: spíwan
á-spreótan
Linked entry: sprútan
á-sparian
To spare ⬩ keep
Entry preview:
To spare,keep Se Godes wer nolde ꝥ þǽr wǽre áht tó láfe in þám mynstre, ꝥ ǽnig man cweþan mihte ꝥ hit wǽre þurh unhýrsumnysse ásparod ne in cella aliquid per inobedientiam remaneret, Gr. D. 159, 24
á-stempan
To stamp ⬩ emboss
Entry preview:
To stamp, emboss Ágrafen, ástemped celatum, i. pictum, Wrt. Voc. ii. 130, 57
Linked entry: stempan
á-steópness
Similar entry: á-stípness
á-spýlian
á-spyrgeng
Entry preview:
Áspyrgengum adinventionibus, Wrt. Voc. ii. 87, 34. Add
á-speoftan
To spit out
Entry preview:
To spit out Áspeaft (-speoft, R.) expuit, Jn. L. 9, 6
á-spyrigendlic
Similar entry: un-áspyrigendlic
á-stífian
to become incapable of motion ⬩ to become incapable of action from fear, wonder
Entry preview:
Add Ástífode obrigesceret, ástífedan obriguerunt, Wrt. Voc. ii. 63, 62, 65. lit. to become incapable of motion Hé ástífode and se earm stód ungebígendlic, Gr. D. 254, 36. Heora handa ástífedon, Hml. Th. i. 598, 11. Þá múlas ástífodon, Hml. S. 31, 985
á-stígan
downward ⬩ upward ⬩ downward ⬩ upward ⬩ to descend ⬩ go down into ⬩ to ascend ⬩ mount
Entry preview:
Add: A. intrans. without adv. or prep. that marks upward or downward, of motion lit. or fig. downward Heó stihð oð þæs heófenes heánesse, and þanon ástihð, Ps. Th. 18, 6. Críst on þínne innoþ ástígeþ, Bl. H. 5, 14. Þá þe on eorðan ástígað qui descendant
á-styltan
Entry preview:
Ástylton stupebant. Lk. L. R. 2, 47. Ástyltdon, 4,32. Add
á-styrian
to move a thing from its place ⬩ to cause a living creature to move itself:-- ⬩ to stir up, ⬩ to cause motion in something ⬩ to cause emotion in a person ⬩ to cause strife ⬩ passion ⬩ To stir ⬩ move one's self
Entry preview:
Add: to move a thing from its place Hé ástirode his geteld movens tabemaculum suum. Gen. 13, 18. Hé ástyrede his fyrdwíc forð tó Jordanen, Jos. 3, I. Fram ástere remove, Kent. Gl. 78. Ne bið ástered nou commovebitur, 340. Fram ðé ástyred, Hml. S. 15.
Linked entry: á-styrung
á-stípan
To bereave
Entry preview:
To bereave (with gen.) Se earma man ástýped (-stǽped, v. l.) and bereáfod his suna miser orbatus, Gr. D. 75, 27. Se ástýpta (-stépta,v. l.) ceorl orbatus rusticus, 165, 19. þám ástýptan (-stéptan, v. l. ) wífe, 18, 15. Þ ástépede wíf, 14. Wé wǽron ástýpede
á-stípedness
Bereavement
Entry preview:
Bereavement Hé waes byrnende for þám heáfe þǽre ásteópnesse (-stépednesse,v. L.) orbitatis luctu aestuans. Gr. D. 165, 12
Linked entry: -stípedness
á-swǽman
to be grieved ⬩ confounded ⬩ to wander away
Entry preview:
Substitute; to be grieved, confounded Ic ne áswǽme non erubescam, Ps. L. 24, 20. Ic áswǽmde tabescebam; I was grieved (A.V.), 118, 158 : 138, 21. Ic ne sý áswǽmed non erubescam, 24, 2. Sé þe sceal áswǽman (or under II.?)sárigferð, wát his sincgiefan
á-swarcan
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
á-styrigend
One stirring up; ⬩ ventilator
Entry preview:
One stirring up; ventilator. Germ. 393, 78
Linked entry: styrigend