Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

stole

(n.)
Grammar
stole, an ; f. : stol, es ; n. (in Northern specimens)
Entry preview:

A stole, long outer garment Stole stola, Wrt. Voc. i. 81, 43. Stol wuldres gigeride hine stola glorie induit eum, Rtl. 45, 29. Ðæt stol ǽriste stolam primam, Lk. Skt. Lind. 15, 22. Geonga in stolum (stollum, Rush.) ł on ofer*-*slopum ambulare in stolis

swíge

(n.)
Grammar
swíge, (but swígea occurs, Scint. 82, 1), an; f.
Entry preview:

silence, absence of speech Hú se láreów sceal bión gesceádwís on his swígean (swig*-*gean, Cott. MSS.) and nytwyrðe on his wordum . . . Sió ungemetgode suíge (swigge, Cott. MSS.) ðæs láreówes on gedwolan gebringþ ða ðe hé lǽran meahte, Past. 15; Swt.

swingel

(n.)
Grammar
swingel, swingell, e; and swingel[l]e, an ; f.
Entry preview:

literal, a stripe, stroke Hine man þreáge mid teartran steóre, ðæt is, him síge on swin-gella wracu ( verberum vindicta). Gif hé þurh ða swingella ne biþ geriht . . . R. Ben. 52, 6-8. Mid teartum swingellum acribus verberibus, 54, 4. Geswencte on bendum

Linked entry: swincgel

á-cennicge

(n.)
Grammar
á-cennicge, (? cf. for suffix sealticge), an; f. A (female)
Entry preview:

parent Ácennic and hehstald genetricis et virginis, Rtl. 69, 9. genetricem 51, 31

bord-þaca

(n.)
Grammar
bord-þaca, bord-þaca, -þeaca, an; m.

phalanx

Entry preview:

Substitute: a board for roofing Bordþacan latrariis, fierst laquear, fierste laquearea, hróf lacunar, Wrt. Voc. ii. 50, 52-55. [Cf. Icel. borð-þak a covering of planks; borð-þekja to cover with planks.] a shield-covering, phalanx: Bordðeaca, borohaca

brǽde

(n.)
Grammar
brǽde, es; m. l. brǽde, an; f.
Entry preview:

Brǽde assura, Wrt. Voc. i. 82, 67: frixa, Wülck. Gl. 243, 21. and add

cýþ-lǽcan

Grammar
cýþ-lǽcan, For 'Mone B. 4286' substitute An. Ox. 4284,
Entry preview:

and add:

fen-ýce

(n.)
Grammar
fen-ýce, fen-ýce, -úce, an; f.

A snailtortoise

Entry preview:

A snail (?), tortoise (?) Fænúcæ testudo (cf. limax snægl, testudo gehúsed snægl, Wrt. Voc. i. 24, 5; lumbricus rénwyrm, chelio, testudo sǽsnǽl, 32), Txts. 100, 997. Mé is snægl swiftra, snelra, regnwyrm, and fenýce fóre hreðre lumbricus et limax et

hléda

(n.)
Grammar
hléda, hléda, an: hléde, es; m.

A seatbench

Entry preview:

A seat, bench Þes hléda (hlýda, hléde, v. ll.) hoc sedile Ælfc. Gr. Z. 34, 3. Man sceal habban . . . hlýdan, sceamelas, Angl. ix. 264, 20. Substitute:

heorra

Grammar
heorra, heorre, hearre, hyrre, an; f.

a hinge

Entry preview:

Substitute: glossing cardo Hic cardo þeós heorre (heorr, v.l.), Ælfc. Gr. Z. 37, 9. Heorre (hearre, v.l.) cardo, 317, 2. a hinge; the bar which forms part of a hinge Swé forhwerfed bið on hiore hyrran sicut (ostium) vertitur in cardine suo, Kent. Gl

Linked entry: heorr

mid-síþium

Grammar
mid-síþium, = (?) mid gesíþum, An. Ox. 680. v. mid-gesíþ(?).

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

módlíce

(adv.)
Grammar
módlíce, v. án-, eád- (eáþ-), efen-, ofer-, rúm-módlíce.

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

hár-hune

(n.)
Grammar
hár-hune, [and hár hune], an; f.

Horehoundmarrubium vulgare

Entry preview:

Horehound; marrubium vulgare Hárhune marrubium vel prassium, Ælfc. Gl. 43; Som. 64, 47; Wrt. Voc. 31, 67. Hárhune marubium, 79, 35. Rómáne marubium nemnaþ and eác angle háre hune the Romans name it marrubium, the English also call it horehound, Herb.

Linked entry: hune

wín-berige

(n.)
Grammar
wín-berige, -berie, -berge, an; f.

A grape

Entry preview:

A grape Wínberge uva. Wrt. Voc. i. 285, 72. Wínberge te hunige áwylled medus, ii. 59, 34. Híre winberie ys gealla uva eorum uva fellis, Deut. 32, 32. Ne hig wín-berian (uuam) on gorste ne nimaþ, Lk. Skt. 6, 44. Gesoden[e] wínberigan (-en, MS.) fecula

wine-wincla

(n.)
Grammar
wine-wincla, (-e; f.?), an; m. (?)

A periwinkle

Entry preview:

A periwinkle Sǽsnǽl vel winewinclan chelio, testudo, vel marina gagalia, Wrt. Voc. i. 24, 32. Winewinclan torniculi, 6, 21. (v. Lchdm. ii. 240, note 1, for these two passages.) Cwice winewinclan gebærnde tó ahsan, Lchdm. ii. 28, 25. Þicgen hié ostran

Linked entry: -wincla

cristen

(n.)
Grammar
cristen, es; m: cristena, an; m.

A christian christianus

Entry preview:

A christian; christianus He wæs cristen he was a christian Bt. 1; Fox 2, 7; Chr. 167; Erl. 8, 16; Bd. 3, 21; S. 551, 4. He hét ealle ða cristenan he ordered all the Christians Ors. 6, 30; Bos. 127, 10

cruft

(n.)
Grammar
cruft, es; m? crufte, an; f.

A vaultcrypthollow place under the ground crypta

Entry preview:

A vault, crypt, hollow place under the ground; crypta Cruftan, cruftes cryptæ Mone B. 2017 Crufte crypta 4931. Cruftan crypta 3298

more

(n.)
Grammar
more, moru, an; f. (also mora in cpds. q.v.)

An (edible) roota carrotparsnip

Entry preview:

An (edible) root, a carrot, parsnip Bétan more a root of beet, Lchdm. iii. 6, 19. Wylisc moru carrot . . . Englisc moru parsnip, L. M. 3, 8; Lchdm. ii. 312, 16, 21. Eolonan moran dust, doccan moran dust, 1, 54; Lchdm. ii. 126, 6. Mintan broþ oððe moran

Linked entries: ǽg-moran moru

ǽr-wéla

(n.)
Grammar
ǽr-wéla, an; m. [ǽr ere, before, wéla wealth]

Ancient wealthdivitiæ antiquitus accumulatæ

Entry preview:

Ancient wealth; divitiæ antiquitus accumulatæ, Beo. Th. 5488; B. 2747

ambiht-hús

(n.)
Grammar
ambiht-hús, es; n. [ambeht an office, hús house]

A workshopofficina

Entry preview:

A workshop; officina, R. Concord, 11

Linked entry: ambeht-hús