Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

sceacdóm

(n.)
Grammar
sceacdóm, (P), es; m.

Flight, hurried departure

Entry preview:

Flight, hurried departure Nolde Iacob cýðan his scæcdóm (sæcdóm, Thw.) his sweore noluit Jacob confiteri socero suo, quod fugeret, Gen. 31, 20.. Similar entries v. preceding word (sceacel)

Linked entry: sæc-dóm

un-gewítnod

(adj.)
Grammar
un-gewítnod, adj.

Unpunished

Entry preview:

Ne wén ðú be ðé ðæt ðú ungewítnod beó, Homl. Skt. ii. 25, 159.

Linked entry: un-wítnod

cweþan

Grammar
cweþan, <b>. I.</b>
Entry preview:

'Ne cwæð ðú goda, ac gramlicra deofla' (say not gods' (worship), but cruel devils'), Hml.

tweógan

Grammar
tweógan, <b>I c.</b> add after Swt. 192, 15: 5, 7; S. 230, 20. <b>II a.</b>
Entry preview:

Add Ne scealt þú tweógian (tweógan, v.l.) ꝥ þes hafað þá ungeswenlican hýrsumnesse dubitare non debes hunc invisibilia obsequia habere, Gr. D. 268, 25.

lof

Entry preview:

Ne biþ his lof ðý lǽsse, Bt. 40, 3 ; F. 238, 11. Þám wísan men eóm tó lofe and tó wyrðscipe ꝥ se cyning him teohhode tó wíte, Bt. 16, 2 ; F. 52, 26. Óþre cræftas næbbaþ nán lof ne nǽnne weorþscipe, 36, l; F. 172, 10 : 18, 2 ; F. 64, 25.

open-líce

(adv.)
Grammar
open-líce, adv.

Openlypublicly, in a way by which not a few only are affectedwithout concealment, without reserve, freelyplainly, evidently, clearly, manifestlywithout obstruction, at large

Entry preview:

Nán man spæc openlíce be him for ðæra Iudéa ege, Jn. Skt. 7, 13. Ðá fór hé næs openlíce ac dýgollíce, 7, 10. Monige scylda openlíce wietena ( aperte cognita), Past. 21, 2 ; Swt. 152, 1.

efne

Entry preview:

Simle ic beó gemyndig efne ( etiam ) betweoh tweóndan frecnisse úra gefeohta, Nar. 1, 9. Ꝥ hé efne munuclífe gyta swíþor lifde þonne lǽwedes mannes, Bl. H. 213, 10.

bétan

put rightto mendrepairrestorecureto correctto amendmake amendsreparation for

Entry preview:

bete nán man ꝥ fýr læncg þonne man þá hálgunge onginne, Ll. Th. i. 226, 25. Hét bewindan heora fét mid flexe, and fýr under bétan, Hml. S. 4, 393. Hé árás tó bétanne þá leóht ( ad melioranda luminaria), Gr.

nǽfre

(adv.)
Grammar
nǽfre, ( = ne ǽfre); adv.

Never

Entry preview:

Nán man ne dorste sleán óðerne man, næfde hé nǽfre swá mycel gedón wið ðone óðerne, 1086; Erl. 222, 6

Linked entry: nefre

þeód-sceaþa

(n.)
Grammar
þeód-sceaþa, an; m.
Entry preview:

Nis nán swá yfel sceaða swá is deófol sylf. Ðonne móton ða hyrdas beón swíðe wacore, ðe wið ðone þeódsceaðan folce sceolon scyldan, L. C. E. 26; Th. i, 374, 22-28: Wulfst. 191, 6-13. Þeódsceada, fýrdraca, Beo. Th. 5369; B. 2688: 4545; B. 2278.

efenlíce

(adv.)
Entry preview:

Substitute: evenly, without inequalities of surface Man þǽre cyrcean flór emlíce gewyrce, ꝥ þǽr nán byrgen gesýne ne sý, Ll.

ge-hremmed

(v.)
Entry preview:

Ox. 3675. ꝥ ús s to prevent from reaching an object, keep from Ús nán þingc on worulde fram Gode ne gehremme, Hml. S. 23, 207. ꝥ heora mód fram Drihtne ne sý gehremmed mens impediri non possit R. Ben. 137, 14

ga-máhlic

Grammar
ga-máhlic, Take here <b>ge-máglic</b> in Dict., and add: , <b>ge-málic</b>
Entry preview:

Voc. ii. a. l. shameless, impudent For þan wé nellan nán gýmeleás yrfe forgyldan, búton hit forstolen sý; mænige men specað gemáhlice sprǽce (many men make most impudent claims for compensation. The Latin version has 'fraudulentas locutiones'), Ll.

ge-findan

Entry preview:

Hí synd nú on díglon behýdde ꝥ hí nán man ne mæg náhwǽr gefindan, Hml. S. 23, 291. to determine, provide, v. findan; 9 Éác is gefunden . . . gielde þone wer bútan wíte, Ll. Th. i. 84, 12.

ge-styrian

(v.)
Grammar
ge-styrian, -stirian; p. ede; pp. ed [ge, styrian to move, stir]

To moveremoveexciteagitateamovereagitare

Entry preview:

Ðá wearþ swíðe gestired se here ongeán ðone biscop forðan ðe he nolde heom nán feoh beháten then was the [Danish] army very much excited against the bishop because he would not promise them any money, Chr. 1012; Erl. 146, 12.

fremian

(v.)
Grammar
fremian, freomian; part. fremiende; hit fremaþ; p. ode; pp. od [fremman]

To profitdo goodbe good or expedientavailprofĭcĕreprōdesseexpĕdīrevălēre

Entry preview:

Ðæt hyt náht ne fremode quia nihil profĭcĕret, Mt. Bos. 27, 24: Mk. Bos. 5, 26. Ðonne biþ gesýne, hwæt him his swefn fremion tunc appārēbit, quid illi prōsint somnia tua, Gen. 37, 20

máðum-cist

(n.)
Grammar
máðum-cist, e; f.

A treasure-chesttreasury

Entry preview:

A treasure-chest, treasury Nys hyt álýfed ðæt wé ásendon hyt on úre máðmcyste (in corbanan, cf. Goth. kaurban, þatei ist maiþms, Mk. 7, 11), Mt. Kmbl. 27, 6

swicol

(adj.)
Grammar
swicol, sweocol; adj.
Entry preview:

Voc. i. 47, 50. of persons Næs heó swicol nánum ðæra ðe hyre tó ðohte she never deceived any one who trusted her, Lchdm. iii. 428, 34. Se swicola Herod . . . cýdde syððan his fácenfullan syrewunge, Homl. Th. i. 82, 15.

Linked entry: sweocol

lengu

Entry preview:

Wæs seó wícstów on lengo .xx. es furlonga long, Nar. 12, 16. Gyf þú hwilce langwyrpe bóc habban wille . . . sete þíne swýþran ofer þínne wynstran earm be þǽre bóce læncge, Tech. ii. 119, 15.

weorc

Grammar
weorc, <b>. IV.</b>
Entry preview:

Add Þǽr syndon þá micelan mǽrða, ꝥ syndan ðá geweorc (weorc, v.l.) þe Alexander hét gewyrcean ibi sunt illa magna insignia que Alexander operari jusserat, Nar. 33, 20. <b>VI a.