Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-wunelic

Entry preview:

Cf. ge-wuna; 4, 5 Hit wæs þá gewunelic ꝥ man gesette on cranice ǽlc þǽra dǽda þe gedón wæs mid him, Hml. A. 95, 122. Twégen sealmas æfter gewunelicum þeáwe (secundum consuetudinem), R. Ben. 37, 11; more solita, 61, 4.

ge-biddan

Entry preview:

Add: to ask. to ask for something (gen.) Ær man hæbbe þriwa his rihtes gebeden, Ll. Th. i. 386, 13. to ask, make request to a person Ne sceal nán faran . . . búton hé gebeden sý, Ll. Th. ii. 386, 6.

ge-leáfa

Entry preview:

Heó geleáfan nóm þæt hé þá bysene from Gode brungen hæfde, Gen. 650. what is believed, the proposition or set of propositions held true; the doctrines of a religious system Geleáfa se geleáffulla þes is ꝥ . . .

ge-læccan

Entry preview:

Th. ii. 50, 31. to take as a possession, get, receive Judas ðá gelæhte þæs Appollonies swurd . . . and hé wann mid þám on ǽlcum gefeohte, Hml. S. 25, 295. Ðú and Æðelmǽr swylcera gewrita mé bǽdon, and of handum gelæhton, p. 4, 39.

ge-tellan

Entry preview:

Get(e)alde puiabantur i. existimabantur (pudicitia praedití), An. Ox. 1733. phrase Þæt hé sý tóforan óðrum mannum þurh his glencge geteald, Hml.

ge-nídan

(v.)
Entry preview:

Take here <b>ge-nédan, ge-nýdan</b> in Dict., and add Geþreátod and geníded invitus, geníddan invitant (cf. genéded invitatus, Lk. L. R. 14, 8), Wrt. Voc. ii. 44, 59, 60. Genéded actus, genédde (printed -nende) acta, 9, 22, 34.

ge-bétan

Entry preview:

Gen. 399. þæt hé Rómána bismer gewrecan (gebétan, v. l, here or (?) under I. 3) sceolde missus pro abolenda macula, Ors. 5, 2 ; S. 216, 16

hoc

(n.)
Grammar
hoc, gen. hocces
Entry preview:

Hock, mallow Hocces leáf, L. M. 3, 37; Lchdm. ii. 330, 3. Hocces moran, 41; Lchdm. ii. 334, 27. Hoc, Lchdm. iii. 22, 2

Grammar
ié, gen. dat.
Entry preview:

of eá, Ors. 1, 1 ; Swt. 8, 10, 11, 14

ge-mynd

(n.)
Grammar
ge-mynd, es; n: e; f.
Entry preview:

Tubal Cain ðurh módes gemynd sulh-geweorces fruma wæs Tubal Cain was the originator of plough-work by thought of mind, Cd. 52; Th. 66, 16; Gen. 1085: Exon. 17 b; Th. 41, 33; Cri. 665: Bt. Met. Fox 22, 115; Met. 22, 58.

ge-lǽdan

(v.)
Grammar
ge-lǽdan, -lédan; part. -lǽdende; he -lǽdeþ, -lǽdt, -lǽt, pl. -lǽdaþ; p. ic, he -lǽdde, ðú -lǽddest, pl. -lǽddon; impert. -lǽd, pl. -lǽdaþ; subj. pres. -lǽðe, pl. -lǽden; pp. -lǽded, -lǽdd, -lǽd

To leadconductbearbringderivebring outbring forthproducebring updūcĕrededūcĕreăgĕreindūcĕredeferreperferrederīvāreedūcĕreprodūcĕreedŭcāre

Entry preview:

Ðæt on fára folc feorh gelǽddon that ye would lead your life among a hostile people, Andr. Kmbl. 860; An. 430. Gelǽd me on rihtwísnesse ðínre deduc me in justĭtia tua, Ps. Lamb. 5, 9 : 138, 23.

Linked entries: ge-lǽt ge-lédan

ge-gearwian

(v.)
Entry preview:

. :-- Géé Ic gegearwode (geiarwad, R.) míne, feorme, Mt. 22, 4. Hig gegearwodon him Eásterþénunga, 26, 19. Ǽr se mete gegearwod wǽre, Ors. 1, 7; S. 36, 28. to bring to completion, make, form Ðá hé gegearwade quando praeparabit (coelos ), Kent.

ge-cweþan

Entry preview:

On þǽre ylcan tíde þe God gecwæð ( praedixerat ), Gen. 21, 2. to settle. to agree upon a course of action, arrange, fix a time Hé cwæð tó ðám gebróðrum þæt hé wolde sylf on ðám dæge ðe hé gecwæð þǽr gecuman (cf. hé heom gehét ꝥ hé æfter heom cuman wolde

Linked entry: ge-cwidrǽden

ge-habban

(v.)
Entry preview:

Wiþ ðon þe man ne mæge his mete gehabban, and hé spíwe, Lch. i. 76, 20: ii. 190, 8. non-material Ðára synna gihabbað quorum peccata retinueritis, Jn. L. 20, 23.

ge-bǽru

Entry preview:

D. 111, 9 the forms are almost certainly plural, and might belong to a neuter singular ge-bǽre, to which also might be referred all but the four singular forms given above; and in favour of the neuter is the Old Saxon gi-ƀari (an thínumu gibárea).] in

ge-gódian

(v.)
Entry preview:

Mynegunge gegódude monitu freti, Angl. xiii. 375, 142. to do good physically Genim þá ylcan wyrte and syle þigccean; heó gegódað, Lch. i. 72, 15. to make (morally) good, improve Ꝥ seó stów þurh hine gegódod and geriht wǽre, R.

ge-helpan

(v.)
Entry preview:

Grammar ge-helpan, abs. or intrans. To be of use or service, avail :-- Megene ne gehelpaþ vires non suppetunt Kent. Gl. 931. Ne ǽniht gehalp nec quicquam profecerat, Mk. L. R. 5, 36

ge-þingian

(v.)
Entry preview:

Add: to try to get favourable terms for a person, intercede, mediate. absolute Gehwylces mannes dǽda clypiað tó Gode and gewrégað oþþe geþingiað, Scrd. 20, 38. to intercede for a person Gif hwelc monn cymð, and bitt úrne hwelcne ðæt wé hine lǽden tó

ge-sund

Entry preview:

Ne sý him bánes bryce . . . ac hine gesundne ásettað, Gú. 673. Gesun[de] úp ástandan synd rǽdde sospites (e thermis) emersisse leguntur, An.

ge-lengan

(v.)
Grammar
ge-lengan, to lengthen.
Entry preview:

Æfter þaes gyltes gemete sceal beón gelencged (-lengen, v. l.) þǽre ámánsumunge gemet secundum modum culpe excommunicationis debet extendi mensura, R. Ben. 48, 15. to prolong an action, state, condition, &amp;c.