Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

hwít

(n.)
Grammar
hwít, es; n.
Entry preview:

whiteness Hwít ásolað nitor squalescit Angl. i. 285, § 2 : ii. 374, 3. something white, the white of an egg. Cf. hwít; ¶ Mid ǽges þý hwíte. Lch. ii. 82, 9. Dó ǽges hwít tó, 342, 18. Nim ǽgra hwít, iii. 134, 10. certain kinds of food, cheese, eggs, butter

hyld

(n.)
Grammar
hyld, held, es; m.
Entry preview:

Dele, and see <b>hild, es;</b> m. and <b>hyldu;</b> f

hweól-weg

(n.)
Grammar
hweól-weg, es; m.
Entry preview:

A cart-road On hweogelweg, C. D. iii. 386, 4

hwíl-fæc

(n.)
Grammar
hwíl-fæc, es; n.
Entry preview:

For 'Lye' substitute Hwílfæc interuallum An. Ox. 1178. Cf. hwíl-stycce, hwíl-þrág, hwíl-tídum

hwirfe-pól

(n.)
Grammar
hwirfe-pól, es; m.
Entry preview:

A whirl-pool Hwyrfepólum charybdibus Wrt. Voc. ii. 24, 56

Linked entry: hwyrfe-pól

in-gyte

(n.)
Grammar
in-gyte, es; m.
Entry preview:

Infusion Þurh ingyte háliges gástes per infusionem sancti spiritus, Angl. xiii. 395, 424

in-laþigend

(n.)
Grammar
in-laþigend, es ; m.
Entry preview:

One who invites Ꝥ inlaþigendum þínum þú gearwige mettas ut inuitaiori tuo prebeas cibos, Sciut. 170, 12

Linked entry: laþigend

-líce

(adv.; suffix)
Grammar
-líce, es; n.

lang-gestreón

(n.)
Grammar
lang-gestreón, es; n.
Entry preview:

Treasure that had existed long, ancient treasure Wénde hé þæt hé lytel fæc longgestreóna brúcan móste, B. 2240

lár-fæsten

(n.)
Grammar
lár-fæsten, es; n.
Entry preview:

A fast imposed as discipline Ǽfæstenu . . . and mínra dǽda gewitena lárfæstenu ic oft ágǽlde, Angl. xi. 99, 63

láþ

(n.)
Grammar
láþ, es; n.
Entry preview:

Nis him nán láð, hé rest hine eáðe, Ps. Th. 40, 9. Þæt nán wiht ne sý . . . þæs leófes ne þæs láðes þæt hig þonne mihte fram úres Drihtnes lufan ásceádan, Wlfst. 185, 2. Ne cweðe gé nán láð ðǽm deáfan non maledices surdo Past. 453, 1. Gif hit ꝥ wǽre,

lyre-wrenc

(n.)
Grammar
lyre-wrenc, es; m.
Entry preview:

A trick that causes damage or loss Lá, hwí ne mót ic habban þæt ic mé sylf beget mid mínum lyrewrencum ?, Verc. Först. 168

mǽd-æcer

(n.)
Grammar
mǽd-æcer, es; m.
Entry preview:

A meadow Þæne hagan þe Eádwerd áhte, and þæne mǽdæcer þe þǽr tó hýrð, Swt. A. S. Rdr. ii. 203, 13. .viii. rnǽdæceras. . . gebyriað tó Cenelmestúne, C. D. vi. 33, 28

mæsse-steall

(n.)
Grammar
mæsse-steall, es; m.
Entry preview:

The place where the priest stood when saying mass (?), the altar (cf. gif preóst búton gehálgodon weófode mæssige, Ll. Th. ii. 292, 18. Se Geearnian wé mid gódum dǽdum. 'þæt is mid clǽne ælmessan and mid leóhte tó úrum ciricean and tó úrum mæssesteallum

mæþel-friþ

(n.)
Grammar
mæþel-friþ, es; n.
Entry preview:

Peace secured by law at a public assembly, the violation of which had to be compensated twofold Ciricfriþ II. gylde; mæthlfriþ II. gylde, Ll. Lbmn, 3, 6

leás-wyrcend

(n.)
Grammar
leás-wyrcend, es; m.
Entry preview:

A deceiver, a doer of what is false Deófol is yfeltihtend and leáswyrcend, synna ordfruma and sáwla bepǽcend, Hml. Th. i. 102, 1

Linked entry: wyrcend

lenden-ece

(n.)
Grammar
lenden-ece, es; m.
Entry preview:

Pain in the loins Wiþ lendenece. Lch. ii. 64, 16, 21 : 234, 29

leód-geþyncþ

(n.)
Grammar
leód-geþyncþ, es. l.

líg-berend

(n.; adj.)
Grammar
líg-berend, <b>líg-berend,</b> es; m.
Entry preview:

AJlame-bearer; flam-miger, Wrt. Voc. ii. 149, 9. Líg-berende; adj. Flame-bearing; flam-miger, Wrt. Voc. ii. 36, 52. Substitute:

líget-sliht

(n.)
Grammar
líget-sliht, e; f. l. es ; m.
Entry preview:

and add Swá légeðslæht scínende sicut fulgor coruscans, Lk. R. L. l 7, 24. Mycel mægn lígetslehta (liégiet-slyhta, v. l.) tanta coruscationis virtus, Gr. D. 167, 24. For hreónessum and lígetslehtum (-slihturn, v. l.) tempeslatibtis cortiscis, 133, 31