Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

elnung

encouragementcomfortzeal

Entry preview:

S. 23, 524. zeal Hé mid geornfulre elnunge úp árísende wæs, Hml. S. 31, 251

faðu

(n.)
Entry preview:

Sc̃e Emeliana wæs sc̃e Gregorius faðe, Shrn. 48, 6. Faðu oððe módrige, Ll. Th. ii. 344, 14. Be Tassillan mínre faðan de Tharsilla amita mea, Gr. D. 286, 8. Dele e ; f. : and add

fore-wítegian

(v.)
Entry preview:

Wæs forewítegod praefiguratur, An. Ox. 1541. Add

Linked entry: wítegian

ge-span

Grammar
ge-span, suggestion.
Entry preview:

Ðá wæs Adam ðurh gespan ðǽre nǽddran oferswíðed . . . On ðǽm gespane wé magon ongietan ðá synne, Past. 417, 19-30. Add

ge-bréman

Entry preview:

Substitute for the passage Drihten wolde gebréman and geweorðian þá ludéiscan æfter þǽre wísan þe on ðǽre ealdan ǽbeboden wæs, Hml. A. 152, 18. Nónsanges on ðǽre endebyrdnesse sí gebrémod gebed none eo ordine celebretur oratio, R. Ben. 1. 47, 11

hecg

(n.)
Grammar
hecg, hegg, e ; f.

A hedgefence

Entry preview:

Bebbanburh wæs ǽrost mid hegge betýned, and þár æfter mid wealle, Chr. 547; P. 16, 20

portic

Entry preview:

Hí gesáwon án lang portic on ðám norðdǽle . . . on ðám eástdǽle wæs gesewen micel cyrce . . . Seó cyrce mid hire portice mihte fíf hund manna befón on hire rýmette, Hml. Th. i. 508, 9-14. v. eást-, hálig-portic

riht-gefég

(n.)
Entry preview:

a proper joining Eall þæs scipes fæt wæs ácweht and for ðám mycclum ýþum tólýsed and tósloþen fram eallum his rihtgefégum (rihtgefongum, v. l.) totum vas navis quassatum nimiis fluctibus, ab omni fuerat sua compage dissolutum, Gr. D. 248, 26

Linked entry: ge-fég

cwide

Grammar
cwide, <b>; IV.</b>
Entry preview:

D. 329, 18. an agreement Hé ná tó him hwearf æfter heora cwyde (gecwide, v.l. condictum ) ... wæs hé gemyndig heora cwydes, Bd. 4, 25; Sch. 329, 18

út-lende

(adj.)
Grammar
út-lende, adj.

Foreignstrangenot native

Entry preview:

Iacob útlænde (accola) wæs on eorðan Cham, 104, 21. Hé mǽnde be his feóndum ǽgðer ge inlendum ge útlendum, Ps. Th. 2, arg

Linked entry: út-lenda

ǽr-dæg

Entry preview:

Ðá burg, seó wæs on ǽrdagum heora ieldrena éðel urbem, auctorem originis suae, 4, 5; S. 168, 10

gyfu

(n.)
Grammar
gyfu, e; gen. pl. -ena; f.

A giftgracedonumgratia

Entry preview:

Godes gyfu wæs on him gratia Dei erat in illo, Lk. Bos. 2, 40; Cd. 212; Th. 262, 5; Dan. 739

ge-styltan

(v.)
Grammar
ge-styltan, p. te

To be astonishedto be silent from astonishment

Entry preview:

Folc gestylte [gistylted wæs, Rush.] populus stupefactus est, Mk. Skt. Lind. 9, 15. Gestyldon aldro stupuerunt parentes, Lk. Skt. Lind. 8, 56

DÍGOL

(n.)
Grammar
DÍGOL, dýgol, dégol,es; n.

Concealment, a secret place, secret, darkness, the grave, mystery secrētum, abscondĭtum, sepulcrum, mystērium

Entry preview:

He wǽt díglu heortan ipse nōvit abscondĭta cordis, Ps. Spl. 43, 24: 50, 7. Mægen he cýðde on dígle he revealed his power in secret, Andr. Kmbl. 1251; An. 626.

hland

urine

Entry preview:

Nim wulle and wǽt mid biccean hlonde, Lch. i. 362, 18. Genim hlond, gehǽt mid stánum, þweah mid þý hlonde, ii. 156, 14. Hrýþeres geallan wiþ gǽten hland gemenged, 40, 20. Hlond lotia Wrt. Voc. ii. 93, 9. Substitute:

líf-welle

(adj.)
Grammar
líf-welle, adj.
Entry preview:

From a living spring Lífwelle wæter [wæter cwicwelle, Rush.] aquam vivam, Jn. Skt. Lind. 4, 10

fǽmne

Entry preview:

. ¶ referring to the Virgin Mary: Heó is seó clǽneste fǽmne, and heó wæs fǽmne ǽr hire beorþre and heó wunaþ fǽmne æfter hire beorþre, Bl. H. 155, 33.

hreóf-lig

Grammar
hreóf-lig, (l. hreóflig).
Entry preview:

His líchama wæs geþúht swylce hé hreófli wǽre in corpore ejus varietas leprae morem imitari videreiur, Gr. D. 159, 2. Hé forgeaf . . . hreóflium sméðnysse heora líchaman, Hml. Th. i. 26, 11. Hí reóflige geclǽnsodon, ii. 490, 23. Hreóflige, Hml.

ge-síþ

Entry preview:

Martin) wæs betǽht tó þám gewinne mid ánum his þeówan þe his gesíðe (gesíða, v.l. ) wæs (cf. Ǽnne cniht hé hæfde tó his ðénungum forð, Hml. Th. ii. 500, 8), Hml. S. 31. 37. a follower, retainer of a great man, king, &amp;c.

weóce

(n.)
Grammar
weóce, an ; f.

The wick of a lampcandle

Entry preview:

Ðonne ðú blácernes behófige . . . wǽt mid ðínum scytefingre on midden, swylce ðú weócan settan wylle Techm. ii. 126, 3. Riscene weócan fila scirpea Germ. 391, 15. Wéocan accendilia Wrt. Voc. i. 66, 46: cicindilia 284, 26.