Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

clifian

(v.)
Entry preview:

Hé cleofode on ðǽre eorðan and ne mihte onstyrian his fét tó gánne, 224, 22. Cleofede lentesceret, An. Ox. 3108. On cleofode, Wrt. Voc. ii. 50, 24. Áhryse þá moldan of, ꝥ hyre nán wiht on ne clyfie, Lch. i. 70, 9.

manigfealdlíce

(adv.)
Entry preview:

Ealle þá niht swíðe mænifealdlíce ( in very large numbers ) steorran of heofenan feóllan, náht be ánan oððe twám, ac swá þiclíce ꝥ hit nán man áteallan ne mihte, 1095; P. 230, 28.

hrine

Entry preview:

D. 15, 8. the sense of touch Þú þe wé ne magon líchamlíce ongytan . . . ne mid smecce, ne mid hrine quem sensus ignorat, Solil. H. 6, 15

fremful-lic

(adj.)
Grammar
fremful-lic, adj.
Entry preview:

Him ne ðúhte fremfullic ꝥ hé fénge tó þǽre gife, Hml. S. 31, 101

wíg-plega

(n.)
Grammar
wíg-plega, an; m.

The game of warbattle

Entry preview:

The game of war, battle Hé ne wandode æt ðam wígplegan, Byrht. Th. 139, 43; By. 268 : 141, 2 ; By. 316. Hé sumum dǽleþ gúþe blǽd, gewealdenne wígplegan, Exon. Th. 331, 16 ; Vy. 69

castel-burg

(n.)
Entry preview:

[Ne moste na mon cumen wiðinne þon castelburi, Laym. 6714.]

for-dimmian

(v.)
Entry preview:

Ꝥ hí mid þrýstnesse hýrsumnysse gearnunge fordimmian ne praesumptione obedientiae meritum obnubilent, Angl. xiii. 383, 263. Þænne his mód ne feóndes hatunge byð fordimmode cum eius animus nec inimici odio fuscatur, Scint. 24, 19.

ge-sprǽcelíc

(adj.)
Grammar
ge-sprǽcelíc, adj.

Loquelaris

Entry preview:

Loquelaris Ðás synd gehátene loquelares, loquela is sprǽc and loquelares synd gesprǽcelíce forþan ðe ðás syx prepositiones ne beóþ hwár ána ac beóþ ǽfre to sumum óðrum worde gefégede, Ælfc. Gr. 47; Som. 48, 49

Linked entry: sprǽcelíc

neáh-mǽg

(n.; prefix)
Grammar
neáh-mǽg, neá-, néh-mǽg, es; m.

A near kinsman

Entry preview:

A near kinsman His gebróðru and his neámágas fratres ejus omnisque cognatio illa, Ex. 1, 6. Neáhmága adfinium, Wrt. Voc. ii. 3, 8. His néhmága sum and his worldfreónda, Blickl. Homl. 113, 9. Se man leóf his néhmágum and his worldfreóndum, 111, 27.

notu

(n.)
Grammar
notu, e; f.

useprofitadvantagean officeemploymentthe discharge of an officeconduct of business

Entry preview:

Ða hwíle ðe hié tó nánre óðerre note ne mǽgen while they are fit for no other employment, Past. pref.; Swt. 7, 12. Ne rǽden gebróðru, ne ne singen be nánre endebyrdnesse, ac ða sýn gecorene tó ðære note, ðe hit dón cunnon, R. Ben. 63, 6 : 49, 18.

fore-þingian

(v.)
Grammar
fore-þingian, for-þingian; p. ode; pp. od [fore = for, þingian to plead]

To plead for anyoneintercededefendintercēdĕredefendĕre

Entry preview:

To plead for anyone, intercede, defend; intercēdĕre, defendĕre Ic secge ðæt sió forespræc ne dýge, náuðer ne ðam scyldigan, ne ðam ðe him foreþingaþ I say that the defence does no good, neither to the guilty, nor to him who pleads for him, Bt. 38, 7;

Linked entry: for-þingian

cwelþ

Grammar
cwelþ, dies, Bd. de nat. rerum; Wrt. popl. science 17, 10;
Entry preview:

3rd pres. sing. of cwelan

cwylþ

Grammar
cwylþ, dies, Bd. de nat. rerum; Lchdm. iii. 272, note 36;
Entry preview:

3rd pres. sing. of cwelan

pliht-líc

(adj.)
Grammar
pliht-líc, adj.
Entry preview:

Ðrý dagas syndon on geáre ðe wé egiptiaci hátaþ, ðæt is on úre geþeóde plihtlíce dagas ; on ðám tó ðæs hwón for nánre neóde ne mannes ne neátes blód sý tó wanienne, Lchdm. iii. 76, 11-14

efen-blíþe

(adj.)
Grammar
efen-blíþe, adj.
Entry preview:

Rejoicing with another Ne wépað git mé swá ic deád sý, ac beóð mé efenblíðe weep not for me as if I were dead, but rejoice with me (rejoice as I do), Shrn. 56, 19. [ Icel. jafn-blíðr.]

spówan

(adv.)
Entry preview:

Add Him þyses ne speów, Hml. Th. ii. 478, 34. Add Him speów nánþingc (adv. ) þǽron, C. D. iv. 58, 7

ge-ládian

(v.)
Entry preview:

Th. i. 354, 27. to clear oneself by shewing that one had no cognizance of a matter, did not connive at ( clause with þæt) Gif hé nyte hwá hit stǽle, geládige hine selfne ꝥ hé þǽr nán fácn ne gefremede, Ll. Th. i. 50, 31.

á-fandian

(v.)
Entry preview:

Ne sceole wé biddan þæt God úre ne áfandige, Hml. Th. i. 268, 10. with acc. Þ;us áfandode God his gecorenan, swylce hé nyte heora ingehýd, Angl. vii. 52, 500. Iób wearð áfandod þurh þone deófol, Ælfc. T. Grn. 10, 44.

sceandlíce

(adv.)
Entry preview:

Add Ic mé þá sceandlíce (unsceandlíce, v. l. ) swá swá ic gewuna wæs, tómiddes heora gemengde, and him tó cwæð: 'Nimað mé on eówer færeld mid eów, ne beó ic eów unlícwyrðe,' Hml. S. 23 b, 372

bǽr-man

Entry preview:

Hé beád him ꝥ hí ꝥ deófolgild ne bǽron furðor . . . and þá bǽrmen sóna stedefæst stódon, Hml. S. 31, 374. Add