Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

fór-standan

(v.)
Grammar
fór-standan, -stondan; p. -stód, pl. -stódon; pp. -standen

To stand before or againstwithstandopposehinderresistĕreimpĕdīre

Entry preview:

To stand before or against, withstand, oppose, hinder; resistĕre, impĕdīre Ne meahte seó weáláf wíge fórstandan the miserable remnant could not withstand in battle, Bt. Met. Fox 1, 44; Met. 1, 22.

Linked entry: fór-stondan

ge-fýsan

Entry preview:

Swá lagu tóglídeð, flódas gefýsde ( wind-driven waves ), El. 1270

berie

a berrya grape

Entry preview:

Berian, 14, 62. a grape Ne bið þæt wín of Sure berian, ac of manegum, Hml. Th. ii. 276, 27. Wín bið of manegum berium áwrungen, 268, 10. Bergeum racemis, Wrt. Voc. ii. 83, 58. Bergean racemos, 97, 32.

wend

(n.)

a coursean alternativea case

Entry preview:

a course, an alternative, a case Ðonne gerecce hé, gif hé mæge, óþer twéga, oððe ðara spella sum leás oððe ungelíc ðære sprǽce ðe wit æfter spyriaþ; oððe þridde wend (a third course or alternative)ongite and geléfe ðæt wit on riht spirien Bt. 38, 2;

eornoste

(adj.)
Grammar
eornoste, eorneste; adj.

Earnest, serious sērius, stŭdiōsus

Entry preview:

Biþ eorneste ðonne eft cymeþ, réðe and ryhtwís he will be earnest when he comes again, stern and just, Exon. 20 a; Th. 51, 32 ; Cri. 825. Mid eornestum móde with earnest mind. Homl. Th. i. 386, 20

Linked entry: eornost

apa

(n.)
Grammar
apa, an; m.

An APEsimia

Entry preview:

An APE; simia Wið apan bíte against bite of an ape, Med. ex quadr. 11, 7; Lchdm. i. 366, 24: Ælfc. Gl. 19; Som. 59, 18; Wrt. Voc. 22, 59

milte-seóc

(adj.)
Grammar
milte-seóc, adj.

Splenetic

Entry preview:

Wið milteseócum men, him mon sceal sellan eced, L. M. 2, 39; Lchdm ii. 248, 9: 2, 41; Lchdm. ii. 252, 5

sige-gealdor

(n.)
Grammar
sige-gealdor, es ; n.
Entry preview:

A charm that gives victory Ic mé on ðisse gyrde belúce . . . wið eal ðæt láð ðe intó land fare ; sygegealdor ic begale, sigegyrd ic mé wege, Lchdm. i. 388, 14

Linked entries: sige-gird galdor

un-gebeorhlíce

(adv.)
Grammar
un-gebeorhlíce, adv.

Not safelyrashly(?)intemperately(?)

Entry preview:

Lufiaþ, gé weras, eówere wíf on ǽwe; ne beó gé bitere him ungebeorhlíce ( polite amari esse ad illas, Col. 3, 19), Homl. Th. ii. 322, 26

Linked entry: ge-beorglíce

ymbe

(n.)
Grammar
ymbe, (imbe), es; m. (?)
Entry preview:

A swarm of bees Wið ymbe . . . forweorp ofer greót þonne hí swirman, and cweð: 'Sitte gé sigewíf . . .' Lchdm. i. 384, 18. ¶ Imbæs dæl occurs Cod. Dip. Kmbl. iii. 176, 20

wyrmǽte

(n.)
Grammar
wyrmǽte, an; f.

Wormeatenness

Entry preview:

Wormeatenness Ða treówa ðe beóð áheáwene on fullum mónan beóð heardran wið wyrmǽtan ðonne ða ðe beóð on níwum mónan áheáwene, Lchdm. iii. 268, 10. Similar entries v. next word

blíþ-nes

Entry preview:

Hié mid micelre blíðnesse þæt wín drincende wǽron, Ors. 2, 4; S. 76, 17. Add

beg-beám

(n.)
Grammar
beg-beám, beig-beám, es; m.[begir a berry, beám a tree]

The mulberry-treethe blackberry-busha tree bearing berriesa bramblemorusrubus

Entry preview:

The mulberry-tree, the blackberry-bush, a tree bearing berries, a bramble; morus, rubus Moyses æt-ýwde wið ǽnne beigbeám Moyses ostendit secus rubum Mωσήs έμήνυσεν έπί τήs βάτου Lk. Bos. 20, 37

Linked entry: beig-beám

bán-hring

(n.)
Grammar
bán-hring, es; m.

A bone-ringa neck-boneossium artusvertebra

Entry preview:

A bone-ring, a neck-bone; ossium artus, vertebra Ðæt hire wið halse heard grápode, bánhringas bræc against her neck it griped her hard, broke the bone-rings, Beo. Th. 3138; B. 1567

fǽr-dryre

(n.)
Grammar
fǽr-dryre, es; m.

A sudden or pernicious fallrepentīnus vel pernĭciōsus lapsus

Entry preview:

A sudden or pernicious fall; repentīnus vel pernĭciōsus lapsus Con he sídne ræced fæste gefégan wið fǽrdryrum he can firmly compact the spacious dwelling against sudden falls, Exon. 79 a; Th. 296, 9

hreówig-mód

(adj.)
Grammar
hreówig-mód, adj.
Entry preview:

Sad at heart Wíf hreówigmód [Eve] Cd. 37; Th. 48, 5; Gen. 771. Hí hreówigmóde wurpon hyra wǽpen of dúne they disconsolate flung down their weapons, Judth. 12; Thw. 25, 33; Jud. 290

lǽwed

(n.)
Grammar
lǽwed, léud, es; m.

A layman

Entry preview:

Wih. 25; Th. i. 42, 13

Linked entry: lǽd

milte-wærc

(n.)
Grammar
milte-wærc, milt-wræc, es; m.

Pain in tare spleen

Entry preview:

Wið milt-wræce, L. Med. ex Quad. 9, 5; Lchdm. i. 362, 5

Linked entry: milt-wræc

blód-ryne

(n.)
Grammar
blód-ryne, es; m. [ryne a running, course]

A running of blood, an issuesanguinis fluxus

Entry preview:

A running of blood, an issue; sanguinis fluxus Án wíf þolode blódryne twelf geár mulier sanguinis fluxum patiebatur duodecim annis, Mt. Bos. 9, 20. On blódryne in fluxu sanguinis, Lk. Bos. 8, 43

Linked entry: ryne

ge-bræceo

(n.)
Grammar
ge-bræceo, indecl. n.

A coughtussis

Entry preview:

A cough; tussis Wið gebræceo for cough, Herb. 124, 2; Lchdm. i. 236, 15: 126, 1; Lchdm. i. 236, 24. Heó gebræceo útatyhþ it draweth out cough, 124, 1; Lchdm. i. 236, 12