Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

racu

(n.)
Grammar
racu, e; f.
Entry preview:

A rake Hé sceal habban race (cf.. man sceal habban ofnrace, 265, 2), Anglia ix. 263, 7

rǽd-bana

(n.)
Grammar
rǽd-bana, an; m.
Entry preview:

One who contrives a person's death, but is not the actual perpetrator Gif man secge ðæt hé wǽre dǽdbana oððe rǽdbana if he be said to be the actual perpetrator of homicide, or the deviser of it, L. Eth. ix. 23; Th. i. 344, 26. Cf. Qui ad occidendum aliquem

rǽde

(adj.)
Grammar
rǽde, adj.
Entry preview:

Ready, prompt On hwan mæg se iunga on gódne weg riht[r]an ne (ðe ?) rǽdran rǽd gemittan ðonne hé ðíne wísan word gehealde in quo corrigit junior viam sitam? in custodiendo sermones tuos, Ps. Th. 118, 9. Rǽdan (?) biionges exercitationis, Wrt.

rǽdere

(n.)
Grammar
rǽdere, es; m.
Entry preview:

Nánes mannes stefn gehýred ne sý bútan ðæs rǽderes ánes, R.

rǽd-fæst

(adj.)
Grammar
rǽd-fæst, adj.
Entry preview:

Se rǽd wæs ǽfre on his rǽdfæstum geþance, Ælfc. T. Grn. 2, 5. Ðæt hig mágon árísan, gif hig rǽdfæste beóþ, 19, 5. Rincas rǽdfæste, Exon. Th. 347, 15; Sch. 13. Cf. rǽd-leás

rǽd-findende

(adj.)
Entry preview:

Cf. rǽd-hycgende

Linked entry: findan

rǽd-hycgende

(v.; part.)
Grammar
rǽd-hycgende, part.
Entry preview:

Having wise counsel in the mind, prudent, sagacious Ðú ðé ánne genim tó gesprecan symle rǽdhycgende, Exon. Th. 301, 28; Fä. 26

rǽding

(n.)
Grammar
rǽding, e; f.
Entry preview:

Rdr. 97, 62-65. Gé sculon singan sunnanúhtan ǽfre nigon ræpsas mid nigon rǽdingum, L. Ælfc. P. 44; Th. ii. 384, 5. Man þreó rǽdinga rǽde, R. Ben. 33. 14.

Linked entry: bóc-rǽding

rǽd-leás

(adj.)
Grammar
rǽd-leás, adj.
Entry preview:

Drihten ase þu ert redlease (gen. pl. ) red, red me þet am redles O. E. Homl, i. 211, 32 -213, 1. Nis nevre mon redles Ar his heorte beo witles, O. and N. 691.]

rǽd-líc

(adj.)
Grammar
rǽd-líc, adj.
Entry preview:

Advisable Him ðá rǽdlecre geþúhte ðæt hé wið óðerne here friþ genáme ðæt hé ðone óðerne ðé iéð ofercuman mehtc proviso ad tempus consilio, unum denuntiato bello adpetit, alterum pacta pace suspendit, Ors. 3, 1; Swt. 96, 15 : 4, 13; Swt. 212, 16. Tó smeágenne

rǽd-mægen

(n.)
Grammar
rǽd-mægen, es; n.
Entry preview:

, cf. lof-mægen (v. rǽd, IV) Ðá wæs wæstmum áweaht world onspreht ... rǽdmægne oferþeaht the world was aroused to fruitful life, and overspread by productive force, Exon. Th. 353, 10; Reim. 10

rǽd-rípe

(adj.)
Grammar
rǽd-rípe, (hræd- ?) ; adj.
Entry preview:

Soon ripe, premature Rǽdrípe wæstm praecoquus fructus, Wrt. Voc. i. 39, 22. Rǽdrípe wínberige praecoquae, 38, 61

rǽd-snotor

(adj.)
Grammar
rǽd-snotor, adj.
Entry preview:

Wise in counsel, prudent, sagacious Nǽfre ic sǽlidan sélran métte rǽdsnotteran, Andr. Kmbl. 946; An. 473

rǽd-þeahtende

(v.; part.)
Grammar
rǽd-þeahtende, part.
Entry preview:

Consulting, deliberating Gesǽton sigerófe rǽdþeahtende ymb ða róda þreó, Elen. Kmbl. 1734; El. 869: 895; El. 449. Cf. rǽd-hycgende and next word

rǽd-þeahtere

(n.)
Grammar
rǽd-þeahtere, es; m.
Entry preview:

A counsellor, adviser Ða ( the senators ) wǽron simbel binnan Rómebyrg wuniende, tó ðon ðæt hié heora rǽdþeahteras wǽron, Ors. 2, 4; Swt. 72, 3. Ðara twentigra monna ðe hé him tó fultume hæfde ácoren, ðæt his rǽdþeahteras wǽron viginti viros sibi consilii

rǽd-þeahtung

(n.)
Grammar
rǽd-þeahtung, e; f.
Entry preview:

Counsel Hé wæs gemǽrsad ofer ealle óðere cyningas ǽgðer ge mid his miclan fultume ge mid his rǽdþeahtunge ge mid his wígcræfte ob magnitudinem virium consiliorumque summam belli nomenque traduxit, Ors. 4. 1; Swt. 154, 27

rǽd-wita

(n.)
Grammar
rǽd-wita, an; m.
Entry preview:

A counsellor, one wise in counsel Ríce rǽdwitan, Dom. L. 18, 298

rǽg-hár

(adj.)
Grammar
rǽg-hár, adj.
Entry preview:

Grey like the goat (v. rǽge) Oft ðæs wág gebád rǽghár and reádfáh ríce æfter óðrum oft did its wall, grey and redstained, see change of rule, Exon. Th. 476, 19; Ruin. 10

rǽs

(n.)
Grammar
rǽs, es; m.
Entry preview:

a race, swift or violent running, rush Wæs se þridda hlýp, rodorcyninges rǽs ðá hé on róde ástág, Exon. Th. 45, 30; Cri. 727. Micle rǽse ( magno impetu ) worn tódrifen wæs on sǽ, Mk. Skt. Rush. 5, 13. Mycelum rǽse, Lk. Skt. 8, 33.

Linked entry: rǽs-bora

rǽs

(n.)
Grammar
rǽs, (?), -we; f.
Entry preview:

And see rǽs-bora, rǽswian