Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

líf-leást

(n.)
Grammar
líf-leást, -lǽst, e; f.

death

Entry preview:

Loss of life, death On ǽlcum ðara daga gif man ǽnige ǽddran geopenaþ on ðara tíde ðæt hit biþ lífleást oððe langsum sár on each of those days, if a vein be opened at that hour, it is death or long disease, Lchdm. iii. 152, 5.

lísian

(v.)

to releaseredeem

Entry preview:

Th. i. 198], and according to the same let him be redeemed, L. Æthelst. v. 12; Th. i. 240, 33

geond-sprengan

(v.)
Grammar
geond-sprengan, p. de; pp. ed

To sprinkle overperspergere, perfudere

Entry preview:

To sprinkle over; perspergere, perfudere Se awyrgeda gást ðæs ylcan preóstes heortan and geþanc mid his searwes áttre geondsprengde [-spregde, MS.] the accursed spirit sprinkled over with the poison of his deceit the heart and mind of the same priest

Linked entry: sped-dropa

sealfian

(v.)
Grammar
sealfian, p. ode
Entry preview:

Sax. salƀón: O. H. Ger. salbón ungere, fovere, impinguare. ]

Linked entry: ge-sealfian

be-þeccan

Entry preview:

Ic sæt innan bearwe mid helme beþeht arboris umbriferae sub tegmine sedi, Dóm. L. 2, 2. Beþæht (efne beðeht, L. ) coopertus, Mt. R. 6, 29. Beðeahtum tectis, Wrt. Voc. ii. 88, 13. Add

ge-lynde

(n.)
Grammar
ge-lynde, es; n.
Entry preview:

Wið ǽlcum sáre, gemylted león gelynde, Lch. i. 366, l. Foxes gelyndes dǽl ii. 308, I. Mid gelynde adipe, Ex. 29, 22 : Lch. i. 328, 8. Hundes gelynde. . . mid ealdum ele gemylt, 362, 21. Nim fearres gelyndo and beran smeru and weax, ii. 48, 5.

bryne-welm

(n.)
Grammar
bryne-welm, -wylm, es; m.

A burning flame, flame of fire, burning heatincendii fervor vel æstus

Entry preview:

In helle heó brynewelme bídan sceolden sáran sorge in hell they must endure great sorrow from the burning heat, Cd. 213; Th. 266, 24; Sat. 27

wíg-steall

(n.)
Grammar
wíg-steall, es; n.

A defensive positiona bulwarkbastiondefence

Entry preview:

Salm. Kmbl. 208 ; Sal. 103. Wurdon hyra wígsteal wésten-staþolas, brosnade burgsteal, Exon. Th. 477, 21; Rum. 28. Wígstealla propupnacula Hpt. Gl. 426, 73

bearm

Entry preview:

¶with the idea of possession, cf. hand:-- Hé bróhte him tó bearme stánas, bæd him for hungre hláfas wyrcan, Sat. 672. Him tó bearme cwom máððumfæt mǽre, B. 2404. Hiá sellað on barm iuer, Lk. L. 6, 38. Add

sunn-ganges

(adv.)
Grammar
sunn-ganges, adv.
Entry preview:

Icel. sólar-sinnis with the sun :-- Þeir höfðu gengit sólarsinniss um goðahús, Droplaugarsona Saga 11, 4.

fram

Entry preview:

Heora wíse on nǽnne sǽl wel ne gefór, náþer ne innan from him selfum, ne útane from óþrum folcum nulla unquam tempora vel foris prospera vel domi quieta duxerunt, Ors. 4, 4; S. 164, 14. (15) denoting derivation, source Þú fram mínre dohtor onwóce, Sat

lǽfan

Entry preview:

Nam se óðer hí and wearð deád, ne sé sǽd ne lǽfde . . . And ealle seofon hí hæfdon and sǽd ne lǽfdon, Mk. 12, 21, 22.

wíte

(n.)

punishmentpain that is inflicted as punishmenttormenta meansimplementa fine.tormentplaguediseaseevilpain

Entry preview:

Th. 289, 3; Sat. 392

ge-þencan

(v.)
Grammar
ge-þencan, -þencean, ic -þence, ðú -þencest, -þencst, he -þenceþ, -þencþ, pl. -þencaþ, -þenceaþ; p. ic, he -þohte, ðú -þohtest, pl. -þohton; pp. -þoht.

to thinkconceiveperceivereflect uponweighmeditariconsiderarepensareto think aboutrememberconsider maturelyto take to heartrecogitareiterum cogitarereminiscito think ofbear in mindrememberrecordaricogitarememor esseto excogitatedeviseinventconceiveexcogitarestruereinvenireto resolveintendwishintenderevelle

Entry preview:

Gif he hit geþencan can if he can consider it, Salm. Kmbl. 814; Sal. 406: Exon. 115 b; Th. 445, 8; Dóm. 4. Hwæt! ðú lyt geþohtest lo!

síþ

(n.)
Grammar
síþ, es ; m.
Entry preview:

</b> the journey of the spirit from this world, cf. forþ-síþ :-- Ne mæg mon foryldan ðone deóran síþ, Salm. Kmbl. 723 ; Sal. 361. Mín dohtor is on ýtemestum síþe ( in extremis ), Mk.

Linked entries: síþemest síþmæst

gebringan

(v.)
Grammar
gebringan, he -bringeþ, -brincþ; p. -brang, -brong; pp. brungen [ge-, bringan to bring]

To bringleadadduceproducebearferredūcĕreaddūcĕreprodūcĕreofferre

Entry preview:

Kmbl. 176; Sal. 87: Bt. 32, 1; Fox 114, 4, Gif ðú mec gebringest if thou bring me, Salm. Kmbl. 31; Sal. 16. Storm oft holm gebringeþ the sea often brings a storm, Exon. 89 b; Th. 336, 19; Gn. Ex. 51.

celendre

(n.)
Grammar
celendre, cellendre, an; f: celender, cellender, es; n.

The herb coriandercoriandrum = κορίαννον , coriandrum sativum, Lin

Entry preview:

Celendres sǽd gegníd rub seed of coriander, 2, 48; Lchdm. ii. 262, 21. Cellendres sǽd gedó on scearp wín put seed of coriander into sour wine, 2, 33; Lchdm. ii. 236, 30. Mid cellendre with coriander, 1, 35; Lchdm. ii. 82, 6

geómor

Entry preview:

</b> sad of soul, at heart :-- Hé módes geómor meregrund gefeóll, B. 2100. <b>I b.

leáf

Entry preview:

Lytle hwíle leáf beóð gréne, Sal. 312. Hleófa (leáf, R.) folia Mt. L. 24, 32. Þú þá treówa on hærfesttíd heora leáfa bereáfast and eft on lencten óþru leáf sellest, Bt. 4; F. 8, 4-7. Hié heora líchoman leáfum beþeahton, Gen. 845.

wǽdlian

(v.)
Grammar
wǽdlian, p. ode.

to be poorindigentneedyin wantto be in want of somethingto lacknot to have enoughto beg

Entry preview:

Sum blind man sæt wið ðæne weg wǽdligende (mendicans), Lk. Skt. 18, 35; Wǽdliende, Blickl. Homl. 17, 31, 34. Hé wédlat mendicabit, Kent. Gl. 731