fiðelestre
A female fiddler ⬩ fĭdĭcĭna
Entry preview:
A female fiddler; fĭdĭcĭna, Wrt. Voc. 73, 62
gagel
Gale ⬩ sweet gale ⬩ myrica gale
Entry preview:
Gale, sweet gale; myrica gale, Lin Genim gagel take gale, L. M. 1, 36; Lchdm. ii. 86, 10 : iii. 22, 21. Nim þré leáf gageles take three leaves of gale, Lchdm. iii. 6, 17. Genim gagellan ... dó of ða gagellan take gale ... remove the gale, L.M. 2, 51;
gebed-clýfa
A den ⬩ spēlunca
Entry preview:
A den; spēlunca Swá swá leo on gebedclýfan quăsi leo in spēlunca, Ps. Spl. C. second 9, 10 : 103, 23
stǽna
Entry preview:
earth Stǽnan gillone (gillo lagena, vas vinarium ), Wrt. Voc. ii. 42, 3
ge-þot
Entry preview:
A shout, howl Geonung, geþota (pl. n.? or sing. m.?), rárung barritus, Wrt. Voc. ii. 125, 19
ǽnig
ANY ⬩ any one ⬩ ullus ⬩ quisquam ⬩ aliquis
Entry preview:
ANY, any one; ullus, quisquam, aliquis Ðæt ǽnig man ǽnig fæt þurh ðæt templ bǽre that any man should bear any vessel through the temple, Mk. Bos. 11, 16. Mæg ǽnig þing gódes beón of Nazareth a Nazareth potest aliquid boni esse? Jn. Bos. I, 46. Ǽniges
Æbban dún
ABINGDON ⬩ Abindoniæ oppidum in agro Berceriensi
Entry preview:
ABINGDON; Abindoniæ oppidum in agro Berceriensi His líc líþ on ðam mynstre æt Abban dúne his body lies in the monastery at Abingdon, Chr. 981; Th. 234, 34, col. 1
Linked entry: Abban dún
ambeht
An office ⬩ ministry ⬩ service ⬩ command ⬩ message ⬩ officium ⬩ ministerium ⬩ jussum ⬩ mandatum
Entry preview:
An office, ministry, service, command, message; officium, ministerium, jussum, mandatum Ðæm óleccaþ ealle gesceafte, ðe ðæs ambehtes áwuht cunnon all creatures obey him, that know aught of this service, Bt. Met. Fox 11, 17; Met. 11, 9. Lǽste ðú georne
ge-ǽrendian
To go on an errand ⬩ to ask ⬩ tell ⬩ intercede ⬩ mandātum deferre ⬩ nuntiāre ⬩ interpellāre
Entry preview:
To go on an errand, to ask, tell, intercede; mandātum deferre, nuntiāre, interpellāre Se ðe him mǽge geǽrendian [ge-érendian MS. B : geǽrndian MS. H.] who can do his errands, L. In. 33; Th. i. 122, 13. Ðæt he him sceolde Gaiuses miltse geǽrendian that
Linked entries: ge-érendian ǽrendian
hosu
Entry preview:
or for hosu) Hosa caliga vel ocrea, Wrt. Voc. i. 81, 48. Synd gesealde from þám abbode ealle neádbehéfe þing, þæt is . . . hosa (hosan, R. Ben I. 93, 9, calige ), R. Ben. 92, 3. Habbon hig tó fótgewǽdum hosa (hosan, R. Ben. I. 92, 1), 88, 14. Hý habbaþ
Linked entry: hosa
ge-girela
Entry preview:
Take here <b>ge-gerela</b> in Dict., and add: in a collective sense, apparel, clothing, raiment Of þám unmetta and þám ungemetlican gegerelan . . . onwæcnaþ sió wóde þrág þǽre wrǽnnesse, Bt. 37, 1; F. 186, 16. Gegyrwað þone líchaman mid níwum
Linked entry: ge-gerela
eorþ-gemǽre
Entry preview:
An end of the earth Eall eorðgemǽru universi fines terrae, Ps. Th. 21, 25
æsc-þrote
ASH-THROAT ⬩ vervain ⬩ verbenaca ⬩ verbena officinalis
Entry preview:
ASH-THROAT, vervain; verbenaca, verbena officinalis, Prior, p. 242: vocabularies give the Lat. feiula the fennel-giant, but verbenaca vervain seems more probable from the following quotations, — Herba uermenaca [ = verbenaca. Herb. 4, = verbenaca: Lat
Dærenta-múþa
Dartmouth, Devonshire ⬩ Tremunda, in agro Devoniæ
Entry preview:
Dartmouth, Devonshire; Tremunda, in agro Devoniæ Hí férdon to Dærentamúþan [Dertamúþan, Th. 310, 5, col. 2] they went to Dartmouth, Chr. 1049; Th. 310, 6, col. 1
eorþ-hús
Entry preview:
Eorþhús hypŏgæum vel subterrāneum, Ælfc. Gl. 110; Som. 79, 37; Wrt. Voc. 59, 9. Rómáne him worhton eorþhús for ðære lyfte wylme the Romans built for themselves earth-houses because of the boiling heat of the air, L. M. 1, 72 ; Lchdm. ii. 146, 16
eár-cóðu
Entry preview:
Eár-cóðu parōtĭdes, Ælfc. Gl. 11; Som. 57, 57; Wrt. Voc. 20, 1
lencten-hǽte
Entry preview:
Spring-heat, heat in spring Of réðre lenctenhǽtan (-hǽte, v. l.) repentinus calor veris Ors. 3, 3 ; Bos. 55, 22
Linked entry: hǽte
wǽdl
- P. B. viii. 535
Poverty ⬩ want ⬩ poverty ⬩ indigence ⬩ want ⬩ penury ⬩ unproductiveness ⬩ barrenness
Entry preview:
Poverty, want Wéðl penuria, Wrt. Voc. ii. 117, 2. poverty, indigence, want, penury Þár þár word synd fela gelóme ys wǽdl (egestas), Scint. 78, 9: Dóm. L. 265: Wulfst. 139, 31. Seó mennisce wǽdl, ðe nǽfre gefylled ne biþ wilnaþ ǽlce dæg hwæthweg ðises
Linked entry: wéðel
wearg-brǽde
Some form of disease; ⬩ impetigo, ulcus, carcinoma
Entry preview:
Some form of disease; the word translates impetigo, ulcus, carcinoma Wearhbrǽde impetigo, Wrt. Voc. i. 43, 62. Weargebrǽde, ii. 45, 39: nevum, 62, 29. Werhbrǽde, i. 61, 16. Gif hwylcum weargbrǽde (wearh-, MS. B.; the Latin has ulcus) weaxe on þám nosum
Linked entries: werh-brǽde brǽde
tin-treg
Torment
Entry preview:
Torment Ðǽr (in heaven) ne biþ nán besárgung ðæra mánfulra yrmðe, ac heora tintrega becymþ ðam gecorenum tó máran blisse, Homl. Th. i. 334, 11. Nis ðǽr ne caru ne hreóh tintrega (cf. hreóge tintrega, Wulfst. 139, 30), Dóm. L. 261. Ðæt wæs helle tintreges
Linked entries: helle-tintreg tinterg