Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

for-ceorfan

to cut upto cut offto cut down

Entry preview:

Swá swá ðæt treów ðe ðá wyrtruman beóð færcorfene (for-, v. l.) forseárað, swá hié magon ondrǽdan ðæt him weorðen ðá wyrttruman færcorfene (for-, v. l.), 339, 19. to cut down Forcorfen succisa (arbor), An. Ox. 1578. to deprive by cutting of (dat.)

ge-þeówan

(v.)
Grammar
ge-þeówan, to press.
Entry preview:

Lch. i. 354, 9. to produce by pressure the shape of something, make impress of, stamp Swilce mannes fótlásta fæstlíce on ðám stáne geðýde (cf. swá hié on wexe wǽron áðýde, Bl.

grundlinga

Entry preview:

Seó burh wearð tóworpen grundlunga, swá swá se Hǽlend sǽde, Ælfc. T. Grn. 21, 18: Hml. Th. i. 404, 12: Hml. A. 102, 11. Wearð swá micel storm ꝥ eall ꝥ ormǽte weorc wearð tówend grundlunga, Hml. S. 31, 1244. Ꝥ tempel grundlunga tófeóll, 2, 387.

rihtwísness

(n.)
Grammar
rihtwísness, e ; f.

righteousness justice rightness reasonablenessreason

Entry preview:

Plato cwæþ : 'Swá hwá swá ungemyndig síe rihtwísnesse, gecerre hine tó his gemynde, ðonne fint hé ðǽr ða ryhtwísnesse gehýdde mid ðæs líchoman hæfignesse, Bt. 35, 1; Fox 156, 5-12 : Met. 22, 43-60

swégan

(v.)
Grammar
swégan, p. de
Entry preview:

Biscop sceal beón ealle ofersceáwigende, swá swá his nama swégþ, ii. 320, 7, 12. Swégeþ, L. Ælfc. P. 37 ; Th. ii. 378, 28

same

Entry preview:

Ǽlc hiera bið on óðres nytte swǽ sama (some, v. l. ) swǽ on his selfes, Past. 232, 5. Add

nædre

(n.)
Grammar
nædre, næddre, an; f.

Any kind of serpentadderviper

Entry preview:

Swá swá Moyses áhóf ða næddran . . . Ðá sende God fýrene næddran . . .

geong

Entry preview:

Swá swá se geongeste æþeles iuguþhádes wrénnesse quasi tenerrima nobilis infantię lasciuia, 1093. applied to things, fresh, young, new Iungum wyrtúna ofætum recentibus (i. nouis) hortorum holusculis, An.

grymetan

Grammar
grymetan, l. grymettan, grymetian.
Entry preview:

Þá grimetede se wælhreówa swá swá grǽdig leó, Hml. S. 11, 62. Grimetode (gegrimmetode, v. l. ), 25, 540. Hí wéddon and egeslíce grymetodon, 6, 197. Hí hrýmdon and grimetodon for ðám tintregum, Hml. Th. ii. 490, 12.

un-getýd

(adj.)
Grammar
un-getýd, adj.

Untaughtunskilledrude

Entry preview:

Untaught, unskilled, rude Ðæt ungetýde folc (rudis ille populus) nolde geliéfan, Past. 50; Swt. 389, 33; Æt ðæm ungetýdum folce apud imperitum vulgus, 48; Swt. 365, 22.

Linked entry: ge-týd

rǽding

(n.)
Grammar
rǽding, e; f.
Entry preview:

Swá swá gé gehýrdon on ðissere rǽdinge ( the homily which precedes ), Homl. Skt. i. 11, 284. Hé lufode hálige rǽdinge ... ealle his geféran sceolde sealmas leornian oððe sume rǽdinge, Swt. A. S. Rdr. 97, 62-65.

Linked entry: bóc-rǽding

réðness

(n.)
Grammar
réðness, -e; f.

Fiercenessragecrueltyseverity.ferocitasausteritasferitas, i. crudelitas, inclementia, duritia furorferia, insaniasavagenessfiercenessferocityharshnessseverity

Entry preview:

Swá eác ðam láreówe is tó monianne ða liéðnesse wið ða réðnesse quisquis sanandis vulneribus praeest, in vino morsum doloris adhibeat ... Miscenda ergo est lenitas, cum severitate, Past. 17, 11; Swt. 125, 10-13.

LIBBAN

(v.)
Grammar
LIBBAN, p. lifde

To LIVE

Entry preview:

Swá ða drihtguman dreámum lifdon, Beo. Th. 199; B. 99. Swá swá diácon ðe regollíf libbe, L. Eth. ix. 21; Th. í. 344, 21. Swínes scearn ðæs ðe on dúnlande and wyrtum libbe, L. M. 1, 20; Lchdm. ii. 62, 28.

Linked entries: lifian be-libban

ofer-brecan

(v.)

to infringe, violate (an agreement)

Entry preview:

to infringe, violate (an agreement) Hé oferbræc heora gecwedrǽdenne, Ors. 3, 6; Swt. 108, 8: 5, 12; Swt. 242, 8

ful-fremman

(v.)
Grammar
ful-fremman, full-fremman, to -fremmanne; he -fremeþ; p. -fremede; pp. -fremed

To fulfilperfectpractiseperfĭcĕre

Entry preview:

Heáhsetl his [biþ] swá swá móna fulfremed on écnysse thrŏnus ejus [erit] sīcut lūna perfecta in æternum, Ps. Spl. 88, 36. Beóþ fulfremede estōte vos perfecti, Mt. Bos. 5, 48

líg-ræsc

(n.)
Grammar
líg-ræsc, es; m.

Lightning

Entry preview:

Ic geseah Satanan swá swá lígræsc of heofone feallende videbam Satanan sicut fulgor de cælo cadentem, Lk. Skt. 10, 18: 17, 24. Ðæt leóhtfæt ðæs lígræsces lucerna fulgoris, 11, 36: For lígræsce præ fulgore, Ps. Spl. 17, 14.

Linked entries: ræsc líget-ræsc

mann-bót

(n.)
Grammar
mann-bót, e; f.

A fine to be paid to the lord of a man slain

Entry preview:

Weaxe sió [mǽg]bót be ðam were swá ilce swá sió manbót déþ ðe ðam hláforde sceal, L. In. 76; Th. i. 150, 14-16. Æt twýhyndum were mon sceal sellan tó monbóte xxx. sciłł, æt vi. hyndum Lxxx. sciłł, æt twelfhyndum cxx., 70; Th. i. 146, 13-15: L. Edm.

menen

(n.)
Grammar
menen, mennen, minnen, es; n.

A female servantbondwomanhandmaid

Entry preview:

Ðeáh hwá bebycgge his dóhtor on þeówenne ne síe hió ealles swá þeówu swá óðru mennen is, L. Alf. 12; Th. i. 46, 13. CCL ðara monna, esna and mennena (servos et ancillas), Bd. 4, 13; S. 583, 20

morþ-dǽd

(n.)
Grammar
morþ-dǽd, e; f.

A deed which causes destructiondeadly sinevil deed

Entry preview:

Ath. i. 6; Th. i. 202, 11. of the soul, deadly sin, evil deed Hé gewenede swá hine sylfne tó heora synlícum þeáwum and tó márum morþdǽdum mid ðam mánfullum flocce . . .

weþer

(n.)
Grammar
weþer, es; m.
Entry preview:

Ða habbaþ swá micle hornas swá weðeras habentes cornua similia arietibus, Nar. 34, 19. Tú eald hríðeru oððe .x. weðeras, L. In. 70; Th. i. 146, 18: Chart. Th. 40, 7. Weðras, 468, 25.