Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-býrian

(v.)
Grammar
ge-býrian, -býrigan, -bírian; 3rd sing. ; p. ede; pp. ed; 3rd sing. ; p. ode; pp. od. [The cognate words point to a short vowel.]

To happento fall outto pertain tobelong toevenireacciderecontingerepertinere adIt pertains toit is fitting or suitableit becomesit behovespertinet adconvenitoportetdecet

Entry preview:

To happen, to fall out, to pertain to, belong to; evenire, accidere, contingere, pertinere ad ÐDonne hit gebýrigan mæg when it may happen, Bt. Met. Fox 4, 22; Met. 4, 11.

Linked entries: býre ge-bíraþ

un-blíðe

(adj.)
Grammar
un-blíðe, adj.

sadsorrowfulgrievedunkindshewing ill-will or displeasuresternangryunquietnot peaceful

Entry preview:

Ðonne hwylcum men gelimpeþ ðe his leóf fæder gefærþ, ne mæg ðæt ná beón ðæt ða bearn ðe unblíðran ne sýn it cannot be that the children are not the sadder, Blickl.

á-fédan

Entry preview:

Th. i. 76, 17. to bring forth, produce, of persons Se wífman se hire cild áfédan ne mæg . . . cweþe þás word : ' Þis mé tó bóte þǽre láþan lætbyrde, ' Lch. iii. 68, 18. of plants Mid eallum missenlicum áféddum blóstmum gefrætwod, Bl.

fíf

Entry preview:

Weorc crístes mǽl fífo, Lch. iii. 56, 8. with pronoun or indefinite numeral adjective: Þá fífe dysige, Mt. R. 25, 3. Of ðǽm hláfum fífum, Jn. L. 6, 26.

fore-sceáwian

(v.)

to foreseeto provide forto provide give for use

Entry preview:

God mæg unc þurh ðisne earn ǽt foresceáwian, 138, 35: 462, 17

ge-béd

Grammar
ge-béd, l. ge-bed, dele <b>II,</b> where for gebed l. gebod,
Entry preview:

Hé from gebede swíceð, ne mæg gewunian in gebedstówe, Jul. 373. Hié on gebed feóllon, Gen. 847. a prayer Críst sylf sang Pater noster ǽrest and þæt gebedd his leorningcnihtum tǽhte; and on ðám godcundan gebede sýn .VII. gebedu, Wlfst. 20, 16.

ge-niþerian

(v.)
Entry preview:

L. 21, 24. (1 a) used of a thing :-- Gif h byð gesett þǽr hé standan ne mæg, þonne sceal man hine þus genyðerian, Angl. viii. 333, 39. a person who exalts himself Ðú hié geniðrades, ðá hí hí selfe úp áhófon dejecisti eos, dum allevarentur, Past. 391,

Linked entry: niþerian

ge-sceádwís

Entry preview:

Add: exercising discernment, intelligent, discerning Ǽlc gesceádwís man mæg witan ꝥ hig beóþ full earme, Bt. 29, 2; F. 104, ii: 27, l ; F. 96, 6 : 28; F. 100, 30.

ge-dafenian

(v.)
Entry preview:

Swá ǽnigan crístenan mæn ne gedafenað tó dónne, Ll. Th. i. 316, II. Hú monnum gedafonode (-dafen-, v. l. ) on hiera beddum tó dónne, Past. 99, 20

grin

(n.)
Grammar
grin, gryn, e; f.: es; n.
Entry preview:

Án spearwa on gryn ne mæg befeallan, Chr. 1067; P. 201, 25. In gerene in laqueum, Ps. Srt. 65, 11. Gerene deáðes laquei mortis, 17, 6.

in-geþanc

Entry preview:

mǽg ꝥ yfel beón ꝥte ǽlces monnes ingeþanc wénþ ꝥte gód sié, Bt. 24, 4; F. 86, 12, Hé ongann smeálíce þencan on his módes ingeþance velut in angustum suae mentis sedem recepta, 24, 1; F. 80, 6.

openlíce

(adv.)
Entry preview:

Magon wé ðis spel ðe openlícor gereccean quod melius ostendimus, Past. 197, 11. add: without restriction Hwæt þú woldest witan ic ne mæg mid fæáwum weordum gesecgan.

ǽder

(n.)
Grammar
ǽder, ǽdder, e; f. ǽd(d)re, an; f. (wæter-ǽdre occurs once neuter). Add:to ǽdre:

a channel for fluidsa sinewa rein, kidney

Entry preview:

Wiþ ðá ðe habbað ætstandene ǽdran, swá ðæt ðæt blód ne mæg hys gecyndelican ryne habban, Lch. i. 90, 11. a sinew Tólǽtenum ǽddrum laxis fibris, Hy. S. 102, 22.

Linked entry: héþir

ofer-gán

(v.)
Grammar
ofer-gán, p. -eode; pp. -gán.

to overspreadto overrun (a country, as a victorious army does), to conquerto pass a point or limitto pass a moral limit, to transgressto pass across, traverse, crossto pass, pass off or away, be over, come to an endTo be overto come upon, attack

Entry preview:

To be over (with anything) Ðæs ofereode ðisses swá mæg it is all over with that, so may it be with this, that trouble is over, so may this be Exon.

Linked entries: ofer-eode ofer-gangan

á-wiht

aloneany goodgood for anything

Entry preview:

Ne mæg ðæs unrihtes beón áwiht bedígled, Bl. H. 111, 1. Ǽr þon óht þisses ǽfre gewurde, Cri. 238. Unc ne gedǽlde nemne deáð ána ówiht elles, Kl. 23. Náge hió his ierfes ówiht (áwuht,v. l.), Ll. Th. i. 66, 19.

steóran

(v.; prep.)
Grammar
steóran, stióran, (and with umlaut) stiéran, stéran, stíran, stýran; p. de.
Entry preview:

Swá hwilc ðissa (various punishments) swá man gerǽde; swá man mæg stýran, and eác ðære sáwle gebeorgan, L. C. S. 30; Th. i. 394, 16.

cyne-ríce

(n.)
Grammar
cyne-ríce, cyne-rýce, es; n.

A royal region or possession, a kingdom, realm regnum

Entry preview:

Cyneríca mǽst greatest of kingdoms, Exon. 85a; Th. 321, 1; Wíd. 39. Ðæt he ealdordóm ágan sceolde ofer cynerícu that he should possess eldership over the kingdoms, Cd. 158; Th. 198, 5; Exod. 318: Bt. Met. Fox 26, 12; Met. 26, 6

Linked entry: cyning-ríce

med-trum-ness

(n.)
Grammar
med-trum-ness, <b>, med-trym-ness, met-trum-ness, met-trym-ness</b> e; f.

Infirmityill-healthsicknessillness

Entry preview:

Ongeán swelce metrymnesse mon beþorfte stronges lǽcedómes ... swá hé mǽge ða mettrymnesse (morbum ) mid gefliéman, Past. 61, 2; Swt. 455, 26-30.

gífer-nes

(n.)
Grammar
gífer-nes, -ness, e; f.

Greedinessavaricevoracitygluttonyaviditasgula

Entry preview:

Greediness, avarice, voracity, gluttony; aviditas, gula Gífernys biþ ðæt se man ǽr tíman hine gereordige oððe æt his mǽle to micel þicge mid oferflówendnysse ǽtes oððe wǽtes greediness is a man's eating before the time, or taking too much at his meal

Linked entry: giefernes

ge-séðan

(v.)
Grammar
ge-séðan, p. de; pp. ed [séðan to affirm]

To state as true, declare, prove, show, affirmeffāri, testĭfĭcāri, vērĭfĭcāre, contestāri, prŏbāre

Entry preview:

To state as true, declare, prove, show, affirm; effāri, testĭfĭcāri, vērĭfĭcāre, contestāri, prŏbāre Nis ǽnig ðæs horsc, ðe ðín fromcyn mǽge fira bearnum sweotule geséðan none is so wise who may manifestly declare thy origin to the children of men, Exon