Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

on-fón

Entry preview:

. ) -Þæs wínes steápes onféhð (sé) þe hé ann, Ps.

bǽdan

to urgepresscompelimpelto requireexact

Entry preview:

Þá gebróðra woldon þæs húses wáh hwéne hérran getimbrian, forþon þæs swá sum neódþearflicu wíse bǽdde (quia res ita exigebat), Gr. D. 124, 23

ge-ortríwan

(v.)
Grammar
ge-ortríwan, ge-ortreówan; p. de.
Entry preview:

D. 261, 18-22. not to trust in something Sý þú nǽfre swá synful þæt þú ǽfre geortrýwe on Godes mildheortnysse, Angl. xii. 517, 26. not to trust to a person (dat.) for doing something (clause) Ne geortriéwe (-trúwige, Bos. 48, 45) ic ná Gode þæt hé ús

hwearfian

(v.)
Entry preview:

H. 9, 23. of the revolution of the seasons Ðú recst þæt geár þurh þæt gewrixle þárafeówer týda . . . þára wrixlað ǽlc wyð óððer and hwerfiað swá þæt heora ǽgðer byð eft emne þat þæt hyt ǽr wæs, Solil.

ge-swinc

Grammar
ge-swinc, <b>; I.</b> add: <b>I b.</b>
Entry preview:

the produce of labour Ic háte ꝥ gé gangen, tó mínum cyricum, and þǽr gé eówer geswinc sellað (cf. ꝥ gé ágeofan ðá teóðunge tó Godes cyrican, 16), Wlfst. 229, 7

eced-drenc

(n.)
Grammar
eced-drenc, es; m.
Entry preview:

Þæs eceddrences swá geworhtes, 286, 8

woffung

Grammar
woffung, For first example substitute
Entry preview:

Hé ongann gebiddan ꝥ him God forgeáfe mid hwám hé mihte gestillan þæs hátheortan mæssepreóstes woffunga coepit exorare ut ei redderet unde presbyteri furentis insaniam mitigare potuisset, Gr. D. 65, 13

be-cuman

Entry preview:

Add Ne lyst mé þæs; ac gyf hit mé ǽfre on lust becymð, Solil. H. 36, 16. Add Wé becumað tó þám andgite swá mycles gerýnes, Angl. viii. 302, 39

ge-féle

(adj.)
Grammar
ge-féle, adj.
Entry preview:

Sensitive Wiþ þǽre gefélan heardnesse þǽre lifre, Lch. ii. 160, 28: 206, 13. On þám monnum þe habbaþ swíðe gefélne magan, 176, 8

Linked entry: -féle

andeta

Grammar
andeta, andetta.
Entry preview:

Þú hæbbe forgitan þæt ðú ǽr andætta wére ꝥ þú wisse, Shrn. 191, 26

be-sleán

(v.)

to strikesmiteto strikedashinflictto striketo strike

Entry preview:

Th. i. 100, 1. to strike, force a passage þá beslóh se þorn on þone fót, and swá strang wæs se sting þæs þornes, þæt hé eóde þurh þone fót, Guthl. 68, 2. [O. Frs. bi-slá : O. H. Ger. pi-slahan stringere, verberare.]

ge-manian

(v.)
Entry preview:

Ne þurfon wé ná þæs wénan, þæt úre Drihten ús nelle þára leána gemanian, þe hé ús hér on eorðan forgyfen hafað, Wlfst. 148, 16: 261, 18. <b>IV a.

tíd

Grammar
tíd, <b>. I a.</b>
Entry preview:

</b> add :-- Wæs his gewuna þæt hé wolde ǽlce dæge habban twá mæssan, and ealle his tída tógædere, ǽr hé út eóde, Vis. Lfc. 64. <b>I d.

æt

(prep.)
Entry preview:

Th. i. 52, 32. implying adhesion Ealle ðá men þe æt þǽre láre wǽron þæt mon Pompeius ofslóg omnes interfectores Pompeii, Ors. 5, 12; S. 242, 23.

ge-horsod

Grammar
ge-horsod, ge-horsian.
Entry preview:

S. 25, 557. ꝥ ǽlc man hæbbe æt þǽre syhl .II. wel gehorsede men omnis homo habeat duos homines cum bonis equis de omni caruca Ll. Th. i. 208, 13

grindan

Entry preview:

Ðá hé þǽre cweorna neálǽhte, and ꝥ corn þǽr on lægde, þá orn seó cweorn, Shrn. 145, 21. Gif hió grindende þeówa sió, Ll. Th. i. 6, 6. <b>I a.

for-lǽtan

to letpermitallowsufferto sufferto letgrantto leaveto leaveto leaveconsumingto leave aloneleave undoneabstain fromneglectto leave outomitto spareleave toto leavequitto abandonforsakedesertabandonto leaveto leaveto leavedieto defendto abandonto leaveto abandonto leaveto leave ofgive upto abandonabandonto let goto restrainto releaserestoreto give uprelinquishto remitforgiveto loseto put awaydismisslay asideto send

Entry preview:

Þæt wé ne lufian tó swýþe ꝥ ꝥ wé forlǽton sceolan, ne þæt ne forlǽtan tó swíþe ꝥ wé écelíce habban sceolan, Bl. H. 111, 21.

heardung

(n.)
Grammar
heardung, e; f.

A hardening

Entry preview:

A hardening, a being or becoming hard: Heardung þǽre lifre butan gefélnesse and bútan sáre, Lch. ii. 198, 13. Be þǽre lifre heardunge, 160, 21

swǽm

Entry preview:

Add: — Þǽra sceanda and þǽra swǽma mænigeo wæs ǽfre úre westdǽl áfylled quorum sordida atque infami numerositate semper nostra pars occidua pallet, Chrd. 78, 6

dúru

Grammar
dúru, l. duru, dele dure, an; and add: gen. a; dat. u, dyru (-e), and a wk. duran; pl. nom. e, u; gen. a; dat. pl.
Entry preview:

þæs carcernes dyru (duru, l. 20), Bl. H. 237, 18. Ætforan þǽre cyrican dyre (dyran, R. Ben. I. 78, 10) ante foras oratorii, R. Beo. 70, 5. Binnan circan dyre, Ll. Th. ii. 254, 9. Tó þǽre duran (dura, v. l., tó duru, L.) ad januam, Mk. 1, 33.