ofer-hygdig
Entry preview:
Gif hé wel áginnan wile ne mæig hé sleac beón ne tó oferhýdig, Angl. ix. 259, 21. Hé hæfde ǽnne swíþe oferhigdigne cniht, þám hé sylf mihte uneáðe gewyldan superbum valde puerum habuit, cui vix poterat vel ipse dominari, Gr. D. 36, 5. Add
fold-bold
Entry preview:
Se winsele on hrúsan ne feól, fæger foldbold. For the passage substitute
mid-þeahtian
Entry preview:
to consent Ná midþeahtien wiþerwenglum ne consentiant adversariis, Ps. Rdr. 290, 1
Linked entry: þeahtian
tó-dál
Entry preview:
Add Ðǽr nys náðor gemencgednys ne tódál, Hml. Th ii. 8, 8
torhtness
Entry preview:
Hé ne gýmeð þysses eorðlican ríces torhtnessa, Verc. Först. 108, 4. Add
wirdan
Entry preview:
Ne wallað hiǽ werda uolite eos uetare, Lk. R. 18, 16. Add
be-brúcan
Entry preview:
Add Gif þás lác ne beóð bebrocene þurh Bél, Shrn. 4, 5
módigian
Entry preview:
Þæt ná nán ǽnlípig ne módige (módgige, módegige, v. ll.: módie, R. Ben. I. III, 2), ne hine ná ne anhebbe, þonne mynstres notu manegum bið betǽht ut dum utilitas monasterii pluribus committitur, unus non superbiat, R. Ben. 125, 10.
on-hyrian
To imitate, emulate
Entry preview:
Ðæt hý ne onhyredon ðǽm yfelwillendum, Ps. Th. 36, arg. Ne onhyre ( emulatus fueris ) ðam ðe byþ orsorh, 36, 7. Onhyriaþ, 36, 1. Ne ðú ne onhere ne emuleris, Kent. Gl. 58. Ne onherie ne emuletur, 885.
ge-bærnan
Entry preview:
Gebærnd lím calcis viva, ii. 127, 49. of a lamp, to cause to give light Ne ǽnig ðæcele giberneð (-að, L. ) nemo lucernam accendit, Lk. R. 11, 33. Ge-bernes, Lk. L. 8, 16. Léht in ús gibern lucem in nobis accende, Rtl. 38, 3. <b>II a.
ge-licgan
to lie ⬩ lie near, together ⬩ jacere ⬩ adjacere ⬩ conjacere ⬩ to lie down ⬩ fail ⬩ cease ⬩ loiter ⬩ delay ⬩ deficere ⬩ cessare
Entry preview:
to lie, lie near, together; jacere, adjacere, conjacere Mægen-stán him on middan geligeþ a huge stone lies in the middle of it, Bt. Met. Fox 5, 32; Met. 5, 16. Stedewangas strǽte gelicgaþ fixed plains lie near the road, Andr. Kmbl. 668; An. 334.
CALAN
Entry preview:
Hwæðer ða wélgan ne ne cale do the rich never become cold? Bt. 26, 2; Fox 92, 34
ranclíce
Entry preview:
showily (v. ranc, II) Ne eówer reáf ne beó tó ranclíce gemacod, L. Ælfc.
stencan
Entry preview:
To scatter Se ðe ne somnaþ se stenceþ qui non congregat, spargit, Mt. Kmbl. Rush. 12, 30. Ðú somnast ðǽr ðú ne strenctæs (stenctes?, sprenctæs?) congregas ubi non sparsisti, 25, 24. Ðú stenctest (swenctest?)
fácen-lic
Entry preview:
Warnien hí þæt hí nán þing fácenlices ne dón videant ne aliquam fraudem presumant inferre, R. Ben. 95, 12, 15. Fácenlicu dolore (misread dolosa ? ), Ps. L. 106, 39. For 'R. Ben. . . . Lye' substitute
ge-loccian
Entry preview:
Ne hine ne geloccige nán óliccung tó hiere willan non blanda usque ad voluptatem demulceant, 83, 18
ge-swæccan
Entry preview:
to smell, v. swecc; Hý mid nosan ne magon náht geswæccan bútan unstences ormǽtnesse foetor ingenti complet putredine nares, Dóm. L. 206. Nosa hí habbað and ne gestincað (geswæccað, v. l. ), Ps.
Linked entry: ge-sweccan
glæsen
Entry preview:
Beó ǽlc calic geworht of myldendum antimbre, gilden oððe seolfren, glæsen oððe tinen; ne beó he ná hyrnen, ne húru treówen, Ll. Th. ii. 384, 7. Ꝥ glæsene fæt vas vitreum, Gr. D. 104, 28: 103, 13. Ele in ánum glæsenum fæte, 159, 9.
hréman
Entry preview:
Substitute: <b>hréman;</b> p. de To vaunt, boast Nó þæt þín aldor ǽfre wolde Godes goldfatu in gylp beran, ne þý hraðor hrémde þeáh þe here brohte Israéla gestreón in his ǽhte geweald, Dan. 756.Hár hilderinc hréman ne þorfte mecga gemánan
lác-fæsten
Entry preview:
fast considered as an offering Ne gelýfe þæs nǽnig mon ꝥ him ne genihtsumige ꝥ fasten tó écere hǽlo, búton hé mid óþrum gódum hit geéce, and sé þe wille Drihtne bringan gecwéme lácfæsten, þonne sceal hé ꝥ mid ælmessan and mid mildheortum weorcum fullian
Linked entry: fæsten