Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

weorþscipe

(n.)
Grammar
weorþscipe, es; m.
Entry preview:

worship, honour shewn to an object Gif hwá biþ mid hwelcum welum geweorþod, hú ne belimpþ se weorþscipe tó ðam ðe hine geweorðaþ; ðæt is tó herianne hwéne rihtlícor si quod ex appositis luceat, ipsa quidem, quae sunt apposita, laudantur Bt. 14, 3; Fox

wer

(n.)
Grammar
wer, es; m.
Entry preview:

a man, a male person Wer oððe wǽpman vir, Wrt. Voc. i. 73, 11. Wer wintrum geong ( Isaac ), Cd. Th. 174, 34; Gen. 2888. Wíffæst wer a married man, L. C. S. 55; Th. i. 406, 14. Se Godes wer Sanctus Martinus, Blickl. Homl. 213, 36. Se eádiga wer, 215,

Linked entry: wíf

wer

(n.)
Grammar
wer, and <b>were,</b> es; m. [The word seems to be interchangeable with wer-gild (q. v.), e. g.
Entry preview:

Gif hé geþeó ðæt hé hæbbe híwisc landes . . . þonne bið his wergild .cxx. sciłł.; and gif hé ne geþeó búton tó healfre híde, þonne sí his wer (were, v. l. ) .lxxx. sciłł., L. Wg. 7; Th. i. 186, 14. Wergildes ( v. l. weres) . . . Se wer, 1; Th. i. 186,

wer

(n.)
Grammar
wer, es; m.
Entry preview:

a weir, a dam Salomon sǽde ðætte suíðe deóp pól wǽre gewered on ðæs wísan monnes móde, and suíðe lytel unnyttes út fleówe. Ac se se ðe ðone wer bricð, and ðæt wæter út forlǽt, se bið fruma ðæs geflites dicitur : 'Aqua profunda verba ex ore viri;' Prov

wer-beám

(n.)
Grammar
wer-beám, es; m.
Entry preview:

A strong man, warrior Ðá slóh mid hálige hand heofonríces weard werbeámas ( the Egyptians in the Red Sea ), wlance ðeóde, Cod. Th. 208, 20; Exod. 486. Cf. the epithets derived from words denoting trees which are applied to men in Icelandic poetry. v.

wer-cyn

(n.)
Grammar
wer-cyn, wer-cynn, es; n.
Entry preview:

Mankind World wendeþ . . . wercyn (wen-, MS.) gewíteþ, Exon. Th. 354, 45; Reim. 61. Cf. wer-þeód

wed-bryce

(n.)
Grammar
wed-bryce, , es; m.
Entry preview:

Breach of a pledge or engagement Gif hé ðæs weddie, ðe hym riht sý tó gelǽstanne, and ðæt áleóge . . . béte ðone wedbryce swá him his scrift scrífe, L. Alf. pol. 1; Th. i. 60, 6-21. Eác syndan wide þurh áðbrycas and ðurh wedbrycas and ðurh mistlíce leásunga

wéden-heort

(n.)
Grammar
wéden-heort, es; n.
Entry preview:

Madness, frenzy, fury Lǽcedómas wið feónd-seócum men . . . and wiþ bræcseócum men, and wiþ wédenheorte, Lchdm. ii. 14, 7: 138, 14. Drenc wiþ wédenheorte, 356, 4: 304, 15. Ðæt hrýðer him þúte on wédenheorte the beast seemed to him mad, Blickl. Homl. 199

Linked entry: -heort

weder

(n.)
Grammar
weder, es; n.
Entry preview:

weather, condition of the atmosphere Uueder temperies, Wrt. Voc. ii. 122, 27. Gif hit sié gód weder, Lchdm. ii. 182, 10. Hyt byð smylte weder serenum erit, Mt. Kmbl. 16, 2: Bt. 23; Fox 78, 26. Ðonne wind ligeþ, weder bið fæger, Exon. Th. 210, 8; Ph.

wed-lác

(n.)
Grammar
wed-lác, es; n.
Entry preview:

a pledge, security Wed vel wedlác arra*-*bona vel arrabo, Wrt. Voc. i. 20, 7. Wedlác arrabo, 50, 31. in reference to marriage, v. weddian, II, wedlock, espousals Wedlác wiðsacende pacta sponsalia refutans, Hpt. Gl. 498, 44

wefta

(n.)
Grammar
wefta, an: weft, es; m.
Entry preview:

Weft, woof Wefta vel weft deponile, Wrt. Voc. i. 59, 38. Wefta, 66, 14: 281, 77. Wefta deponile, uueftan depoline, Txts. 55, 642. Wefta depo [nile], weftan deponile, Wrt. Voc. ii. 138, 85, 86. Wefta depoline, 25, 19 : clatica, 131, 68

weg

(n.)
Grammar
weg, (wig, Kent. Gl. 207: 475: 772; pl., weogas, 21), es; m.
Entry preview:

A way. of the direction in which motion (lit. or tig.) takes place Ða tungelwítegan ðurh óðerne weg tó heora earde gecyrdon. Úre eard is neorxnawang, tó ðam wé ne magon gecyrran ðæs weges ðe wé cómon, Homl. Th. i. 118, 20-23. þonne rídeþ ǽlc hys weges

weg-gedál

(n.)
Grammar
weg-gedál, es; n.
Entry preview:

A place where a road divides Weggedál difortum, Txts. 57, 672 : compitum, Wrt. Voc. i. 53, 60

weg-nest

(n.)
Grammar
weg-nest, es; n.
Entry preview:

Food for a journey Wearð uncer wegnyst áfúlod, Shrn. 42, 4. Him siþþan sý wegnestes getíðad, and swá mid wegneste hám cyrren, R. Ben. 103, 21. Ðá genámon wit twégen buccan, and wit hig ácwealdon, and gehióldan hiora flǽsc unc tó wægnyste, Shrn. 41, 30

Linked entry: nest

weler

(n.)
Grammar
weler, (-ur, -or), weolor (-ur, -er), es; m.: e; f.
Entry preview:

A lip, masculine or uncertain Weler labium, Wrt. Voc. i. 70, 48. Wæler labrum, 64, 53. Welor labium, 282, 69: ii. 51, 67. Neoðera welor album, 7, 79. Weolure labio, Lchdm. i. lxx, 4. Weleras labia, Ps. Spl. 11, 2, 4: 65, 12: Ps. Th. 62, 5: 65, 12: Kent

Linked entry: weoler

weriend

(n.)
Grammar
weriend, werigend, es; m.
Entry preview:

A defender, protector Ic eom ðín wergend ego protector tuus sum, Gen. 15, 1. Utan lufian úre cyrican, for ðam heó bið úre friðiend and werigend, Wulfst. 239, 7. Hig woldon sumne weriend habban, ðe hí geheólde wið ðæt hǽðene folc, Ælfc. T. Grn. 6, 43

Linked entries: wergend werigend

wermód

(n.)
Grammar
wermód, es; m.
Entry preview:

Wormwood Wermód (uuermód, uermódae) absinthium, Txts. 37, 35: Wrt. Voc. ii. 4, 11: i. 79, 29. Weremód, 67, 23. Ic eom wráþre ðonne wermód sý, Exon. Th. 425, 23; Rä. 41, 60. Wermód. Ðeós wyrt ðe man absinthium and óþrum naman wermód nemneþ, Lchdm. i.

wer-stede

(n.)
Grammar
wer-stede, es; m.
Entry preview:

A weir-stead, place where thsre is a weir Of ðam wege on ða eá, and se werstede be súðan hreódbricge, Cod. Dip. Kmbl. iv. 105, 11

wesend

(n.)
Grammar
wesend, es; m.
Entry preview:

A bison, buffalo, wild ox Weosend, uusend, wesand bubalis Txts. 47, 337. Wesend, Wrt. Voc. ii. 11, 40: bubalus, 126, 60: urus i. 22, 45

Linked entry: weosend

westan-wind

(n.)
Grammar
westan-wind, es; m.
Entry preview:

A west wind Hé bád westanwindes and hwón norþan, and siglde ða eást, Ors. 1, 1 ; Swt. 17, 15