Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-þafsumniss

(n.)
Grammar
ge-þafsumniss, e; f.

Agreementconsent

Entry preview:

Agreement, consent, Mt. Kmbl. p. 14, 14

HÁTAN

(v.)
Grammar
HÁTAN, ic háte, ðú hátest, hætsþ, hé háteþ, hát, hǽt, pl. hátaþ; p. héht, hét, pl. héhton, héton; pp. háten.

to bid, order, commandto promise, vowto call, name, give a name toto name, call, bid, commandto call, name, promise, vownominare, appellare, jubere, præcipere

Entry preview:

Mid ðý ðe ðú háte of mínum líchoman gewítan when thou shalt bid me depart from my body, 139, 13. Hát cuman tó ðé jube me venire ad te, Mt.

Linked entry: ge-hátan

be-deáglian

(v.)
Grammar
be-deáglian, bi-deáglian; p. ode; pp. od

To hidecoverconcealkeep close or secretoccultareabscondere

Entry preview:

To hide, cover, conceal, keep close or secret; occultare, abscondere Me ne meahte monna ǽnig bi-deáglian hwæt he hogde nobody could conceal from me what he meditated, Exon. 51 a ; Th. 177, 12; Gú. 1226

Linked entry: bi-deáglian

beótian

(v.)
Grammar
beótian, p. ode; pp. od [from bót a restoring, cure]

To become or grow bettermelius fiericonvalescere

Entry preview:

To become or grow better; melius fieri, convalescere Ðá sóna gefélde ic me beótiende and wyrpende then I felt myself soon getting better and turning, confestim me melius habere sentirem, Bd. 5, 6; S. 620, 12

freóls-gefa

(n.)
Grammar
freóls-gefa, an; m.

A freedom-givermanumissor

Entry preview:

A freedom-giver; manumissor Gif man his mæn freóls gefe, freólsgefa áge his erfe if any one give freedom to his man, let the freedom-giver have his heritage, L. Win. 8; Th. i. 38, 16

ge-truma

(n.)
Grammar
ge-truma, an; m.

A company, troop of soldierscohorsexercĭtus

Entry preview:

Ðeáh hí wyrcen getruman wið me si consistant adversum me castra, Ps. Th. 26, 4

bile-hwít

(adj.)
Grammar
bile-hwít, adj. [bile the beak, hwít white, referring to the beaks of young birds, then to their nature, Junius]

Simple, sincere, honest, without fraud or deceit, meek, mild, gentlesimplex, mitis

Entry preview:

Simple, sincere, honest, without fraud or deceit, meek, mild, gentle; simplex, mitis Arnwi munec wæs swíðe gód man and swíðe bilehwít monk Arnwi was a very good man and very meek, Chr. 1041; Erl. 169, 12

ymb-lyt

Entry preview:

Hé gesette sunnan and mónan, stánas and eorðan, streám út on sǽ, wæter and wolcen ðurh his wundra miht, deópne ymblyt (ybmlyt, MS.) dene (clene, MS.) ymbhaldeþ Meotod on mihtum, Cd. Th. 265, 13 ; Sat. 7

hús-hláford

Entry preview:

Add: — Eustachius gelǽdde hí meó his gesthúse. and . . . cwæð tó þám húshláforde : ' þás men synd cúðe . . . gif nú mettas and wín, and ic hit þé gilde eft of míre hýre,' Hml. S. 30, 259

mis-þyncan

(v.)
Grammar
mis-þyncan, to give a wrong idea, impers. with dat. of person,
Entry preview:

to have mistaken ideas Ðá cwæð hé tó ðám cynge: 'Þes man is swíðe æfestful." Ðá cwæí se cyngc: 'Ðé misþingð ( you are mistaken); þes iunga man ne æfestigað on nánum ðingum,' Ap. Th. 14, 25

sócn

Entry preview:

Add Þá word secgendum eft óðru sócn and frignung is on mód becumen mihi haec dicenti alia suboritur quaestio, Gr. D. 137, 29. Þurh sócne per inquisitionem, 265, 8. v. fird-, hundred-, tó-sócn

or-met

(adj.)
Grammar
or-met, or-mett, -mete; adj.

Excessive, without measure

Entry preview:

Excessive, without measure Ymbhogena ormete rén (cf. se rén ungemetlíces ymbhogan,Bt. 12 ; Fox 36, 19), Met. 7, 36. Hé mid ormettum mynum gefretewode he decked me with priceless jewels, Homl. Skt. i. 7, 37

CENNAN

(v.)
Grammar
CENNAN, cænnan. cynnan; -nende; de; ed; v. trans.

to beget, conceive, create, bring forth gignere, creare, facere, parere to bring forth from the mind , to declare, choose, ascribe, clear, proveadvocare, confiteri, adscribere, purgare, manifestare

Entry preview:

S. 11; Th. i. 276, 12, MS. F. Ic me to cyninge cenne Iudas I chose Judah to me for a king, Ps. Th. 107, 8. We deórwyrþne dǽl Dryhtne cennaþ we ascribe the precious lot to the Lord, Exon. 35a; Th. 113, 8; Gú. 154.

hwanne

(adv.)
Grammar
hwanne, hwænne, hwonne; adv.

When

Entry preview:

Sege ús hwænne ðás þing gewurdon dic nobis quando ista fient, Mk. Skt. 13, 4: Mt. Kmbl. 2, 7.

Linked entries: hwænne hwonne

un-lǽd

(adj.)
Grammar
un-lǽd, -lǽde; adj.

poormiserableunhappyunfortunatepoormiserablewretched

Entry preview:

Him mæg eádig eorl eáðe geceósan mildne hláford; ne mæg dón unlǽde swá, 784; Sal. 391.

Linked entries: -lǽde lǽd

ge-þolian

(v.)
Grammar
ge-þolian, to -þolianne, -þolienne, -þoligenne; p. ode, ade, ede; pp. od, ad, ed [þolienne to bear, suffer] .

to bearsufferenduresustainsufferrepătisustĭnēreto have patienceendurewaitremainperdūrāremănērewith the gen. To suffer loss offorfeitlosecărēre

Entry preview:

to bear, suffer, endure, sustain; sufferre, păti, sustĭnēre Hea geþolas patiuntur, Mt. Kmbl. Lind. 5, 10: Mk. Skt. Lind. 9, 12. Hie geþolian sceolon earmlíc wíte they shall suffer miserable torment, Cd. 227; Th. 304, 26; Sat. 636: Elen.

ældo

(n.)
Grammar
ældo, aldu

the eldersseniores

Entry preview:

the elders; seniores, Mt. Lind. Stv. 21, 23

ǽr-ðam-ðe

(prep.)

before that whichtill

Entry preview:

before that which, till,Mt. Bos. 12, 20

a-lýfþ

is it allowable?licet?

Entry preview:

Mk. Bos. 3, 4

asca

(n.)

dustpulvis

Entry preview:

dust; pulvis, Mk. Lind. Rush. War. 6, 11