Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

á-gǽlan

(v.)
Entry preview:

. , to hinder by diverting a person's energies, to pre-occupy Swá eall ꝥ folc wearþ mid him ánum ágǽled, þæt hié þæs wealles náne giéman ne dydon, Ors. 3, 9; S. 134, 20

Linked entry: a-gálan

be-rípan

(v.)
Grammar
be-rípan, p. te

To stripdespoilplunder

Entry preview:

Mín folc is berýped þurh reáferas populum meum exactores sui spoliaverunt, Wlfst. 45, 17. Wé habbað Godes hús clǽne berýpte, 157, 18. with spoil, in gen. Man F. ádgife berýpte sélcere are, Cht. Th. 203, 11.

Linked entry: be-rýpan

sægen

Entry preview:

Hé him eall sǽde his síð be ændebyrdnysse, and ꝥ folc æfter his segene feóllon tó eorðan, Hml. A. 107, 160. Sum engel him sǽde hwæt þá óþre bisceopas on heora sinoþe sprǽcon, and se hálga wiston hwæt hí þǽr rǽddon þurh þæs engles segene, Hml.

á-wecgan

Entry preview:

Add: I. of physical movement Þæt folc mid rápum ðá anlícnysse bewurpon and mid stengum áwegdon ac hí ne mihton for ðám deófle hí styrian, (tried to overturn it with poles,) Hml. Th. i. 464, 19.

Linked entry: wecgan

ge-teón

(v.)
Grammar
ge-teón, ic -teó, ðú -týhst, he -týhþ, pl. -teóþ; p. -teáh, -teág, -téh, pl. -tugon; pp. -togen.
Entry preview:

Folc to mánum getogen excitatum ad scelera vulgus, 2, 5; S. 507, 42. Hæfþ ealle gesceafta getogen he has restrained all creatures, Bt. Met. Fox 11, 48; Met. 11, 24.

ge-macian

(v.)
Grammar
ge-macian, p. ode; pp. od

To make, cause

Entry preview:

Ðæt landfolc gemacodon ðæt he náht ne dyde the folk of the country prevented him from doing anything, 1075; Erl. 213, 20 : Exod. 5, 21. He lét castelas gemakian he had castles built, Chr. 1097; Erl. 234, 8.

Linked entry: MACIAN

ge-neálǽcan

(v.)
Grammar
ge-neálǽcan, -lǽcean; p. -lǽhte; pp. -lǽht

To approach, draw near, adhere

Entry preview:

Folce geneálǽcendum populo appropinquanti, Ps. Spl. 148, 14

cwealm-bǽre

Grammar
cwealm-bǽre, (cwelm-).
Entry preview:

Hé ne mihte wiðcweðan þám cwealmbǽrum folce, 7, 217. Cómon cwelmbǽre deóflu, Hml. Th. ii. 326, 12. Judas cóm mid þám cwealmbǽrum . . . and belǽwde þone Hǽlend þám árleásum cwellerum, Hml. A. 74, 43. of things Seó cwealmbǽre éhtnyss, Hml. S. 19, 16.

grǽg

Entry preview:

S. 7, 135. v. æsc-grǽg, deorce-grǽg ( perhaps deorce should be taken as an independent adverb), dun-grǽg, flint-grǽg, fold-grǽg, ísen-grǽg, ísern-grǽg. Add

leód

(n.)
Grammar
leód, es; m.
Entry preview:

Forwearð se consul mid eallum his folce from Etusci þǽm leódum L. Baebius a Liguribus circumventus cum universo exercitu occisus est, Ors. 4, 11; S. 206, 9. v. ceaster- (Nap. 12), norþ-leóde; leóda

þeówet

(n.)
Grammar
þeówet, (-ot, -ut), þeówt, [t]es; m.
Entry preview:

Hé wolde ðæt folc habban ongeán tó his lande tó his láðum þeówte, Ælfc. T. Grn. 5, 26. Bige ús tó ðæs cynges þeówette eme nos in servitutem regiam, Gen. 47, 19. Tó þeówte bebycggan to sell into slavery, L. Alf. 12; Th. i. 46, 12 MS. H.

Linked entries: þeówot þeówt

an-bídung

Grammar
an-bídung, l. an-bidung (and-),
Entry preview:

Hé mé áhredde, fram ǽlcere anbidunge Iudéisces folces ( de omni expectatione plebis Judaeorum, Acts 12, 11), Hml. Th. ii. 382, 16. On mínre andbidunge (an-, v. l. ), R. Ben. 100, 12. And*-*bidunga inducias, i. moras, An. Ox. 3396

ár-weorþnes

Entry preview:

Þú eart úres folces árwurðnyss, Hml. A. 114, 391. Be gebedes árweorðnesse de reverentia orationis, R. Ben. 6, 27. Tó árweorðnesse þǽre hálgan þrynesse, 33, 17. Mid ealre árwurðnisse, Chr. 1012; P. 143, 2: 1054; P. 184, 20.

fægere

(adv.)

beautifullyelegantlygentlyfairplausiblyspeciouslyimpuritythoroughlynoblysplendidlyjustly

Entry preview:

Wese God á gebletsad, and þæt fægere becweðe folca ǽghwylc, Ps. Th. 105, 37. justly, in equity Sceal wearh hangian, fægere ongildan þæt hé ǽr fácen dyde, Gn. C. 56

frí

(adj.)
Grammar
frí, adj.

Freenoblelīberingĕnuusnōbĭlis

Entry preview:

Ic ðé on folcum fríne Drihten écne andete I acknowledge thee amongst the people, a noble eternal Lord, Ps. Th. 56, 11

ge-dwǽlan

(v.)
Grammar
ge-dwǽlan, p. -dwǽlde

To seducelead astray

Entry preview:

To seduce, lead astray Ðæt is hefig dysig, ðæt ða earman men mid ealle gedwǽleþ of ðæm rihtan wege that is a grievous folly that altogether seduces the miserable men from the right way, Bt. Met. Fox 19, 6; Met. 19, 3

on-sǽlan

(v.)

to untie, unfasten

Entry preview:

Ðonne geméte gyt eoselan gesǽlede and hire folan; onsǽlaþ hié, Blickl. Homl. 69, 36. Onsaelid desolutus, Wrt. Voc. ii. 105, 80. Hæft wæs onsǽled, Cd. Th. 215, 15; Exod. 583

hlæder

(n.)
Grammar
hlæder, e; f.: hlæddre, an (?). l. hlǽder; e: hlǽdre, an; f.

a ladderflight of stepsstairs

Entry preview:

Þǽr wæs gewuna þǽm folce ... ꝥ hié æfter hlǽddrum úp tó ðǽm glæsenum fæte ástigon (cf. þæs folces gewuna is ... þæt hí ... stæpmǽlum tó ðám fæte ástígað, Hml. Th. i. 510, 3), Bl. H. 209, 7.

ranc

(adj.)
Grammar
ranc, adj.
Entry preview:

[Forr þatt teȝȝ shollden Crist forseon þurrh þeȝȝre modignesse, þatt follc, þatt haffde beon til þa heh follc and rannc on eorþe Orm. 9622. So were theih daungerouse for wlaunke; And siththen bicom ful reulich, that thanne weren so ranke, Pol.

Linked entry: ranc-strǽt

swín-sceadu

(n.)
Grammar
swín-sceadu, [Literally swine-shade, referring to the shelter afforded to swine by the trees under which they feed: then the payment for the right to pasture them.]
Entry preview:

Payment for the pasturing of swine Ut pleniter persolvant omnia que ad jus ipsius ecclesie juste competant, scilicet ea que Anglice dicuntur ciricsceatt, and toll i.e. theloneum, and tacc, i.e. swinsceade, Cht. Th. 263, 7. [In his glossary Thorpe quotes

Linked entry: tacc