Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

blind-nes

obscurity

Entry preview:

Add: physical, of persons, where faculty of vision is absent Hire eágan ðýstredon, ꝥ heó nǽnigne dǽl leóhtes scíman geseón mihte, Mid þý heó sum fæc on blindnesse wæs, Bd. 4, 10; Sch. 401, 12. Ofslegene (slegene, 29) mid blindnesse, Bl.

ge-fyrþran

(v.)
Entry preview:

Datius wæs gefyrðrod mid trymnesse rihtes geleáfan, Gr. D. 184, 15. Gefyrþredo fulta, Wrt. Voc. ii. 34, 52. Gefyrþrede freti, 33, 47. <b>I a.

hleór

a cheeka face

Entry preview:

Stryc þú mid þínum twám scytefingran andlang þínra hleóra, 119, 18; 129, 6. On hleórum on the cheeks (of a badger), Rä. 16, 4. Ic bidde ꝥ gé wylspringas ontýnan on hleórum . . . dreórige hleór (moestam faciem) drecab mid wópe, Dóm. L. 26-35.

óga

Entry preview:

Add Ꝥ se rénboga sý tó ógan mid þæs fýres híwe, ꝥ eall middaneard bið mid fýre forswǽled, Angl. vii. 38, 365. Hí gesáwon swá mænigfealde ógan on mistlicum wítum, Hml. S. 23, 61

Linked entry: on-égan

on-styrian

(v.)

to move, stir (of physical motion)to move, stir up, exciteto move, disturb, agitate (a person)

Entry preview:

Onstyred and onǽled mid andan, Past. 21; Swt. 159, 7: Blickl. Homl. 199, 16. Onstyred mid heora wordum, 225, 23. Eal seó burh wæs onstyred, 71, 13. Hié beóþ on heora móde mid mislícum geþohtum onstyrede, 19, 9

Linked entry: in-styrian

ge-weorþian

(v.)
Entry preview:

Þes dæg is geweorþod mid manegum godcundum geofum, 133, 2

síðian

(v.)
Grammar
síðian, p. ode
Entry preview:

Sum undercyning hine bæd ðæt hé hám mid him síðode, i. 128, 6. Ðá ðá se Hǽlend síðode, sum man him cwæþ tó : 'Ic wille síðian mid ðé and ðé folgian,' Homl. Skt. i. 16, 154. Nǽnig wæs ðæt hé eft síðade hyhta leás, Exon. Th. 157, 24 ; Gú. 896.

for-sleán

cut throughto slaykillto destroylay wastefinishto routoverthrowto condemn

Entry preview:

Mid sweordum and mid mancwealme hí wǽron forslægene (-sleg-, v. l.) gladiis et pestilentia vastati sunt, Gr. D. 192, 4. to destroy a thing, lay waste: Se wíngeard wæs forslagen (-sleg-, v. l.) and forhergod mid hægle vinea grandine vastata est, Gr.

ge-wǽde

Entry preview:

'Ymbscrýdað eów mid mildheortnysse ... and mid geðylde,' Hml.

of-sittan

(v.)

to sit upon, press down by sittingto sit upon, oppressto sit upon, occupy, take possession of (with idea of force or wrong)to sit about, besiegeto repress, check, present motion

Entry preview:

Ic eom mid earmlícre ofergiotolnesse ofseten, Shrn. 198, 21.

Linked entry: of-setenness

midlen

(n.)
Grammar
midlen, es; n.

The middlemidstcentre

Entry preview:

The middle, midst, centre Of midlene ex centro i. ex medio, Wrt. Voc. ii. 145, 66. On medlene in meditullio i. in medio, Hpt. Gl. 405, 37. Ic eom on eówrum midlene, Lk. Skt. 22, 27. On fýres midlene de medio ignis, Deut. 4, 15: 5, 24.

Linked entry: medlen

húðe

(n.)
Grammar
húðe, [v. herehúðe], e; f.

Preyspoilbooty

Entry preview:

Cómon tó Moyse mid micelre húðe adduxerunt prædam ad Moysen, Num. 31, 12. Se Chaldéa cining com ðá tó his earde mid ðære húðe, Ælfc. T. Grn. 8, 23: Cd. 174; Th. 220, 2; Dan. 65.

læfer

(n.)
Grammar
læfer, e; f.

a rush

Entry preview:

Xerxes beworhte ða bígelsas mid gyldenum læfrum Xerxes wrought over the arches of the roof with golden plates, Homl. Th. ii. 498, 3. Mid læfrum liscis, Wrt. Voc. ii. 51, 9

Linked entries: leber lifer

pínian

(v.)
Grammar
pínian, p. ode
Entry preview:

To torment, torture Ðá píneden hié hiene mid ðæm ðæt hié his hand forbærndon, ánne finger and ánne, Ors. 2, 3; Swt. 68, 22. Pínedon excruciabant, 6, 11 ; Swt. 266, 15.

ge-welgian

(v.)
Grammar
ge-welgian, -welegian; p. ode, ade; pp. od, ad

To enrichmake wealthyendowdītāredōtāre

Entry preview:

Hí nalæs niid deófolcræfte, ac mid godcunde mægene gewelgade cóman illi non dæmonĭca sed divīna virtūte prædĭti vĕniēbant, Bd.1, 25; S. 487, 2: 4, 13; S. 582, 39.

Linked entry: weligian

steór-róðor

(n.)
Grammar
steór-róðor, (-er, -ur), es; n.
Entry preview:

God ǽghwæ; wealt mid ðæm helman and mid ðæm stiórróþre his gódnesse Deus omnia bonitatis clavo gubernare credatur, 35, 4; Fox 160, 15. Steórróðre (stiór-, Cott. MS.), 35, 5; Fox 164, 28.

tǽling

(n.)
Grammar
tǽling, e; f.

reproof, rebukeevil-speaking, slander, calumny

Entry preview:

reproof, rebuke Hé egesiende stiérþ ofermétta mid ðære tǽlinge, Past. 8; Swt. 53, 16. Petrus anféng Paules tǽlinge ( increpationem ), 19; Swt. 145, 18.

þeóte

(n.)
Grammar
þeóte, an; f.
Entry preview:

Ealle heofones þeótan wǽron mid wætere gefylde, Wulfst. 206, 17. In stefne ðeótena ( cataractarum ) ðínra, Ps. Surt. 41, 8. Þeótum fistulis, Wrt. Voc. ii. 108, 67: 35, 59. Hé wundorlíce mid þeótum wæter út áteáh, Homl. Skt. ii. 27, 32.

wiþ-innan

(adv.)
Grammar
wiþ-innan, adv. prep.

Within

Entry preview:

Grammar wiþ-innan, as adverb Gehrepod mid heortan sárnisse wiðinnan (intrinsecus), Gen. 6, 6. Fácn wiþinnan (intus) týddriende swá swá bergyls wiþinnan (intus ) full stence, Coll. Monast. Th. 32, 33, 35.

Linked entry: wiþ-útan

wód-þrág

(n.)
Grammar
wód-þrág, e; f.

A mad fittimemadnessfury

Entry preview:

Oft ða wÝdþrága ðæs ungewitfullan monnes se lǽce gestiíð and gehǽlð mid ðærn ðæt hé him ólecð æfter his ágnum willan . . . Ðonne Saule se wiðer-wearda gǽsð on becorn, ðonne geféng Dauid his hearpan, and gestillde his wódþrága. . . .