Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-swipor

(adj.)
Grammar
ge-swipor, ge-swiper; adj.
Entry preview:

Cunning, crafty Hé geswiperum (-swippre, v. l.) múðe (ore astuto ) wrehte. Bd. 2, 9; Sch. 146, 24

Linked entry: swipor

ge-swope

(n.)
Grammar
ge-swope, ge-swópe ?
Entry preview:

sweepings, rubbish: Gaesuope peripsima, Txts. 111, 15. Gisupop ( = suopo? the vowel being replaced by the consonant following it in the alphabet, a not unfrequent device, and o put for p to avoid three consecutive p's) peripsima superhabundans

ge-þot

(n.)
Grammar
ge-þot, (?), es; n.: <b>ge-þota (?),</b> an; m.
Entry preview:

A shout, howl Geonung, geþota (pl. n.? or sing. m.?), rárung barritus, Wrt. Voc. ii. 125, 19

ge-dæftlíce

(adv.)
Grammar
ge-dæftlíce, ge-dæftelíce.
Entry preview:

Add: gently, mildly Gif hé hit gedæftelíce ásægð si molestias tranquille lingua diceret, Past. 273, 20. in a. fitting manner, suitably Secge him mon suíðe gedæftelíce for his ágnum scyldum modis congruentibus de proprio reatu feriendi sunt, Past. 185

ge-dæft

(n.; adj.)
Grammar
ge-dæft, ge-dæftu; f.
Entry preview:

Gentleness, meekness Gáð tó þæs wyrtgeardes geate and mid gedæftum (tranquille) biddaþ and mid bletsunge nimaþ, Gr. D. 202, 12

Linked entry: -dæft

ge-dafen

(n.)
Grammar
ge-dafen, es; n. (or ge-dafenu; f. ?)
Entry preview:

What is due or fitting Þá wæs þǽr ylding þǽre tíde þe man sceolde þá lícþegnunge and þá gedafenu þǽre byrgene gefyllan and gyldan cum mora esset temporis ad explendum debitum sepulturae, Gr. D. 84, 5. Ágylde se wer þám wífe hire gedafenu (debitum), 218

ge-défe

(n.)
Grammar
ge-défe, (?), es; n. : <b>ge-défu (?);</b> f.
Entry preview:

What is seemly; seemliness, Gn. Ex. 189. [v. list.] Cf. ge-dafen; n

ge-díglan

Grammar
ge-díglan, ge-díglian.
Entry preview:

Take here <b>ge-diéglan, ge-díhligean</b> in Dict. and add: to hide, conceal Hé hit gediégleð (abscondit), Past. 451, 16. Ðá ðe oninnan him gedíglað and gehýdað (occultant) ðá godcundan láre, 379, 4. Wíf his gedégelde (occultabat) hiá, Lk

ge-feógan

(v.)
Grammar
ge-feógan, p. ge-feóde
Entry preview:

To hate Gefiáð odit, Jn. L. 7, 7: 12, 25. Sé ðe mec gefíið fæder mín gefíið ł gefiáð, 15, 23. Geféð iówih middengeord, Jn. R. 15, 19. Gifiádun (gefiádon, L.) oderunt, 24. Gifióge odisse, 7, 7

Linked entry: feógan

ge-feorrian

(v.)
Grammar
ge-feorrian, v. ge-fearrian
Entry preview:

in Dict

ge-fér

Grammar
ge-fér, l. ge-fére, q. v.

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

ge-féstran

(v.)
Grammar
ge-féstran, ge-féstrian.
Entry preview:

to nourish Wæs geféstred uesceretur, An. Ox. 5035. Wǽre geféd, ꝥ hé wæs gefést[r]ud uesceretur, i. reficeret, 3053

Linked entry: féstran

ge-eáþmódlíce

(adv.)
Grammar
ge-eáþmódlíce, ge-eádmódlíce.
Entry preview:

Dele, and see eáþmódlíce

ge-edníwian

(v.)
Grammar
ge-edníwian, ge-edníwan.
Entry preview:

Add: to renew what is weakened, restore to efficiency Ðæt góde mód, ðe sió hǽlo ful oft áweg ádriéfð, ðæt gemynd ðǽre medtrymnesse geedniéwað (-níwað, v.l.) (reformat), Past. 255, 17. Þú mé geedníwodest mín ríce tu restituisti mihi haereditatem meam,

ge-edstaþelian

(v.)
Grammar
ge-edstaþelian, ge-edstálian.
Entry preview:

Add: to re-establish. to restore to well-being. physical, of persons Þú hǽlðe geed-staðelast. Hml. Th. i. 466, 8. Hé tó þám geedstaþoledan (the man restored to health) cwæð, Hml. A. 198, 119. of things, to repair, make sound again Geedstaþeles suscitabis

ge-edwyrpan

Grammar
ge-edwyrpan, l. ge-edwirpan,
Entry preview:

and add Sóna swá hý geedwyrpte (geedewyrpte, v. l.) beóð and gestrangode ubi meliorati fuerint, R. Ben. 61, 2

ge-bridlian

(v.)
Grammar
ge-bridlian, l. ge-brídlian,
Entry preview:

and add Ne gebrídlode (frenaret) hé hí no mid swá swíðlicre ðreáunga his láre, Past. 391, 33. Hý sint gebrídlod (-ð, MS.) mid ðám brídle Godes beboda, Solil. H. 10, 16

ge-brítan

(v.)
Grammar
ge-brítan, p. te; pp. ge-briacute;ted, ge-brítt
Entry preview:

To pound, bruise, crush. Take here ge-brytan (l. -brytan) in Dict. and add Gebrýtte fricabat, Wrt. Voc. ii. 37, 39. lit. Ðeós wyrt hafað geoluwe blóstman, and gif þu hý betweónan þínum fingrum gebrýtest, þonne hafað heó swæc swylce myrre, Lch. i. 256

ge-brýcgan

Grammar
ge-brýcgan, ge-brycoan(?)
Entry preview:

to use; Gibrycgende utenda, Rtl. 97, 33. Substitute: —

ge-flenod

Grammar
ge-flenod, ge-flénod ?.
Entry preview:

Hacele geflenod. lacerna, Wrt. Voc. i. 59, 22. ?

Linked entry: -flenod