Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

for-giten

(adj.)
Grammar
for-giten, adj.

Forgetful

Entry preview:

Ealra þǽra worda hí wǽron forgytene, Hml. S. 23, 389

Linked entry: for-gitan

norþ-ende

(adj.)
Entry preview:

Man beád þá folce þider út ofer ealne þisne norðende, Chr. 1052 ; P. 175. 29. Add

sár

(adj.)
Grammar
sár, adj.
Entry preview:

Heó on eallum limum egeslice wunda hæfde . . . Heó wæs gehǽled, ꝥ on hire líce næs gesýne áht þǽra sárra wunda, Hml. S. 7, 278. Add

Linked entry: sárian

híw-rǽden

Grammar
híw-rǽden, In
  • Ps. L.
the word is neuter

a familya housea housefamilytribenation

Entry preview:

Ealle hýwrǽdena þeóda universae familiae gentium, Ps. L. 21, 28

faran

to traveljourneyto marchto goto godepartto gomoveto goflyto cometo pass awaydepartto go onpractisehappenturn out

Entry preview:

Ealle gesceafta, sunne and móna and ealle tunglan, land and sǽ, and nýtenu, ealle hí farað æfter Godes dihte, Hml. Th. i. 172, 17. to go well or ill, happen, turn out Hit fareð yfele ealles tó wíde, Ll. Th. ii. 322, 18.

Linked entry: farnian

fægnian

(v.)
Grammar
fægnian, fægenian, fagnian, fagenian, fahnian; p. ode; pp. od [fægen, fægn glad, joyful]

To rejoice, be glad, exult, applaud, to be delighted with, to wish forgaudēre, jubĭlāre, lætāri, exultāre, plaudĕre, appĕtĕre

Entry preview:

Fægnodon ealle all rejoiced, Bt. Met. Fox 1, 66; Met. 1, 33. Fægniaþ Gode ealle eorþe jubĭlāte Deo omnis terra, Ps. Spl. 65, 1. Fægniaþ rihtwíse exultāte justi, 31, 14. Hwæðer ðú fægerra blóstmena fægnige dost thou rejoice in fair blossoms?

þegen-scipe

(n.)
Grammar
þegen-scipe, es; m.
Entry preview:

Alexander his ǽrestan ðegnscipe on ðon gecýþde, ðá hé ealle Crécas mid his snyttro on his geweald geniédde, ealle ða ðe wið hiene gewin up áhófon Alexander primam experientiam animi et virtutis suae, compressis celeriter Graecorum motibus, dedit, Swt.

un-eáðness

(n.)
Grammar
un-eáðness, e; f.

uneasiness of mindanxietytroublegriefdifficultyseverityharshness

Entry preview:

uneasiness of mind, anxiety, trouble, grief, difficulty Hé ealle ða word gehýrde, and ǽfre wæs his uneáðnys wexende, Homl. Skt. i. 23, 621. Ne biþ ðǽr sár ne gewinu, ne nǽnig unéþnes, ne sorg ne wóp, Blickl. Homl. 103, 35.

for-gifnes

Grammar
for-gifnes, for-gifennes (-gifenes).

releasemildnesslenityindulgencelaxity

Entry preview:

Ic wille ꝥ ealle þá freódóm and ealle þá forgiuenesse þe míne forgengles geáfen, þet hit stande, Chr. 963; P. 117, 5. release Tó bodanne hæftedum forgefnisse praedicare captiuis remissionem, Lk. R. L. 4, 18. forgiveness of sin, offence, &c.

hálig-dóm

Entry preview:

Hæbbe hé Godes unmiltse and æalles ðæs háligdómes (cf. ic eów hálsige fer ealle ðá hálgan reliquias ðe gind ealne middangeard sindon, Rtl. 114, 18) ðe ic ( Æthelstan ) on Angelcyn begeat, 315, 22. Hire scrín mid hiræ háligdóme, C. D. iii. 360, 8.

wǽdla

(n.; adj.)

poorneedyindigentwantingdeficient inpoor inbeggingpoorneedya poor, needy persona poor, needy persona beggar

Entry preview:

Gif eall þises middaneardes wela cóme tó ánum men, hú ne wǽron ðonne ealle óþre men wǽdlan? ...

ge-wendan

(v.)
Grammar
ge-wendan, p. -wende; pp. -wended, -wend.

To turnchangetranslateinclinebring aboutTo turn [one's self]changegoreturn

Entry preview:

Gewendon ealle heom hám they all went home, Chr. 1052; Erl. 183, 11, 6, 12, 15. Ðá wæs se cyng gewend ofer Temese then the king was gone over the Thames, 1006; Erl. 140, 29: 1052; Erl. 183, 18

ge-secgan

(v.)
Grammar
ge-secgan, -sæcgan, -secgean; to -secganne, -secgenne; p. -sægde, -sǽde, pl. -sægdon, -sǽdon; impert. -sege; pp. -sægd, -sǽd

To say, tell, relate, declare, provedicere, narrare, indicere

Entry preview:

Him sceolde se yldra eall gesæcgan narrabunt eam filiis suis, Ps. Th. 77, 8. Ic wille míne leahterfulle þeáwas gesecgean I will confess my wicked ways; vitiosos mores corrigere, Bd. 3, 13; S. 538, 32.

beódan

Entry preview:

H. 47, 24. with acc. of person, to summon Þonne beád man ealle witan tó cynge, Chr. 1010; P. 140, 27. Beád hé út scipfyrde, 1071; P. 208, 3. to levy a tax His húscarlas þe ꝥ strange gyld budon, Chr. 1041; P. 162, 6.

ge-bild

(adj.)
Grammar
ge-bild, adj.

Boldbraveconfidentaudaxfortisfīdens

Entry preview:

Bold, brave, confident; audax, fortis, fīdens He mid gebildum móde hine ealne gedranc he drank it all with a bold mind, Homl. Th. i. 72, 25

Linked entry: ge-byld

under-neoþemest

(adj.)

lowest

Entry preview:

lowest Eorðe stód ealra gesceafta underniþemæst (under niþemæst? Cf. sió eorðe is nioþor ðonne ǽnig óðru gesceaft, Bt. 33, 4; Fox 130, 20), Met. 20, 135

æt-standend

(n.)
Grammar
æt-standend, es; m.
Entry preview:

Hé þone Hǽlend bodode eallum ætstandendum, Hml. S. 29, 255

andet-nes

Entry preview:

Mid andetnessum eallra þǽra mǽrða, Hml. S. 25, 505. Add

on-lísend

(n.)
Grammar
on-lísend, es; m.
Entry preview:

A redeemer Ealles middaneardes onlýsend, Angl. xii. 500, 5. Under þám líðan iuke úres álýsendes (onlýsendes, v. l.) sub leni Redemtoris jugo, Gr. D. 117, 2

swǽs

Entry preview:

Add ꝥ wé ne beón beswicene þurh ðá swǽsan lustas þe of oferflówednysse eallum þám becumað þe búton wærscipe heora woruld ádreógað, Hml. S. 11, 359