Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

for-gnídan

(v.)
Grammar
for-gnídan, -gnýdan, -cnídan; he -gnít; p. ic, he -gnád, ðú -gnide, pl. -gnidon ; pp. -gniden [for-, gnídan to rub]

To rub togetherdash or throw downbreakcontĕrĕreallīdĕreelīdĕre

Entry preview:

Bos. 9, 18. Forðon ðú forgnide me quia allīsisti me, Ps. Spl. 101, 11. Drihten arǽreþ ealle forgnidene Dŏmĭnus erĭgit omnes elīsos, Ps. Spl. 144, 15

ge-acsian

(v.)
Grammar
ge-acsian, -acsigan; p. ode, ade; pp. od, ad

To find out by askingdiscoverlearnhearresciscĕrediscĕreagnoscĕreaudīre

Entry preview:

Bos. 28, 14. Ðá se pápa ðæt geacsade when the pope heard it, Bd. 2, 17; S. 520, 15 : 5, 10; S. 625, 20. We geacsodan agnōvĭmus, Bd. pref; S. 472, 16. Gif hine mon geacsige if he be discovered, L. In. 39; Th. i. 126, 9, MS. B

leóþ-cræft

(n.)
Grammar
leóþ-cræft, es; m.

poetryversea poem

Entry preview:

Hé biþ swá ðeáh on leópcræfte ǽgðer ge lang ge sceort it [i of the genitive in certain words] is however in poetry both long and short, 18; Som. 21, 51. Ða gemetu gebyriaþ tó lédenum leóþcræfte metres pertain to Latin poetry, 50; Som. 51, 66.

godcund

(adj.)
Grammar
godcund, adj.

Of the nature of Goddivinereligioussacred

Entry preview:

Wiotan ǽgðer ge godcundra háda ge woruldcundra wise men both of religious and secular orders, Past. Pref; Swt. 3, 3, 8; Hat. MS.

ge-brǽdan

(v.)
Grammar
ge-brǽdan, p. -brǽdde; pp. -brǽded, -brǽdd, -brǽd [ge-, brǽdan to roast]

To roastbroiltorrēreassāre

Entry preview:

Bos. 24, 42. Genime ðysse ylcan wyrte wyrttruman gebrǽde on hátan axan let him take roots of this same herb roasted on hot ashes, Herb. 60, 3; Lchdm. i. 162, 17

ge-dreccan

(v.)
Grammar
ge-dreccan, p. -drehte; pp. -dreht, -dreaht

To vexafflicttormentoppressvexareaffligeretribulareopprimere

Entry preview:

Bos. 6, 18 : 7, 6

Linked entries: ge-drecte ge-dreht

ge-edcucian

(v.)
Grammar
ge-edcucian, -cwician; p. ode, ede; pp. od, ed

To requickenreviverevīviscĕre

Entry preview:

Bos. 15, 24, 32 : Homl. Th. ii. 26, 27 : 28, 5. His cealdan limu geedcucodon his cold limbs requickened, i. 534, 35. He wearþ ðá geedcucod æfter lytlum fyrste he then after a little space revived, ii. 504, 27 : 28, 8. Geedcuced redivīvus, Ælfc.

Linked entry: ge-eþcucigan

ge-fremian

(v.)
Grammar
ge-fremian, p. ode; pp. od; v. a.

To finisheffectbring to passaccomplishcommiteffĭcĕreperfĭcĕrepatrārecommittĕre

Entry preview:

Bos. 14, 2. Árleásnes ða scilde on me gefremode impiety perpetrated that guilt against me, Th. Apol. 2, 19

ge-miclian

(v.)
Grammar
ge-miclian, -myclian; p. ode, ade; pp. od, ad
Entry preview:

To enlarge, magnify, extol, glorify Se Mǽða ríce swíðe gemiclade who greatly enlarged the kingdom of the Medes, Ors. 1, 12; Bos. 35, 28: Ps. Th. 147, 3.

Linked entry: micelian

ge-mynegian

(v.)
Grammar
ge-mynegian, p. ode; pp. od
Entry preview:

Bos. 14, 8. Seó gemynegode cyninges dóhter memorata regis filia, Bd. 3, 24; S. 557, 3

Linked entry: mynegian

yfel-dǽd

(n.)
Grammar
yfel-dǽd, e; f.
Entry preview:

an evil deed, misdeed, sin. v. yfel, Dón sóðe bóte úre yfeldǽda, Blickl. Homl. 99, 1: Exon. Th. 285, 12; Jul. 713. Ðú scealt andettan yfeldǽda má, 269, 27; Jul. 456.

ealneg

Entry preview:

Ealneg (-ig, Bos. 88, 2), 4, 7; S. 182, 16: 5, 1; S. 214, 4. Hit God wræc on him swá hé ǽr ealneg dyde, swá oft swá hié mid monnum ofredan, 4, 7; S. 184, 8. Alneg (ealling, v. l. ), Gr. D. 280, 10.

hrif

Entry preview:

Mín Drihten, sié þé þonc þæs þe þú mid þínum þám clǽnan hrife hunger and þurst and cyle þrowodest, Angl. xii. 507, 20. applied to things Þæt mé ( a bow ) of hrife fleógeð, Rä. 24, 12: 18, 6

swǽr

Entry preview:

Þis mé tó bóte þǽre swǽran swærtbyrde, Lch. iii. 66, 22. add: — Fore fyrhte þǽre swǽran onsýne þǽra áwyrgedra gásta pavore tetrae eorum imaginis, Gr. D. 326, 7. add: — Þá swǽran synna ne beóð nǽfre áfeormode for nánes fýres ǽlincge, Hml.

on-gemang

(adv.)

Among

Entry preview:

Ðá ongan ic ongemang óðrum mislícum and manigfealdum bisgum ða bóc wendan on Englisc, Past. pref.; Swt. 7, 17. Eác ðæm golde and ðæm líne wæs ongemang purpura, 14; Swt. 85, 9. Ongemang ðæm ðe whilst, 45; Swt. 339, 24. Ongemang ðam meanwhile, Jn.

Linked entry: ge-mang

CYN

(n.)
Grammar
CYN, cynn,es; n.

every being of one kind, a kindred, kind, race, nation, people, tribe, family, lineage, generation, progeny, KIN genus, gens, natio, populus, stirps, tribus, familia, natales, origo, generatio, proles, progeniesGender genus a sex sexus

Entry preview:

Bos. 17, 21. Ðæt wíf wæs hǽðen, Sirofenisces cynnes erat mulier gentīlis, Syrophœnissa genere, Mk. Bos. 7, 26. Lá næddrena cyn progenies viperarum, Mt. Bos. 3, 7. Of cynne on cynn from generation to generation; a progenie in, progeniem, Ps.

cón

(adj.)
Grammar
cón, coon

bold

Entry preview:

bold Som. Ben. Lye

Linked entry: coon

bósg

Entry preview:

Dele bósg, and add:

mán-deorf

Entry preview:

Add: bold in evil (?)

coon

(adj.)

bold

Entry preview:

bold Som. Ben. Lye

Linked entry: cón