ge-timbran
to make of wood ⬩ to build ⬩ to build up ⬩ construct ⬩ ædĭfĭcāre ⬩ construĕre ⬩ exstruĕre ⬩ to build up the mind ⬩ instruct ⬩ edify ⬩ instruĕre
Entry preview:
He hét getimbrian cyrican of treówe he commanded a church of wood to be built, Chr. 626; Erl. 23, 40: Bd. 2, 3; S. 504, 23. Getimbrigean, Mt. Bos. 26, 61. Getimbriende Hierusalem Drihten ædĭfĭcans Hierusalem Dŏmĭnus, Ps. Spl. 146, 2.
tó-twǽman
To divide ⬩ separate ⬩ disjoin ⬩ to divide ⬩ stand between objects ⬩ separate one object from another ⬩ to divide ⬩ part ⬩ dissociate ⬩ break the connection between ⬩ to disperse ⬩ scatter ⬩ to divide with the mind ⬩ distinguish ⬩ discern
Entry preview:
Th. i. 240, 26. Ðonne se lichama and seó sánul hí tótwǽmaþ when body and soul part, Wulfst. 151, ll. Wé nellaþ ús nǽfre tótwéman we do not wish to be separated, Homl. Skt. i. 2, 71.
a-lecgan
to place ⬩ lay down ⬩ throw down ⬩ suppress ⬩ lay aside ⬩ cease from ⬩ ponere ⬩ collocare ⬩ prosternere ⬩ deponere ⬩ abjicere ⬩ relinquere ⬩ omittere ⬩ to impose ⬩ inflict upon ⬩ imponere ⬩ immittere ⬩ to diminish ⬩ take away ⬩ refuse ⬩ imminuere ⬩ deprimere ⬩ reprimere
Entry preview:
He mec on þeóstre alegde he laid me in darkness, Exon. 28b; Th. 87, 11; Cri. 1423: Beo. Th. 4395; B. 2194: 67; B. 34: 6273; B. 3141. He hond alegde he laid down the hand, 1673; B. 834.
FISC
A FISH ⬩ piscis
Entry preview:
A FISH; piscis Fisc piscis, Wrt. Voc. 65, 60: 77, 57: 281, 54. Fisc sceal on wætere cynren cennan [MS. cynran cennen] the fish shall propagate his kind in the water, Menol. Fox 514; Gn. C. 27: Salm. Kmbl. 841; Sal. 420.
Linked entry: fen-fixas
lyðre
Evil ⬩ wicked ⬩ base ⬩ mean ⬩ poor ⬩ sordid ⬩ vile ⬩ lewd ⬩ depraved
Entry preview:
Lytel is se fyrst ðyses lífes and lyðre is few and evil are the days of this life, Wulfst. 109, 2. Hú lǽne and hú lyðre ðis líf is on tó getrúwianne, 189, 3. Eálá ðú lyðra þeówa serve nequam, Mt. Kmbl. 18, 32: Lk. Skt. 19, 22: Homl. Th. ii. 552, 6.
med-micel
not great ⬩ moderate ⬩ small ⬩ not great ⬩ trifling ⬩ venial ⬩ not important ⬩ not great ⬩ lowly ⬩ mean ⬩ poor
Entry preview:
Ðá féng hé tó medmycclan bigleofan, ðæt wæs tó ðam berenan hláfe, Guthl. 5; Gdwin. 34, 5. Hæfde hé medmycel ( permodicum ) mynster, Bd. 4, 13; S. 582, 21. Cærenes gódne bollan fulne, and ecedes medmicelne, L. M. 1, 1; Lchdm. ii. 24, 20.
blissian
To rejoice, exult, be glad or merry ⬩ lætari, gaudere, exultare, ovare ⬩ To make to rejoice, to gladden, delight, exhilarate ⬩ lætificare
Entry preview:
Hí on ðon swýðe blissedon they rejoiced very much at that, Bd. 5, 12; S. 628, 34. Blissiaþ on Drihtne lætamini in Dominio, Ps. Lamb. 31, 11. Blyssiaþ mid me rejoice with me, Lk. Bos. 15, 9.
Linked entry: blyssian
ge-lǽdan
To lead ⬩ conduct ⬩ bear ⬩ bring ⬩ derive ⬩ bring out ⬩ bring forth ⬩ produce ⬩ bring up ⬩ dūcĕre ⬩ dedūcĕre ⬩ ăgĕre ⬩ indūcĕre ⬩ deferre ⬩ perferre ⬩ derīvāre ⬩ edūcĕre ⬩ prodūcĕre ⬩ edŭcāre
Entry preview:
, Exon. 16 a; Th. 36, 21; Cri. 579 : 73 b; Th. 274, 13; Jul. 532.
sigor
Entry preview:
Victory, triumph Mé oferswíðde se wyrresta sigor, Shrn. 37, 24. Sigor eft áhwearf of norþmonna níðgeteóne, æsctír wera, Cd. Th. 124, 24 ; Gen. 2067. Sigores palmam, Wrt. Voc. ii. 67, 32. Mid sigores wuldre tó heofonum ástígan. Wulfst. 199, 13.
stræc
Entry preview:
.), 12 ; Swt. 75, 12. Ðæt se streca Déma ús geárige, Homl. Th. ii. 126, 13. Ætforan ðæs gesihðe ðæs strecan Déman, 124, 15. Streccere rigidae, durae, Hpt. Gl. 416, 16. Ðære stræcan asperrima, Wrt. Voc. ii. 2, 24.
Linked entry: strec
wirdan
To injure ⬩ hurt ⬩ annoy ⬩ to injure, ⬩ do wrong to ⬩ violate a law ⬩ hinder
Entry preview:
To injure, hurt, annoy Werdit officit, Wrt. Voc. ii. 115, 43. Wyrde officit, 63, 36. of physical hurt Ne wyrt ðæt ða seón, Lchdm. ii. 26, 14. Ne bét hé hit, ac wyrt, 212, 20.
cyne-dóm
Entry preview:
Grn. 7, 11: Ps. C. 149. Kynedóme regio, An. Ox. 43, 3. Claudius Orcadas ðá eáland geþeódde tó Rómwara cynedóme (cf. ríce, 15, 7) ( Romano imperio ), Bd. 1, 3; Sch. 14, 5: Chr. 47; P. 6, 24.
eorl
a hero
Entry preview:
Add: a man of rank or gentle birth Eorl herus, An. Ox. 53, 6. Weorðscipes wyrðe, ǽlc be his mǽðe, eorl and ceorl, þegen and þeóden, Ll. Th. i. 190, 13. Gif wið eorles birele man geligeð .xii. scill. gebéte.
for-drífan
to drive away ⬩ off ⬩ out ⬩ to drive away ⬩ cast out ⬩ to drive out ⬩ to banish ⬩ expel ⬩ to drive aside ⬩ to overtask
Entry preview:
Add: to drive away, off, out an object from a position of rest Hé fordráf (eiecit) of ðǽm temple ðá scípo and ðá exin, Jn. L. R. 2, 15; Mt. L. 21, 12. Mið ðý fordrifenum (-drifnum, R.) allum ł mið ðý alle úte fordráf eiectis omnibus, Mk. L. 5, 40.
ge-gladian
Entry preview:
Gl. 516. of the reviving effects of a medicine Hyt þone innoð wið þæs geallan tógotennysse gegladað, Lch. i. 270, 5. of a mental effect Ðú úsig gigladas nos laetificas, Rtl. 31, 32. Giglædas, 21.
ge-rǽdnes
Entry preview:
Cf. gerǽdan ; <b>III a</b> Þú mid þus mycelre tódǽlednesse and gerǽdnesse tósceádest manna gástas and nýtena . . .
ge-sendan
Entry preview:
Add: I. the object a living creature. to cause to go on an errand, for a purpose, to a place, dispatch Ðú mec gesendes, Jn. L. 17, 8. Ne gesende God sunu his in middangeard ꝥte gedoemde middangeard, 3, 17.
ge-tenge
Entry preview:
, Met. 31, 7 þonne ic (a swan ) getenge ne beóm flóde and foldan, Rä. 8, 8.
girwan
Entry preview:
Healf þæt blód hé dyde on geryde (or under Or could possibly geryde be a corruption of (ge)eárede? Cf. eárede fæt cratera, 24, 25) orcas (in crateras), Ex. 24, 6. to prepare oneself to do something Hió hié tó deáþe gerede, Ors. 5, 13; S. 246, 30.
má
Entry preview:
, 37, 6. (3a) with gen. :-- For þǽm hé ne úþe þæt ǽnig má folca for his þingum forwurde þonne hé self mid his ágenre þeóde, Ors. 2, 5; S. 80, 33. Ge londum ge on má ðára þinga ðe heó on forhaldne wéran, C. D. v. 140, 15.