geornfulnes
Entry preview:
Add: eagerness. desire to have Þæs écean lífes hé sceal mid ealre geornfulnesse ( concupiscentia ) girnan, R. Ben. 17, 22. desire to do Þæt gefeoht wæs gedón mid micelre geornfullnesse of þǽm folcum bǽm ingentibus utrimque animis pugna committitur,
ge-edcwician
Entry preview:
Add: to come to life again after death Hé ne geedcucað ǽr ðám gemǽnum ǽriste, ac hé is tó écum wítum genið-erod, Hml. Th. i. 382, 2. Hé clypode: 'Thabita, árís, ' and heó þǽrrihte geedcucode, Hml. S. 10, 71. Gewát hé of worulde . . . hé wearð geedcucod
secgan
Entry preview:
Add Þe lǽs þe hig sæggon, 'Hwǽr is heora god?,' Ps. L. 78, 10. 2. Add Cirus, Persa cyning, þe wé ǽr beforan sægdon Cyrus, rex Persarum, quem superius commemoraveram, Ors. 2, 4; S. 72, 22. Add Ðǽm welwillendum is tó sæcganne, ðæt . . . Past. 230, 10
swǽr
Entry preview:
add: — Sum mann wæs gebunden onbútan ꝥ heáfod for his hefigum gylte, sé cóm tó þám hálgan, and his swára heáfodbend sóna tóbærst, Hml. S. 21, 423. Þis mé tó bóte þǽre swǽran swærtbyrde, Lch. iii. 66, 22. add: — Fore fyrhte þǽre swǽran onsýne þǽra áwyrgedra
a-bylgan
To offend ⬩ anger ⬩ vex ⬩ offendere ⬩ irritate ⬩ exacerbare
Entry preview:
To offend, anger, vex; offendere, irritate, exacerbare Hí hine oft abylgdon [MS. -dan] ipsi sæepe exacerbaverunt eum. Ps. Th. 105, 32. Ða mod abylgean flra ðara nýhstena animos proximorum offendere, Bd. 3, 19; S. 548, 17: Hy. 6, 22
ǽg-hwider
On every side ⬩ every way ⬩ quaquaversum
Entry preview:
On every side, every way; quaquaversum Ǽghwider ymb swá swá Edwines ríce wǽre quaquaversum imperium regis Æduini pervenerat, Bd. 2,16; S. 519,38. Ǽghwider wolde wide toscríðan it would everywhere widely wander. Bt. Met. Fox 20, 184; Met. 20, 92
cniht-cild
A male child, boy; ⬩ puer
Entry preview:
A male child, boy; puer Wæs on ðam ylcan mynstre cnihtcild sum, ne wæs yldre ðonne þrý-wintre there was in the same monastery a boy, he was not older than three years Bd. 4, 8; S. 575, 27
el-þiódgian
To live in foreign parts, to lead a pilgrim's life ⬩ pĕregrīnāri
Entry preview:
To live in foreign parts, to lead a pilgrim's life; pĕregrīnāri Wilnode he on neáweste ðara háligra stówe to tíde elþiódgian on eorþan cŭpīvit in vīcīnia sanctōrum lŏcōrum ad tempus pĕregrīnāri in terris, Bd. 5, 7; S. 621, 12
ende-byrdlíce
Orderly, in order, in succession ⬩ successĭve
Entry preview:
Orderly, in order, in succession; successĭve Ealle ðás wǽron endebyrdlíce bisceopháda brúcende on Myrcna þeóde all these in succession enjoyed the bishopric of Mercia, Bd. 3, 24; S. 558, 4. Endebyrdlíce in order, Bt. 33, 4; Fox 128, 7
feorh-hyrde
Life-guardian or protector ⬩ vītæ custos vel protector
Entry preview:
Life-guardian or protector; vītæ custos vel protector He hine bæd ðæt he him feorhhyrde wǽre he prayed that he would be his life-protector, Bd. 2, 12; S. 513, 5 : Hy. 9, 8; Hy. Grn. ii. 291, 8
land-stycce
Entry preview:
A small portion of land Him gebyreþ sum landstycce for his geswince convenit, ut aliquam terre portiunculam habeat pro labore suo, L. R. S. 18; Th. i. 440, 8. Him man hwilces landsticces geann, 19; Th. i. 440, 14
wægn-treów
Entry preview:
A perquisite of a log of wood from each load to the labourer loading and leading the waggon (? cf. wægn-scilling) On sumere þeóde gebyreþ ... æt wuduláde wǽntreów, æt cornláde hreáccopp, L. R. S. 21; Th. i. 440, 27
be-sendan
to send
Entry preview:
to send Ic on besende inmitto, Ælfc. Gr. Z. 172, 11. On ðám ðwyrnyssum þe ús se Ælmihtiga on besent, Hml. Th. ii. 460, 15. Besende se deófol swilc geþanc on þone munuc, Hml. S. 31, 1073 : 33. 161
beót
Entry preview:
Hié tó beóte (bote, MS.) balde gecwǽdon þæt hié þæs wíges wihte ne róhton, Dan. 200. Heó (the vestal virgin) hiere beót (vow; gehát, v. l.) áleág, Ors. 3, 6; S. 108, 19. Dele bracket, and add under III:
dæftan
Entry preview:
For Glos. . . . 73 read Germ. 400, 476, and add Se fæder hét feccan þone cniht, and hine sóna scrýdde mid deórwurðum reáfum, and hét dæftan his búr mid pallum and mid wáhryftum wurðlíce þám cnihte, Hml. S. 35, 49
feoht
Entry preview:
Hé gehýrde þæs feohtes hreám, Hml. S. 25, 422. Eall úre folc mid fleáme ætwand, búton wé feówertig þe on ðám feohte stódon, 11, 74. Cynig farende tó gesettanne feht rex iturus committere bellum, Lk. L. 14, 31. Add
for-hraþe
Entry preview:
Hé wearð þá gefullod forhraðe, Hml. Th. ii. 502, 1: Hml. S. 29, 149. Æðelstán cyng gefreóde Eádelm forraðe þæs ðe hé ǽrest cyng wæs very soon after he first was king, C. D. B. ii. 315, 18. Add
ge-swógen
Entry preview:
Hé né gýmde nánes lenctenes fæstenes, ac began tó etenne; hé feóll þá æt þǽre forman snǽde under becc geswógen, Hml. S. 12, 63. þ hié sýn sóna geswógene, gif hié þone mete næbben, Lch. ii. 196, 10. Add
góian
Entry preview:
to sigh, groan, lament Hé swíþe góað (gǽþ, géþ, Bd. S. 497, 33, v. ll.) and geómrað uehementer ingemiscat, Bd. 1, 27; Sch. 97, 24. Se apostol góiende (génde, v. l.) and geómriende cwæð gemebat dicens, Sch. 98, 5
Hungerie
Entry preview:
Hungary Seó þeód þe mon þá hét Basterne, and nú hié mon hǽt Hungerre (Hungerie, v. l. ), Ors. 4, 11; S. 206, 36. Þes folces þe be Hungrie fór fela þúsenda þǽr earmlíce forfóran, Chr. 1096; P. 232, 36