Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

capitol-hús

(n.)
Grammar
capitol-hús, es; n.
Entry preview:

A chapter-house Gyf þú hwæt be capitelhúse tǽcan wylle, Tech. ii. 122, 4

for-berendlíce

(adv.)
Grammar
for-berendlíce, adv.

tolerably

Entry preview:

In a way that may be borne, tolerably For-berendlícnr tolerabilius, Scint. 137, 6

Linked entry: berendlíce

ge-ánwyrdan

(v.)
Grammar
ge-ánwyrdan, p. de
Entry preview:

To be in agreement, conspire Geánlǽhtan vel geánwyrdan conspiraverant Wrt. Voc. ii. 134, II

Linked entries: án-wyrdan -wyrdan

ge-fyllendlic

Entry preview:

Add: that may be completed Gefyllendlicre eldo consummabilis aevi, Wrt. Voc. ii. 134, 7

Linked entry: fyllend-lic

ge-treówfullíce

(adv.)
Entry preview:

Eal seó geleáffulle gelaðung getreówfullíce be hire singð, Hml. Th. i. 546, 15. Add

hǽr-loccas

(n.)
Grammar
hǽr-loccas, Hpt. Gl. 526, 45.
Entry preview:

Perhaps this should be read hǽr, loccas. Cf. fexa ł hǽra cincinnoriim, 435, 5

leóþ-lic

Entry preview:

Hé mid leóðlicum metre be þám mónðum þus giddode, Angl. viii. 301, 34. Add

niþer-ecg

(n.)
Grammar
niþer-ecg, e; f.
Entry preview:

The lower edge or brink Be ðæs hlinces niðerecge, C. D. iii. 418, 19

peall

(n.)
Entry preview:

The entries under weall (= mulled wine) should be taken here. See An. Ox. 326

un-áwemmende

(adj.)
Entry preview:

not to be defiled (?) Hé gesette unáwemmendne (immaculatam) weg mínne. Ps. L. 17, 33

Linked entry: á-wemman

wyn-bliss

Entry preview:

D. 2, 4 wyn, blis should be read, the passage is alliterative

brǽdan

(v.)
Grammar
brǽdan, brédan; to brǽdanne, brédanne; part. brǽdende; he brǽdeþ, brǽd; p. brǽdde, pl. brǽddon; pp. brǽded, brǽdd, brǽd [brád
broad; latus
].

broadlatusTo make broad, BROADEN, extend, spread, stretch outdilatare, propalare, expandereTo be extended or developed, grow or rise up;dilatari, adolescere

Entry preview:

Treó sceolon brǽdan trees shall rise up, Exon. 91 b; Th. 343. 20; Gn. Ex. 160

ǽw

(n.)
Grammar
ǽw, ǽwe, es; n. [ǽ law] .

lawwhat is established by lawwedlockmarriagea marriage vowlexmatrimoniuma female bound by the law of marriagea wifeconjux legitimauxor justa

Entry preview:

law, what is established by law, hence wedlock, marriage, a marriage vow; lex, matrimonium Ðætte ryht ǽw gefæstnod wǽre that just law might be settled, L. In. pref; Th. i. 102, 9: 1; Th. i. 102, 16.

Swǽfas

(n.)
Grammar
Swǽfas, Swǽfe; pl.
Entry preview:

Wið norþan Donua ǽwielme and be eástan Ríne sindon Eást-Francan; and be súþan him sindon Swǽfas, on óþre healfe ðære ié Donua; and be súþan him and be eástan sindon Bægware, se dǽl ðe mon Regnesburg hǽtt . . .

ge-gangan

Entry preview:

Ꝥ þǽm biscopum . . . gelíce gegange þǽm biscope þe Paulus geseah, Bl. H. 45, 4. Þá wæs gegongen guman . . . ꝥ hé geseah . . ., B. 2821. to contribute to a result Ꝥ him ꝥ gód móte tó écum médum gegangan, Bl. H. 101, 18. <b>B.

on-feng

(n.)
Grammar
on-feng, es; m. [v. fón (on)].

laying hold of, seizingtaking, with the idea of wrongful takingdefence, protection (cf. and-fenga) attack, onset, assault

Entry preview:

laying hold of, seizing Be cirliscre fǽmnan onfeuge. Gif mon on cirliscre fǽmnan breóst gefó, L. Alf. pol. 11; Th. i. 68, 13. Be nunnena onfenge(andfencgum, MS. B.: anfenge, MS. H.), 18; Th. i. 72, 7. Be þeófes onfenge æt þiéfþe, L.

Linked entries: and-feng on-fang

ge-bisnung

Entry preview:

Ic sylf beó andsǽte þurh swylce gebysnunge (by setting such an example), Hml. S. 25, 98. Hé sceal Críste folgian be Crístes gebysnungum. Hml. A. 18, 109.

ge-hremmed

(v.)
Entry preview:

Ben. 137, 14

ge-neódian

(v.)
Grammar
ge-neódian, vb. impers.
Entry preview:

To be need (i) of something for a person Gyf þe smælre candelle geneódige, Tech. ii. 120, 20. Ðonne þé martirlogium geneódie, 121, l. that something be done Gyf ꝥ geneódige (gif gebyrige ꝥ for neóde, v.l. ) ꝥ úre ǽnig tó óðrum fǽce mid yrfe, Ll.

Linked entry: neádian

ge-frætewian

(v.)
Entry preview:

Bl. H. 99, 7. Gefratwode conficit, Germ. 401, 122. On swylcum heówe swá hié ǽr hié sylfe gefrætwodan. Bl. H. 95, 19. On his lífes þeáwum hé wæs swíþe gefrætewod, Hml. S. 23 b, 20. Mid golde and seolfre gefrætwod. Bl. H. 127, 8.