Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

hrǽcan

(v.)
Entry preview:

Add: to reach (v. N. E. D. s. v.). intrans. Hrę̄ceo excreo, An. Ox. 53, 40. Wiþ þæs magan springe, þonne þurh múð bitere hrǽcð oþþe bealcet, oððe him on þám magan súgeð, Lch. ii. 192, 3.

hrútan

Entry preview:

Add: to make a noise, rumble, rattle Went hié sió wamb and hrýt and gefélð sár þonne se mon mete þiged, Lch. ii. 216, 20. Ne hrútende (v.

land-leód

Entry preview:

Add: a native of a country Landleód i[n]digena Wrt. Voc. ii. 44, 69. Londleód incola Ps. Srt. 38, 13: 118, 19. Londleóde incolae 104, 12. Þá landleóde hátað Parcoadras, Ors. I, i; S. 14, 9. Þá landleóde on þǽre stówe incolae Gr. D. 97, 31.

mæsse-sang

Entry preview:

Add: celebration of mass Nán mæssesang beón ne mæg bútan þǽm þrím þingum, is ofiǽtan and wín and wæter (cf. panis et vinuin et aqua sine quibus nequaquam missae celebrantur, III. 30, Ll. Th. ii. 406, 2.

mete

Entry preview:

Add: food Gif mete áwyrd, Lch. ii. 142, 14. Nys ríce Godes meta ( esca ) and d inc, Scint. 153, 7. Ǽgþer ge hrægles ge metes ge drinces, Bt. 26, 2 ; F. 94, 4. Wið genumenum mete, Lch. ii. 142, 7. Wermód drincan ǽr þon þe hié mete þicgan, 32, 1.

miþian

(v.)
Grammar
miþian, p. ode
Entry preview:

D. 122, 3

nebb

Entry preview:

Add Hér pilus, neb piceca, Wrt. Voc. ii. 117, 41-42. Add Mid nebbe pluc[ciað] rostra (apes) decerpunt. An. Ox. 100. Add Nebb uultus, An. Ox. 2931. Dragað hine niwelne his neb eorðan, Hml. S. 14, 155.

of-hreówan

Entry preview:

Add Ðín ofhrýwð, and þínre yrmðe, Hml. Th. i. 598, 8. ofhreówð þissere menigu, ii. 396, 2. Add Him ofhreów ðæs folces meteleást, Hml. Th. ii. 396, 19. Him ne ofhreów ðæs deófles hryre, i. 192, 18.

on-lútan

Entry preview:

Add: of physical movement Onleát wépende ðæs fótum and him bæd forgifnesse, Shrn. 145, 3. Nim æppel . . . hyne ádúne and onlút, Lch. i. 330, 24. forð onloten his fótum ongan biddan provolutus ejus pedibus coepit postulare, Gr.

or-mǽte

Entry preview:

Add: of material things Þá æteówde án ormǽte heort, Hml. S. 30, 29. Ormǽte ent, 25, 280. Se ormǽta gigas, Ps. L. 32, 16. Cóm Timotheus mid ormǽtre fyrde, Hml. S. 25, 432.

rǽsan

Entry preview:

add: of an object that moves itself wearð geangsumod, and rǽsde ðám were þe ðǽr offrian wolde, and ofslóh hine sóna, Hml. S. 25, 225. Án ormǽte heort . . . gewende fram þám flocce, and rǽsde intó þám wudu, 30, 30.

sǽl

Entry preview:

Gelamp on sumne sǽl ( alio tempore), Guth. Gr. 148, 1. Cómon on sumne sǽl venerunt his fere diebus, 151, 1. Seó æftre bóc ús sægð on sumne sǽl fuhton, Hml. S. 25, 459. Add cwæð: 'On sǽlum, bróðra, on sǽlum!

(n.)
Grammar
sá, sán; m.

A tub, pail, vessel

Entry preview:

A tub, pail, vessel Saa libitorium, Txts. 35, 17. soo or cowl, vessel tina Prompt. Parv. He kam to þe welle, water updrow, And filde þer a michel so, Havel. 933. So, soa a tub with two ears, to carry on a stang, Ray's North-country words.

sǽd-leáp

(n.)
Grammar
sǽd-leáp, es; m.

a seed-leap(Essex), seed-lip (Oxford)seed-lopa seed lepesatorium, saticulumsedlepesaticulum

Entry preview:

A basket or other vessel of wood carried on one arm of the husbandman, to bear the seed which he sows with the other, a seed-leap(Essex), seed-lip (Oxford) . v. E. D. S. Pub. B. 18; also seed-lop, v. Old Country and Farming words, iii.

Linked entry: leáp

bǽr

a biera litter,

Entry preview:

Add: a bier Líc cadaver, Wrt. Voc. i. 85, 55. bǽr feretrum, Wrt. Voc. i. 85, 55. hreopode þá bǽre . . . Seó bǽr ðe þone deádan ferode, Hml. Th. i. 492, 26. Geneálǽcað ðǽre bǽre, 372, 6. Ofer þá bǽre þe his líc on wæs, Gr.

be-byrgan

Grammar
be-byrgan, -byrgean, -byrian, -byrigan(-ean).
Entry preview:

Bebyrgað (bi-, R.) sepeliant, Lk. L. 9, 60. Hiene mon bebyrgde, Chr. 544; P. 16, 15. Bebyrgede, 1066; P. 197, 1. Bebyrigde, 979; P. 123, 7. bebyrgdon his líchaman, Mt. 14, 12. Bebyrgedon, Chr. 1046; P. 169, 12: Mt. R. 14, 12. Bebyrigdon, Bl.

lybb

(n.)
Grammar
lybb, es; n.

Medicinedrugsimplepoison

Entry preview:

M. 1103 Lyb obligamentum, Wrt. Voc. ii. 65, 31. Lybb, Ep. Gl. 17 b, 13. Ðæt biþ lyb wið eágena dimnesse that is a medicine for dimness of eyes, L. M. 1, 2; Lchdm. ii. 30, 14. Oxna lyb green or black hellebore, Lchdm. ii. 34, 28.

Linked entry: lybbestre

ge-ícan

(v.)
Grammar
ge-ícan, -ícean, -ýcan, -iécan; p. -ícte, -íhton; pp. -íced, -íct

To ekeincreaseaddenlargeaugereextendere

Entry preview:

To eke, increase, add, enlarge; augere, extendere Heó ongan his mǽg-burge geícean sunum and dohtrum she began his kindred to increase with sons and daughters, Cd. 56; Th. 69, 8; Gen. 1132.

Linked entries: ge-ýcan ge-écan

slǽp

(n.)
Grammar
slǽp, es; m. (?)
Entry preview:

A slippery, miry place (?) Ðis sind ða landgemǽro . . . Ǽrest of ðan ealdan slǽpe . . . ðan ealdan slǽpe ðǽr hit ǽr ongan, Cod. Dip. Kmbl. vi. 112, 30-113, 3. On ocean slǽw (slǽp?), iii. 48. 19. [Cf. O. H.

þole-mód

(adj.)
Grammar
þole-mód, adj.
Entry preview:

Geðyldig and ðolmód, 17, 55. On ðære écan worulde, ðe gewelgaþ ða þolmódan, Homl. Th. ii. 456, 2

Linked entries: þol-mód þolo-mód