Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

forht

Entry preview:

Nelle ðú forht beón tó onfóanne Maria noli timere accipere Mariam, Mt. L. 1, 20. expressing fear Þá blácan andwlitan and þæt bifiende wered, se forhta cearm and þǽra folca wóp, Wlfst. 186, 18

ge-rǽde

(adj.)
Grammar
ge-rǽde, adj.
Entry preview:

Tó þig ꝥ ðá óþre ðe gerǽdran beón and ðe beteran (gelǽrede sýn and gebeterade, v. l.) ðurh his gódan gebysnunga ut eius exemplo alii erudiantur, R.

ge-scý

Entry preview:

Mid gescý níwum (ealdum) beón gescód calciamento nouo (ueteri) calciari, Lch. iii. 200, 22, 23. Þám se cyning sealde his ágen gescý (calceamenla sua ], Gr. D. 130, 33. Gescóe mín calciamentum meum, Ps. Srt. 59, 10: 107, 10.

sárian

(v.; adj.)
Grammar
sárian, ode.

to feel pain for, feel sorry for ⬩ to be sore ⬩ to grieve, be sad

Entry preview:

Wé sáriaþ ealle, forðon þe wé seóþ ðínne líchaman beón cwylmed, 42, 2. Ðín fæder and ic sárigende (dolentes) ðé sóhton, Lk. Skt. 2, 48. Sáriendne (sáriende, MS. T.) fréfrian, R. Ben. 17, 3

brid

(n.)
Grammar
brid, bridd, es; m.

The young of any of the feathered tribe; ⬩ pullus

Entry preview:

Hit sculon beón micle briddas it should be big young ones, L. M. 3, 1; Lchdm. ii. 306, 14. Hrefnes briddum corvi pullis, Ps. Th. 146, 10

Linked entries: bird briddas

deór-ling

(n.)
Entry preview:

Leóf cyningc ... her syndon þe þíne deórlingas beón sceoldon, 23, 148. His (Godwin's) sunan wǽron eorlas and þæs cynges dýrlingas, Chr. 1052 ; P. 176, 24. Dýrlingas penates, Germ. 397, 448.

for-gifen

(adj.)
Grammar
for-gifen, adj. (ptcpl.).

forgiven ⬩ pardoned ⬩ mild ⬩ gentle ⬩ indulgent

Entry preview:

forgiven, pardoned Þé georne tó Gode bide and tó his hálgum, wið þám ðe þíne synna þæs ðe forgifenron beón, Wlfst. 290, 10. mild; remissus. of persons, gentle, indulgent Hé wæs Rómánum swá forgiefen and swá milde swá him nán onwald næs ǽr þǽm Tiberius

Linked entries: for-gifan for-gifenlic

for-helan

Entry preview:

Hit forholen beón ne mihte, Gr. D. 60, 20. Hú nytt bið se forholena cræft?, Past. 377, 7. with dat. of person from whom something is concealed: Ꝥ hé ðæs hálgan hǽse forhule (-hǽle, v. l.) his hláforde, Hml.

geár-getal

Grammar
geár-getal, l. -getæl,
Entry preview:

Dó hé ꝥ .vii. geárgetælu beón binnon þrím dagum þus gefadode ... Nime hé him tó .xii. manna and fæsten .iii. dagas ... begite septies .cxx. manna ꝥ fæstan eác for hine .iii. dagas; þonne wyrð gefæst swá fæla fæstena swá bið daga on .vii. geárum, Ll.

mynegian

(v.)
Grammar
mynegian, <b>. I.</b>
Entry preview:

Minigende ( ammonentes) búton ceorunge ꝥ hí beón, R. Ben. I. 73, 1. ¶ to urge an animal :-- Nimað þás swipan þæt gé magan þis hors mid mynegian and drífan (minare ), Gr. D. 14, 21

tó-brítan

Entry preview:

Húmeta God geðafað ꝥ his gecorenan mid swá micclum wítum beón fornumene and tóbrýtte on ðisum andweardan lífe, i. 486, 20

trum-líc

(adj.)
Grammar
trum-líc, adj.

firm ⬩ strong ⬩ stable ⬩ of material things ⬩ hortatory ⬩ of exhortation

Entry preview:

Ðæt óðer líf ðætte fæstre beón scolde and trumlícre (stabilior) . Past. 52 ; Swt. 411, 1. hortatory, of exhortation Hé ðam cyninge sende trumlíc ǽrendgewrit. Bd. 2, 17; S. 520, 19 note. Similar entries v. next word

for-weorpan

to throw away ⬩ to throw out ⬩ cast out

Entry preview:

God nele ꝥ wé beón grǽdige gýtseras, ne eác for woruldgylpe forwurpan úre ǽhta, Hml. S. 16, 330.

wífian

(v.)
Grammar
wífian, p. ode

To take a wife ⬩ to marry ⬩ on

Entry preview:

Ðysse worulde bearn wífiaþ and beóð tó giftum gesealde, Lk. Skt. 20, 34. Hí ne wífiaþ, ne hí beóð hámbróhte, Hpt. Gl. 436, 40. Ðæt se cniht heólde hine sylfne clǽne óð ðæt hé wífode, Homl. Ass. 20, 149.

næss

(n.)
Grammar
næss, ness, es; m.

a ness ⬩ land running out into water ⬩ headland ⬩ promontory

Entry preview:

Earna næs Eagles-ness, Beo. Th. 6055; B. 3031, Hrones næs Whales-ness, 5603; B. 2805,,] Æt brimes næsse at the sea-headland, Andr. Kmbl. 3417; An. 1712. Beorh wæterýðum neáh, be næsse, Beo. Th. 4478; B. 2243. Gesæt on næsse cyning, 4825; B. 2417.

Linked entries: næsse ness

BLÓD

(n.)
Grammar
BLÓD, es; n.

BLOOD, gore ⬩ sanguis, cruor

Entry preview:

Blóde fáh stained with blood, Beo. Th. 1873; B. 934: 3192; B. 1594: 5940; B. 2974. Begleddod is eorþe on blódum infecia est terra in sanguinibus, Ps. Spl. 105, 36. Deád blód clotted blood, gore; cruor, Wrt. Voc. 283, 79

worn

(n.)
Grammar
worn, weorn, es; m.

A swarm ⬩ band ⬩ Jlock ⬩ crowd ⬩ multitude ⬩ many ⬩ a great number ⬩ a great quantity ⬩ much ⬩ many

Entry preview:

Hé worna fela sorge gefremede, yrmðe, Beo. Th. 4011; B. 2003

Linked entry: weorn

for-seón

to despise ⬩ hold in contempt ⬩ to reject ⬩ to reject ⬩ to refuse

Entry preview:

Add: to despise, hold in contempt a person or thing Hé forsiehð (-sihð, v. l.) ðá ðe him underðiódde beóð subjectos despicit, Past. 111, 13: Bt. 19; F. 68, 32. Forsiohð, Kent. Gl. 490: 1090. Forsioð, 529: 541.

sol

(n.; adj.)
Grammar
sol, eses; n.: solu, we, e; f.

Mire or a miry place ⬩ filthy ⬩ volutabrum

Entry preview:

Seomode on sole sídfæðmed scip Beo. Th. 609; B. 302. Sió sugu hí wile sylian on hire sole æfter ðæm ðe hió áþwægen biþ Past. 54; Swt. 419, 27. Gif swín eft filþ on ðæt sol Swt. 421, 3. Þonon ðæt cume in ða reádan sole Cod. Dip. Kmbl. iii. 375, 8.

FREMMAN

(v.)
Grammar
FREMMAN, to fremmanne; ic fremme, ðú fremest, he fremeþ, pl. fremmaþ; p. fremede, fremde, pl. fremedon; impert. freme, pl. fremmaþ; subj. pres. fremme, pl. fremmen; pp. fremed.

to advance ⬩ promŏvēre ⬩ to FRAME ⬩ make ⬩ do ⬩ effect ⬩ perform ⬩ commit ⬩ iăcĕre ⬩ patrāre ⬩ effĭcĕre ⬩ perfĭcĕre ⬩ perpetrāre

Entry preview:

Kmbl. 1867; An. 936: Beo. Th. 3669; B. 1832.

Linked entries: ge-fremman fremming