Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

án-méde

(n.)
Grammar
án-méde, es; n.
Entry preview:

Unanimity Þú eart se man þe mé wære on ánméde tu vero, homo unanimis, Ps. Th. 54, 13

átter-berende

(v.; part.)
Grammar
átter-berende, part.

Venom-bearingvenenifer

Entry preview:

Venom-bearing; venenifer Wǽtan átter-berendum by venom-bearing humours, L. M. 2, 1 ; Lchdm. ii. 176, 5

un-wered

(adj.)
Grammar
un-wered, adj.

Unprotected

Entry preview:

Unprotected Wit baru standaþ unwered wǽdo; nys unc wuht beforan tó scúrsceade, Cd. Th. 50, 21; Gen. 812

wid-rynig

(adj.)
Grammar
wid-rynig, adj.
Entry preview:

Wide-streaming Háteþ heofona cyning ðæt ðú forð onsende wæter wídrynig, geofon geótende, Andr. Kmbl. 3012 ; An. 1509

Linked entry: rynig

Beda

(n.)
Grammar
Beda, an; m.

Venerable Bede

Entry preview:

acenned on sundor-lande ðæs ylcan Mynstres. - Mid ðý ic wæs seofon wintre, ðá wæs ic mid gýmenne mínra maga seald to fédanne and to lǽranne ðam árwurþan Abbude Benedicte, and Ceolfriþe æfter ðon and syððan ealle tíd mínes lífes on ðæs ylcan Mynstres

ge-hæftan

Entry preview:

Gehæftad wæs diwl in helle dampnatus est diabolus in infernum, Rtl. 197, 25

rest

(n.)
Grammar
rest, e; ;f.;

rest, quiet, freedom from toilrest, repose, sleepa place of rest, resting-placea bed, couch

Entry preview:

Wæs his seó æþeleste ræst on nacodre eorþan, Blickl. Homl. 227, 10. Salomones reste wæs mid weardum ymbseted. - Hwæt wæs seó Salomones ræste ... ? Ac hwæt mǽnde ðæt syxtig wera stondende wǽron ymb ða reste? 11, 16-23. Ræst ;a sepulchre,; Exon.

Linked entries: ræst reste

eádig

Entry preview:

</b> of rank, or position, great, cf. ríce :-- Wæs gesamnad eádigra geþeahtendlic ymcyme: þǽr wæs Birhtwald Bretone heáhbisceop, and se ǽrnemda cyning; eác þan Hrófceastre bisceop andweard waes; and cwæð ǽlc hád ciricean þǽré mǽgðe ánmódlíce mid

for-wrégan

(v.)
Grammar
for-wrégan, fore-wrégan; p. de; pp. ed [wrégan to accuse]

To accuse stronglyvehementer accūsāre

Entry preview:

He wæs oft to ðam cyninge forwreged he had often been accused to the king, 952; Erl. 118, 27: 1068; Erl. 206, 33. Se wearþ wið hine forwreged hic diffāmātus est ăpud illum, Lk. Bos. 16, 1

Linked entry: fore-wrégan

íren

(adj.)
Grammar
íren, adj.

iron

Entry preview:

Of iron, iron Ecg wæs íren the edge was of iron, Beo. Th. 2922; B. 1459 : 5549; B. 2778. Hé hine hét áþenian on írenum bedde and hine cwicne hirstan he bade stretch him on an iron bed, and roast him alive, Shrn. 116, 2.

los-wist

Grammar
los-wist, lose-wist, e; f: es, m.[?]

Hurtlossdestructionwaste

Entry preview:

Hurt, loss, destruction, waste Tó huon losuist ðíós smirinisse áworden wæs quid perditio ista ungenti facta est, Mk. Skt. Lind. 14, 4. Loswist [losewest, Rush.] walana deceptio divitiarum, 4, 19.

munt-geóf

(n.)
Grammar
munt-geóf, -ióf, -gióp, es; m.

The Alps

Entry preview:

Ðá wæs ofer muntgióp monig átyhted, 1, 15; Met. 1, 8. Hé com tó Alpis ðǽm muntum ... and ðone weg geworhte ofer munt Ióf, Ors. 4, 8; Swt. 186, 18. Muntgeófa Alpium, Wrt. Voc. ii. 2, 27

preóst

(n.)
Grammar
preóst, es; m.
Entry preview:

wæs tó preóste besceoren fram him attonsus est ab eo, Bd. 5, 19; S. 638, 21. (v. be-sceran.) Riht is ðæt preóstas regollíce libban, L. I. P. 16; Th. ii. 324, 2. Wé lǽraþ ðæt preóstas geóguþe geornlíce lǽran, L. Edg. C. 51; Th. ii. 254, 25.

ge-werian

(v.)
Grammar
ge-werian, p. ode, ede; pp. od, ed

To put oncoverclotheinduĕrevestīre

Entry preview:

Ðe he mid gewered wæs quĭbus indūtum ĕrat, Bd. 4, 30; S. 608, note 39, 41. Gewered mid wæstme covered with fruit. Cd. 23; Th. 30, 5; Gen. 462.

Linked entries: warian werian

gold-smiþ

(n.)
Grammar
gold-smiþ, es; m.
Entry preview:

A goldsmith, worker in gold; aurifex Tubalcain wæs égðer ge goldsmiþ ge ísensmiþ Tubalcain was a worker both in gold and in iron, Gen. 4, 22. Goldsmiþ aurifex, Coll. Monast. Th. 29, 35: Homl. Th. i. 64, 8.

be-sleán

(v.)
Grammar
be-sleán, p. -slóh, pl. -slógon; pp. -slagen, -slægen, -slegen; instr.

To beat, strike or cut off, take away, bereavedecollare, cædendo orbare, privare

Entry preview:

To beat, strike or cut off, take away, bereave; decollare, cædendo orbare, privare Ðǽr wæs heáfde beslagen se strengesta martyr sanct Albanus decollatus itaque martyr fortissimus sanctus Albanus, there the bravest martyr, St.

ge-byrman

(v.)
Grammar
ge-byrman, p. de; pp. ed

To ferment with BARMto leavenfermentare

Entry preview:

To ferment with BARM, to leaven; fermentare Bryðen wæs ongunnen ðætte Adame Eue gebyrmde the drink was prepared which Eve fermented for Adam, Exon. 47 a; Th. 161, 6; Gú. 954. Þrymme gebyrmed fermented with greatness, 84 a; Th. 316, 2; Mód. 42.

Linked entries: ge-bærmed ge-byrmed

þing-stede

(n.)
Grammar
þing-stede, es; m.
Entry preview:

Ðá wæs tó ðam þingstede þeód gesamnod, Andr. Kmbl. 2197; An. 1100

un-gefullod

(adj.)
Grammar
un-gefullod, -gefulwad; adj.

Unbaptized

Entry preview:

Ðá Sanctus Martinus ðæt geseah ... him wæs ðæt swíþe myccle weorce ðæt hé swá ungefulwad forðféran sceolde, Blickl. Homl. 217, 18-23

Linked entries: ge-fullian ge-fullian

wracian

(v.)
Grammar
wracian, p. ode

To be in exile

Entry preview:

Hé on Gallia wracode (wrecca wæs, v. l.), 3, 18; S. 545, 38. Wracade, 4, 23; S. 594, 44. His menu ða ðe mid wracedon suos homines qui exnles vagabantur, 4, 13; S. 583, 9. Wraciende exulans, Wrt. Voc. ii. 31, 15