Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

weorc-sige

(n.)
Grammar
weorc-sige, es; m.
Entry preview:

Success in work Sigegyrd ic mé wege, wordsige and worcsige, Lchdm. i. 388, 15

wundor-beácen

(n.)
Grammar
wundor-beácen, es; n.

A wondrous sign

Entry preview:

A wondrous sign Swá hí on wege wyrcean sceoldon wundorbeácen, Ps. Th. 73, 5

peall

(n.)
Entry preview:

The entries under weall (= mulled wine) should be taken here. See An. Ox. 326

ǽg-ðer

(pronoun.)
Grammar
ǽg-ðer, [ = ǽg-hwæðer] ; pron.

Eithereachbothuterqueambo

Entry preview:

Ǽgðer ge—ge, both—and, as well—as :-- Ǽgðer ge hádes, ge éðeles þolige let him forfeit both degree and country, L. C. S. 41; Th. i. 400, 14. Ǽgðer ge heonan ge ðanan both here and there.

Linked entry: égðer

ge-lufian

(v.)
Grammar
ge-lufian, p. ode, ade; pp. od, ad

To love, esteemămāre, dilĭgĕre

Entry preview:

Se hálga wer, in ða ǽrestan ældu, gelufade frécnessa fela the holy man, in his first age, loved much mischief, 34 a; Th. 108, 30 Gú. 80 : 39 b; Th. 130, 25; Gú. 443 : 43 a; Th. 144, 23; Gú. 682. Ic eom gelufod ămor, Ælfc.

Linked entry: lufian

wirsian

(v.)
Grammar
wirsian, p. ode

To get worse

Entry preview:

Þet his licome, ðe feble wes, ne sceolde noht wursien, O. E. Homl. i. 47, 26. Þe wunde þet euer wurseð, A. R. 326, 23. Þenne wursede (wersede, 2nd MS.) ich on crafte, Laym. 18931. Werihede þet makeþ þane man worsi, Ayenb. 33, 18

freóndscipe

Entry preview:

'Wes ús fǽle freónd' ... Abraham onféng freóndscipe be freán hǽse Gen. 2735

morgen-gifu

Entry preview:

Ic gean into Ǽlíg . . þára þreó landa þe wit búta geheótan Gode, ꝥ is æt rettendúne þe wes mín morgangifu . . . C. D. iii. 274, 16. Gewát Eádríc ær Ælféh cwideleás, and Ælféh féng tó his lǽne. Ðá hæfde Eádríc láfe and nán bearn.

un-wreón

(v.)
Grammar
un-wreón, p. -wráh, -wreáh, pl. -wrigon, -wrugon; pp. -wrigen, -wrogen

To uncover (lit. or fig.) what is coveredto reveal

Entry preview:

Unwreóh (revela) Drihtne weg ðínne, Ps. Spl. 36, 5. Nǽnig gedégled ðæt ne sé eft unwrigen (nihil opertum quod non revelabitur), Mt. Kmbl. Lind. 10, 26. Unwrigen retectum, discoopertum, Germ. 389, 11.

Linked entries: an-wreón on-wreón

scip

(n.)
Grammar
scip, a ship.
Entry preview:

Hí comon úp on Limene múþan mid .ccl. hunde scipa . . . on þá eá hí tugon úp hiora scipu oþ þone weald .iiii. míla fram þǽm múþan úteweardum, Chr. 893; P. 84, 4-11. on sǽláde scipum brecað ofer bæðweg, An. 512.

mis-limpan

(v.)

to turn out unfortunately

Entry preview:

Nis nán wundor ðeáh ús mislimpe it is no wonder, though we have ill success. Wulfst. 163, 16. Gif hit geweorðe ðæt folce mislimpe þurh here oððon hunger, L. I. P. 18; Th. ii. 324, 28

Linked entry: limpan

ge-cennan

(v.)
Grammar
ge-cennan, p. de; pp. ed.

to begetbring forthproduceto cleardeclareprovepurgareadvocaremanifestare

Entry preview:

From forleigere ne aru we gecenned ex fornicatione non sumus nati, Jn. Skt. Lind. 8, 41. [Cf. O. H. Ger. kiichennan gignere.] to clear, declare, prove; purgare, advocare, manifestare Gif he gecenne if he prove, L. Eth, ii. 8; Th. i. 288, 17.

Linked entry: ge-cænnan

þearl-líc

(adj.)
Grammar
þearl-líc, adj.
Entry preview:

Sceal se dæg weorþan, ðæt forð beraþ firena gehwylce; ðæt biþ þearlíc gemót ( a meeting that will be a severe ordeal for all ), Exon. Th. 447, 9; Dóm. 36. Deáþes cwealm, þearlíc wíte, 240, 25; Ph. 644. Þurh þearlíc þreá, 283, 20; Jul. 678

andetere

Grammar
andetere, andettere.
Entry preview:

On ðǽra hálgena mæssedagum þe hátað confessores, þæt sind andeteras. Ðá sind hálige andeteras þe Crístes naman mid sóðum geleáfan andetton bealdlíce betwux gedwolmannum, Hml. Th. ii. 558, 21-24.

gegaf-sprǽc

Grammar
gegaf-sprǽc, buffoonery.
Entry preview:

Gegafsprǽce and ídele word and þá word þe leahter ástyrien on eallum stówum forbeódaþ scurrilitales vel verba otiosa et risum moventia in omnibus locis dampnamus, R. Ben. 22, 4. Add

leornung-mann

Entry preview:

Ox. 2, 175- ¶ with reference to the teacher :-- 'Wénað hwæþer hé ǽnigne láreów hæfde?' 'Ne gehýrde ic nǽfre ꝥ hé ǽniges mannes leorningmann (discipulus) wǽre,' Gr. D. 12, 24. Ne mæg hé beón mín leorningman, Hml. S. 33, 114.

ofer-mód

(adj.)
Grammar
ofer-mód, adj.
Entry preview:

witon ðæt hé nǽre eáðmód, gif hé underfénge ðone ealdordóm . . . búton ege; and eft hé wǽre ofermód, gif hé wiðcwǽde ðæt hé nǽre underðídd his Scippende, Past. 51, 12. Þæt mannum ofermód ys quod hominibus altum est, Scint. 82, 8.

rúm-mód

Entry preview:

sceoldan rúmóde beón rihtra gestreóna, Wlfst. 257, 2. <b>I b.</b> of things, liberal, abundant :-- Heó dǽlde þearfendum mannum manigfealde and rúmmóde gife ælmessan larga indigentibus eleemosynarum opera impendit, Gr. D. 279, 24

á-þeódan

Grammar
á-þeódan, Add:, á-þiédan-þiédan, á-þýdan-þýdan
Entry preview:

swá micle fier beóð ðǽm hiéhstan ryhte áðiédde, Past. 355, 8

Linked entry: á-þiédan

þeówian

(v.)
Grammar
þeówian, p. ode.
Entry preview:

nú ðiówiaþ and wyrceaþ quod in actione servemus, Past. 34; Swt. 233, 10. in the less favourable sense, absolute Eálá gé ðeówan ... ne ðeówige gé tó ansýne, Homl. Th. ii, 326, 24.

Linked entries: þeáwian þeówan