Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

eorþ-yfig

(n.)
Grammar
eorþ-yfig, es; n.

Ground ivyhĕdĕra terrestris

Entry preview:

Herb. 100; Lchdm. i. 212, 18

framaþ

(v.)
Grammar
framaþ, = fremaþ; 3rd sing. pres. of fremian.

does goodavails

Entry preview:

does good, avails, Herb. 146, 2; Lchdm. i. 270, 4

garuwe

(n.)
Grammar
garuwe, an; f.

Yarrowmillefŏlium

Entry preview:

Yarrow; millefŏlium, Herb. 90; Lchdm. i. 194, 4, MS. B

and-leán

Entry preview:

Heó þolian ne wolde yfel and ondleán, Gen. 2264. Add

feówer-ecgede

(adj.)
Grammar
feówer-ecgede, adj.

Four-edged

Entry preview:

Four-edged Heó hafaþ feówerecgedne stelan, Lch. i. 290, 19

Linked entry: fiþer-ecgede

strégan

(v.)
Entry preview:

Perhaps the example given at stregdan; should be taken here

bearn-eácnod

(adj.)
Entry preview:

pregnant Heó wæs bearneácnod of ðám Hálgan Gáste, Nap. 8

brǽmbel

(n.)

a bramble,

Entry preview:

a bramble, Herb. 89, l; Lchdm. i. 192, note 6

for-lǽdan

(v.)
Grammar
for-lǽdan, p. -lǽdde; pp. -lǽded, -lǽdd, -lǽd

To misleadlead astrayseducesedūcĕre

Entry preview:

He ðæs folces ðone mǽstan dǽl mid ealle forlǽdde he wholly misled the greatest part of the people, Ors. 1, 12; Bos. 35, 41. Hie forlǽddon swǽse gesíþas they misled their dear associates, Beo. Th. 4084; B. 2039. Forlǽdd be ðám lygenum misled by lies.

lyt-hwón

(adv.)
Grammar
lyt-hwón, subst. and adv.

A little

Entry preview:

Ðá geswígode heó lythwón parumper reticuit, Bd. 4, 9; S. 577, 22

Linked entry: hwón

ge-bégan

(v.)
Grammar
ge-bégan, p. de; pp. ed; v. trans.

To cause to bowbendbow downreclinepress downhumblecrushflectĕreincurvārehumiliaredeprĭmĕre

Entry preview:

Se ðe hine ahefeþ he biþ gebéged and se ðe hine gebéges he ahæfen biþ qui se exaltaverit humiliabitur et qui se humiliaverit exaltabitur, Mt. Kmbl. Lind. 23, 12.

ge-bild

(v.; adj.)
Grammar
ge-bild, adj.
Entry preview:

Eðilwald ðis bóc úta giðrýde and gibelde (-bélde, MS.) suá uel cúðæ, Jn. p. 188, 3

ge-neósung

Entry preview:

(l b) a visitation of God. v. ge-neósian; <b>I c</b> :-- God cwæð ðæt wolde his folc gesécan mid háligre geneósunge, Hml. A. 126, 316. On manegum gemetum geneósað God manna sáwla . . . ac gif heó dás geneósunga forgýmeleásað, Hml.

discipul

Entry preview:

monige him tó discipulum genam, 3, 5; Sch. 205, 12. Héht him his discipulos tó, Bl. H. 225, 13. lǽrde his discipuli, 231, 18. Add

FÆST

(adj.)
Grammar
FÆST, adj.

FAST, fixed, firm, stiff; solid, constant, fortified fixus, firmus, sŏlĭdus, constans, mūnītus

Entry preview:

Fæst innoþ restricta alvus, Herb. 1, 12; Lchdm. i. 74, 11

EAHTA

(n.; num.; adj.)
Grammar
EAHTA, ahta, æhta, ehta

eight octo

Entry preview:

He héht eahta mearas on flet teón he commanded eight steeds to be led into the court. Beo. Th. 2075; B. 1035

Linked entries: æhta ahta ehta

hyrtan

(v.)
Grammar
hyrtan, hiertan; p. te

To HEARTENencourageanimate

Entry preview:

Mid óðrum worde hierte mid óðrum brégde favet ergo ex desiderio, et terret ex præcepto, Past. 8, 1; Swt. 53, 11. Hyrte hyne hordweard the hoardward [dragon] took courage, Beo. Th. 5179; B. 2593

Linked entry: hiertan

BOLSTER

(n.)
Grammar
BOLSTER, gen. bolstres; m.

A BOLSTER, a pillow for the headcervicala shellculcitacervicala mattressa bolster

Entry preview:

A BOLSTER, a pillow for the head; cervical He his heáfód onhylde to ðam bolstre, and medmycel fæc onslǽpte reclinavit caput ad cervical, modicumque obdormivit, Bd. 4, 24; S. 599, 7.

wreccan

(v.)
Grammar
wreccan, p. wreahte, wrehte ; pp. wreaht, wreht.

to raiselift upto take upundertaketo rouse

Entry preview:

Ne sceal nó ðæt án dón ðæt ána wacie, ac sceal eác his friénd wreccan non solum ut ipse vigilel, sed etiam ut amicum suscitet, admonetur, Past. 28; Swt. 193, 21. Héht mid ǽrdæge wígend wreccan, Elen. Kmbl. 211; El. 106

wæl-grim

(adj.)
Grammar
wæl-grim, wæl-grimm; adj.

Crueldestructivebloodthirstycruelcrueldiredestructive

Entry preview:

Heó wæs ǽryst hǽðen and wælgrim, Shrn. 139, 5. Ðone Iacóbum se wælgrimma hyrde (Herod) ácwealde mid sweorde, 108, 23. Hí wælgrimme wyrmas slítaþ, Wulfst. 139, 10: Dóm.

Linked entry: wæl-hreów