Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-beódan

(v.)
Grammar
ge-beódan, p. -beád, pl. -budon; pp. -boden [ge-, beódan to command] .

to command ⬩ order ⬩ summon ⬩ jŭbēre ⬩ mandāre ⬩ to announce ⬩ proclaim ⬩ annuntiāre ⬩ to offer ⬩ propose ⬩ give ⬩ grant ⬩ offerre ⬩ præbēre

Entry preview:

to command, order, summon; jŭbēre, mandāre Hét gebeódan byre Wihstánes hæleða monegum boldágendra, ðæt hie bǽlwudu feorran feredon Wihstan's son bade command many house-owning men, that they should convey pile-wood from afar, Beo. Th. 6211; B. 3110 :

ge-beornan

(v.)
Grammar
ge-beornan, p. -barn, pl. -burnon; pp. -bornen, -burnen [ge-, beornan to burn] .

To burn ⬩ be on fire ⬩ be consumed ⬩ ardēre ⬩ combūri

Entry preview:

v. intrans. To burn, be on fire, be consumed; ardēre, combūri Sió hand gebarn módiges mannes the hand of the bold man burned, Beo. Th. 5388; B. 2697. v. trans Seó eorþe wæs to axsan geburnen the earth was burnt to ashes, Ors. 4, 2; Bos. 79, 19

ge-beðian

(v.)
Grammar
ge-beðian, p. ode, ede; pp. od, ed; v. trans, [ge-, beðian to bathe]

To wash ⬩ bathe ⬩ foment ⬩ cherish ⬩ warm ⬩ lăvāre ⬩ fŏvēre

Entry preview:

To wash, bathe, foment, cherish, warm; lăvāre, fŏvēre Mid ðam wætere ða eágan gebeða bathe the eyes with the water, Herb. 88; Lchdm. i. 192, 5. Wearþ his lǽcum geþúht ðæt hí on wlacum ele hine gebeðedon it seemed good to his physicians that they should

ge-bered

(v.; part.)
Grammar
ge-bered, part.

Vexed ⬩ oppressed ⬩ crushed ⬩ vexātus ⬩ măcĕrātus ⬩ elīsus

Entry preview:

Vexed, oppressed, crushed; vexātus, măcĕrātus, elīsus Gebered beón măcĕrāri, Cot. 136. Gebered wæs vexābātur, Mk. Skt. Lind. 5, 15, 18. Geberede vexāti, Mt. Kmbl. Lind. 9, 36. Gebered elīsus, Mk. Skt. Lind. 9, 20. Beren gebered corn tipsane [ = ptĭsăna

Linked entry: berian

sunn-bearu

(n.)
Grammar
sunn-bearu, (-o), wes; m.
Entry preview:

A sunny grove:?-Sunbearo líxeþ, wuduholt wynlíc, Exon. Th. 199, 30; Ph. 33

un-beden

(adj.)
Grammar
un-beden, adj.

Unbidden ⬩ unasked

Entry preview:

Unbidden, unasked Sume preóstas ... unbedene gaderiaþ hí tó ðam líce, swá swá grǽdige ræmmas ðár ðár hí hold geseóð, L. Ælfc. P. 49; Th. ii. 386, 2

Linked entry: biddan

behát-land

(n.)
Grammar
behát-land, es; n.
Entry preview:

A promised land Gelǽddum his folce tó þám behátlande perducto ad terram repromissionis populo, Gr. D. 204, 12

ele-berge

Entry preview:

Seó tíd ꝥ man sceolde eleberigean somnian colligendae olivae tempus, Gr. D. 50, 10. Eleberigan (-berian), 28. Men wrungun elebergean ( olivas ) on þǽre treddan . . . Hí náht ne geháwedon flówan þæs eles of þám elebergum, 250, 13-26. Add

for-beornan

Entry preview:

Gif hwæs weorc forbyrnð, hé hæfð þone hearm si cujus opus arserit, detrimentum patietur. Hml. Th. ii. 588, 30. Lígýðum forborn bord, B. 2672. Forborn þurh þæs fíres fnǽst fíf and hundseofontig herges, Jul. 587. Ealle ðá clifu forburnan tó ascan, Ors.

ge-beorgan

Entry preview:

Add: to protect, to prevent the happening of evil (acc.) to an object (dat.), ward off from Ic mé gúðbordes sweng gebearh, Gen. 2694. Ðis is seó líhtingc þe ic wylle eallon folce gebeorg*-*an þe hig ǽr þyson mid gedrehte wǽron this is the alleviation

ge-beornan

This might be a link to, a part of or a variant of another entry.

ge-bered

Entry preview:

For first passage substitute Maceretur autem gecneden bið sive gebered bið, Wrt. Voc. ii. 58, 55

ge-beácn

(n.)
Grammar
ge-beácn, es; n.
Entry preview:

Signs, movements intended to express a meaning Twégen seólas mid heora flýse his fét drygdon, ... and siððan mid gebeácne his bletsunge bǽdon, Hml. Th. ii. 138, 13

ge-beard

(adj.)
Grammar
ge-beard, gebearde.

Similar entry: un-gebeard

ge-bearo

(n.)
Grammar
ge-bearo, (?); n. (m. ?)
Entry preview:

A wood On wítan stán on ðæt gebeare norðeweardne (cf. on easteweordne ácbeara, 26), C. D. v. 232, 36

ge-beden

(adj.; part.)
Grammar
ge-beden, compulsus, An. Ox. 4580. l.
Entry preview:

(?) ge-béded (-= ge-bǽded)

ge-béldan

Similar entry: ge-bildan

ge-bendan

(v.)
Grammar
ge-bendan, to put in bonds.
Entry preview:

Hiene þá burgleóde gebundon . . . Ac hé fealh of þǽm bendum þe hiene mon gebende (lapsus e vinculis), Ors. 5, 11; S. 236, 13. Man þá hálgan hæfte and gebende, Hml. S. 23, 105. Gebænde, Wlfst. 14, 6. xi síðan hund þúsenda hí lǽddon gebende, 296, 26. Add

ge-beódan

Entry preview:

Add to order a person (dat.) to do something Héht hire þá áras gebeódan Constantínus, þæt hió cirican . . . getim*-*brede, El. 1007. Gif him þæt fæsten swá geboden nǽre, Wlfst. 181, 13. to order to come, summon Ic gefrægn folctogan fyrd gebeódan, Gen

on-beódan

Entry preview:

add: to command Scipia hit oftrǽdlíce hám onbeád ( sent nome orders) þæt hié hit ne angunnen, and eác self sǽde, þá hé hám of Ispánium cóm, Ors. 4, 12; S. 308, 34. Hé onbeád (bebeád, v. l.) tó heom þus cweþende, 'Gerihtað incre tungan' eis mandavit,