ge-beornan
To burn ⬩ be on fire ⬩ be consumed ⬩ ardēre ⬩ combūri
Entry preview:
v. intrans. To burn, be on fire, be consumed; ardēre, combūri Sió hand gebarn módiges mannes the hand of the bold man burned, Beo. Th. 5388; B. 2697. v. trans Seó eorþe wæs to axsan geburnen the earth was burnt to ashes, Ors. 4, 2; Bos. 79, 19
ge-beðian
To wash ⬩ bathe ⬩ foment ⬩ cherish ⬩ warm ⬩ lăvāre ⬩ fŏvēre
Entry preview:
To wash, bathe, foment, cherish, warm; lăvāre, fŏvēre Mid ðam wætere ða eágan gebeða bathe the eyes with the water, Herb. 88; Lchdm. i. 192, 5. Wearþ his lǽcum geþúht ðæt hí on wlacum ele hine gebeðedon it seemed good to his physicians that they should
ge-bered
Vexed ⬩ oppressed ⬩ crushed ⬩ vexātus ⬩ măcĕrātus ⬩ elīsus
Entry preview:
Vexed, oppressed, crushed; vexātus, măcĕrātus, elīsus Gebered beón măcĕrāri, Cot. 136. Gebered wæs vexābātur, Mk. Skt. Lind. 5, 15, 18. Geberede vexāti, Mt. Kmbl. Lind. 9, 36. Gebered elīsus, Mk. Skt. Lind. 9, 20. Beren gebered corn tipsane [ = ptĭsăna
Linked entry: berian
sige-beorn
Entry preview:
A victorious warrior Ne gefrægn ic æt wera hilde sixtig sigebeorna sél gebǽran . . . Hig fuhton fíf dagas, swá hyra nán ne feól, Fins. Th. 76 ; Fin. 38
síþ-berend
Entry preview:
A scythe-bearer, a mower Síþberend vel mǽþre falcarius i. falciferens, Wrt. Voc. ii. 146, 80
sunn-bearu
Entry preview:
A sunny grove:?-Sunbearo líxeþ, wuduholt wynlíc, Exon. Th. 199, 30; Ph. 33
un-beden
Unbidden ⬩ unasked
Entry preview:
Unbidden, unasked Sume preóstas ... unbedene gaderiaþ hí tó ðam líce, swá swá grǽdige ræmmas ðár ðár hí hold geseóð, L. Ælfc. P. 49; Th. ii. 386, 2
Linked entry: biddan
wang-beard
Entry preview:
A whisker Teóh him ða loccas, and wringe ða eáran, and ðone wangbeard twiccige, Lchdm. ii. 196, 13
Linked entry: beard
ymb-begang
Linked entry: be-gang
á-belgan
Entry preview:
Add Ábealg exacerbavit, provocavit, adflixit, Wrt. Voc. ii. 144, 56. Ábulge offenderet, 63, 4. Ábolgen ringescens, 90, 47. with dat. or uncertain Ðá ǽbylignesse gebéte ðe heó Gode ábylgð (ábealh, v. l.) iram Dei, quam excitaverit, placare, L. Ecg. P
Linked entries: á-bloncgne in-belgan
á-beornan
Entry preview:
Ábyrnð exardescit Ps. L. 38, 4. Hé ábarn ( exarsit ) mid ðý bryne wælhreównesse, Gr. D. 162, 22. Ðæt his mód áburne ( exardesceret ), 337, 33. Áburnon exarserunt Ps. L. 117, 12. Add
behát-land
Entry preview:
A promised land Gelǽddum his folce tó þám behátlande perducto ad terram repromissionis populo, Gr. D. 204, 12
ele-berge
Entry preview:
Seó tíd ꝥ man sceolde eleberigean somnian colligendae olivae tempus, Gr. D. 50, 10. Eleberigan (-berian), 28. Men wrungun elebergean ( olivas ) on þǽre treddan . . . Hí náht ne geháwedon flówan þæs eles of þám elebergum, 250, 13-26. Add
for-beornan
Entry preview:
Gif hwæs weorc forbyrnð, hé hæfð þone hearm si cujus opus arserit, detrimentum patietur. Hml. Th. ii. 588, 30. Lígýðum forborn bord, B. 2672. Forborn þurh þæs fíres fnǽst fíf and hundseofontig herges, Jul. 587. Ealle ðá clifu forburnan tó ascan, Ors.
ge-beorgan
Entry preview:
Add: to protect, to prevent the happening of evil (acc.) to an object (dat.), ward off from Ic mé gúðbordes sweng gebearh, Gen. 2694. Ðis is seó líhtingc þe ic wylle eallon folce gebeorg*-*an þe hig ǽr þyson mid gedrehte wǽron this is the alleviation
ge-beornan
This might be a link to, a part of or a variant of another entry.
ge-bered
Entry preview:
For first passage substitute Maceretur autem gecneden bið sive gebered bið, Wrt. Voc. ii. 58, 55
ge-beácn
Entry preview:
Signs, movements intended to express a meaning Twégen seólas mid heora flýse his fét drygdon, ... and siððan mid gebeácne his bletsunge bǽdon, Hml. Th. ii. 138, 13
ge-beard
Similar entry: un-gebeard
ge-bearo
Entry preview:
A wood On wítan stán on ðæt gebeare norðeweardne (cf. on easteweordne ácbeara, 26), C. D. v. 232, 36