Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

óþ

(prep.)
Grammar
óþ, prep. l. oþ.
Entry preview:

(αβ) with word and pronoun :-- Ðú bist dumb oð þone dæg oð ðæt ðe þis bið eris tacens usque in diem quo haec fiant, Shrn. 133, 33. where date is fixed by an event Oð his ealdorgedál, Gen. 1959.

miltan

(v.)
Grammar
miltan, mieltan, meltan; p. te.

To meltto digestto refine by meltingTo meltbecome liquid

Entry preview:

Ðonne mé mægen and mód mylte dum defeceret virtus mea, Ps. Th. 70, 8. Weax miltende cera liquescens, Ps. Spl. 21, 13. Myltende madens, Wrt. Voc. ii. 57, 56. Myltende[s] liquidas, Hpt. Gl. 470, 73

Linked entries: mealt myltan sám-milt

ge-árian

(v.)
Entry preview:

v. árian)) Ðæt wé úre hiéremen swǽ geárigen, swǽ wé hié eft geegsian mægen ne dum praelatus quisque plus se quam decet dejicit, subditorum vitam stringere sub disciplinae vinculo non possit, Past, 118, 5. to shew mercy to (dat. ). to do kindness, help

meltan

(v.)
Grammar
meltan, p. mealt, pl. multon; pp. molten.

to meltbecome liquidbe consumed, dissolvedto digest

Entry preview:

Ðonne mé mægen mylte dum defecerit virtus mea, Ps. Th. 70, 8. Ne sceal ánes hwæt meltan ( be consumed on the pile ), Beo. Th. 6014; B. 3011. Weax miltende cera liquescens, Ps. Spl. 21, 13. Myltende liquidas, Hpt.

þerscan

(v.)
Grammar
þerscan, p. þærsc, pl. þurscon; pp. þorscen
Entry preview:

Voc. i. 37, 59. to pound, batter Ðéh ðú þercce ... swá berecorn ðercce[n]dum si contuderis (stultum in pila) quasi ptisanas feriente, Kent. Gl. 1034-6. Ðerscaþ ðone weall mid rammum, Past. 21; Swt. 161, 6

dwolian

(v.)
Entry preview:

Add: to stray, literal Þá þá heó swá wídgál swíðe dwolode dum vaga nimium erraret, Gr. D. 176, 21. Scípa ðá ðe ne duoladon oves quae non erraverunt, Mt. L. 18, 13. On wudum dwolgende, Bl. H. 193, 8.

þeódan

(v.)
Grammar
þeódan, þiédan, þídan, þýdan; p. de
Entry preview:

Ðonne hý sume mid geficum wið ðone ánne þeódaþ and leásettaþ, sume wið ðone óþerne dum adulantur partibus, 125, 2.

Linked entries: þídan þiédan

herung

praiseapprobationpraiselauds

Entry preview:

Add: praise, approbation Mon sceal ðone ingong ðǽre tǽlinge wið heringe gemengan, ðætte hié for ðǽre lícunga ðǽre heringe . . . eác geðafigen ðá tǽlinge ipsa invectionis exordia permixta sunt laude temperanda, ut dum admittunt favores etiam correptiones

fæger

(n.; adj.)
Grammar
fæger, fægr; comp. m. fægerra; f. n. fægerre; sup. -est, -ost, -ast, -ust; adj. [fæger beauty, fairness]

FAIR, beautiful, joyous, pleasant, pleasing, sweet pulcher, dĕcōrus, lætus, jucundus, dulcis

Entry preview:

Hió dumb wunaþ, hwæðre hyre is on fóte fæger hleóðor it continues dumb, yet there is in its foot a sweet voice, 108 b; Th. 414, 9; Rä. 32, 17. Wæs geforþad ðín fægere weorc thy beautiful work was done, Hy. 9, 24; Hy. Grn ii. 291, 24.

ge-weorpan

Entry preview:

III. where an object is moved to a position of rest, to lay :-- Hæfdon mid him dumbo, blindo . . . and geworpen (lægdun, R. projecertini) hiá tó fótum his, Mt. L. 15, 30.

bodig

Entry preview:

Hí (idols) habbað dumne múð and ungrápigende handa, fét bútan féðe, bodig bútan lífe, i. 366, 27. Heó bewand ꝥ bodig mid ðám beddcláðum and nam ꝥ heáfod, Hml. A. 111, 306.

a-weorpan

(v.)
Grammar
a-weorpan, -wurpan, -wyrpan ; ðú -wyrpst, he -wyrpþ ; p. ic, he -wearp, ðú -wurpe, pl. -wurpon; impert. -weorp, -wurp, -wyrp ðú; pp. -worpen; v. a. [a from, weorpan to throw]

To throw or cast from or downto cast away or offcast outto degraderejectdivorceabjiceredejicereprojicereejicerepropellererepellerereprobarerepudiare

Entry preview:

Ðú awurpe hí, ðá hí wǽron upahafen dejecisti eos, dum allevarentur, Ps. Spl. 72, 18 : 79, 9: Ps. Th. 72, 14. Is wærgðu [wærgða MS.] aworpen the curse is cast off, Exon. 9 a ; Th. 7, 8 ; Cri. 98 : Bt. Met.

weorold-þing

(n.)
Grammar
weorold-þing, es; n.
Entry preview:

Ðonne hé fægnaþ ðæt hé sié ábisgod mid woroldðingum dum se urgeri mundanis tumultibus gaudent, Past. 18; Swt. 129, 3. Freom in weoroldðingum in saeculi rebus strenuus, Bd. 4,2; S. 566, 18. On woruldþingan, L. I. P. 14; Th. ii. 322, 17.

on-ginnan

Entry preview:

Þænne hé óþres limes þénunge gegrípan ongynne dum alterius membri officium temptat, Scint. 133, 2.

wíg-cræft

(n.)
Grammar
wíg-cræft, es; m.

war-craftmilitary skilla warlike arta warlike enginewarlike forcemilitary power

Entry preview:

Hý him grimme forguldon ðone wígcræft ðe hý æt him geleornodon vincere, dum vincitur, edocuit I. 2; Swt. 30, 7. Hé hæfde Higeláces hilde gefrunen, wlonces wígcræft (or?) Beo.

DRÉFAN

(v.)
Grammar
DRÉFAN, part. dréfende; p. dréfde; pp. dréfed

To disturb, agitate, disquiet, vex, trouble commovēre, turbāre, conturbāre, tribulāre, contristāre

Entry preview:

For-hwý dréfed ic gange, ðonne swencþ me feónd quare contristātus incēdo, dum afflīgit me inimīcus? Ps. Spl. 41, 13

módigian

(v.)
Entry preview:

III, 2), ne hine ná ne anhebbe, þonne mynstres notu manegum bið betǽht ut dum utilitas monasterii pluribus committitur, unus non superbiat, R. Ben. 125, 10. Þe lǽs þe módegodan fýnd heora ne forte superbirent hostes eorum, Cant. M. ad fil. 27: Hml.

ge-beran

Entry preview:

Gif mon sié dumb oþþe deáf geboren, Ll. Th. i. 70, 14. Blindum giborenum (caeca nato) égo untýndist. Rtl. 101, 38

lama

(adj.)
Grammar
lama, loma, lame; adj.

Lamemaimedcrippledweakparalysedpalsiedparalytic

Entry preview:

Man ne mót nán þing gehǽlan on restedagum þéh hyt lama beó nú hǽlþ hé ǽgðer ge healte ge blynde ge deáfe ge dumbe ge gebýgede laman and deófolseóce, Nicod. 2; Thw. 1, 29. Án mǽden seó wæs lama puella paralytica, Bd. 3, 9; S. 533, 5.

gíming

Grammar
gíming, gímung.
Entry preview:

In ðám dagum þe hé dyde his sceápa gýminge dum gregis sui curam gereret Gr. D. 215, 9. [Hic am God ðe in min geming nam Jacob, Gen. and Ex. 2783.] ruling, rule Hér onféng Pilatus gýminge ofer Júdéas, Chr.