Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

sceand

(n.)
Grammar
sceand, f.
Entry preview:

Beseah Hieu tó þǽre sceande (Jezabel) úp . . . 'Gáð tó þǽre hætse (vel sceande) þe ic hét niþer ásceófan,' 18, 344-350

ge-tǽcan

Entry preview:

Gúðlác bæd þǽt hé him þá stówe getǽhte Guthlacus ilium locum sibi monstrari a narrante efflagitat, Guth. Gr. 114, 22. fig. Getǽc mé þone weg. Bt. 36, 3; F. 174, 32.

frignan

(v.)
Entry preview:

,' Gú. 983. with an acc. pronoun Heó worda gehwæs wiðersæc fremedon . . . þæt heó frignan ongan, El. 570. to ask about, after, &c. Gif þú gehýre ymb þæt hálige treó fróde frignan, El. 443. Be þám frignan, 1068.

libban

Entry preview:

Hwæt, þæt is sió méste ár deáðlicra manna þæt hié libban and sién hále, Bt. 10; F. 28, 24 — 27. Ic wát þæt nán swá gód man ne leofað swá hé is, Ors. 5, la ; S. 242, 33. Wé þe lybbað (lifgeað, Ps. Vos. lifgað, Ps. Srt. ) nos qui vivimus, Ps.

ge-warenian

(v.)
Entry preview:

Ðurh þæt wyrð mǽst manna beswicen þe hý ne beóð swá wel gewarnode ǽr swá hý beðorfton. Lá! hwæt is se man on lífe búton ... hé ǽr gewarnod þe bet sý, þæt hé þonne ðurh deófol beswicen ne wyrðe, Wlfst, 101, 16-21. <b>I a.

dón-lic

Entry preview:

For Cot. 149 substitute Þǽre dónlecan (printed dor-) practicae, Wrt. Voc. ii. 65, 74. On dónlicum þincgum in faciendo, R. Ben. I. 23, 12. Dónlicum agendis, 44, 14

ge-heortlíce

(adv.)
Grammar
ge-heortlíce, adv.
Entry preview:

Þá sóna æfter þǽre stefne geheortlíce him wǽron þá limu cwiciende and fægre (the latin is ; Post quam vocem paulatim recalescentibus membris), Gr. D. 317, 16

piporian

(v.)
Entry preview:

Cnucian gódne dǽl gárleáces and dón þǽrtó and piperian swá swá þé þince, Archiv lxxxiv. 325 c. Add

wrixend-lic

(adj.)
Entry preview:

Mutual In þám freóndlican geflite þǽre wrixiendlicari eádmódnesse in hac mutuae humilitatis amica contentione. Gr. D. 116, 7

á-teorodness

(n.)
Grammar
á-teorodness, á-teorodnessee; f.

Exhaustioncoming to an end

Entry preview:

Exhaustion, coming to an end Þá hálgan scínað and on þǽre beorhtnysse hí beóð ǽfre wunigende búton áteorodnysse (the brightness will never be exhausted), Hml. A. 44, 495

ge-scendan

Entry preview:

Ne ús ne gedafenað þæt wé úrne líchaman, ðe Gode is gehálgod . . . mid unþæslicum plegan and higeleáste gescyndan, Hml. Th. i. 482, 10.

á-hogod

(adj.)
Grammar
á-hogod, adj. (ptcpl.)
Entry preview:

Solicitous Swýþur áhogod be þǽra manna wísan þonne be his sylfes hǽle de illorum potius quam de sua salute sollicitus. Gr. D. 277, 25. Cf. ymb-hoga

Linked entry: -hogod

ed-staþelung

Grammar
ed-staþelung, restoration.
Entry preview:

Ben. 36 substitute Mancynna Ealdor for úre edstaðelunge þǽre róde gealgan underféng, Hml. Th. i. 588, 19. Tó edstaþelungum ad lumina vitae, An. Ox. 2214

flíme

(adj.)
Grammar
flíme, adj.

Fugitive

Entry preview:

Fugitive þás biscopas wurdon swá fléme (flýmed, v.l.) oð ꝥ hí becómon tó Constantinopolim þǽre byrig hi itaque profugi ad Constantinopolitanam urbem venerunt, Gr. D. 241, 4

Linked entry: flíman

ge-hwætness

(n.)
Grammar
ge-hwætness, e; f.
Entry preview:

Momentum . . . hé ys gecweden for þǽra tungla hwætnysse momentum 6), Angl. viii. 318, 37

Linked entry: hwæt-ness

on-hǽtan

Entry preview:

Add Þá mǽdenn onǽldon and onhǽtton þǽra geongrena mód tó forcyrrednesse heora synlustes puellae discipulorum mentes ad perversitatem libidinis inflammabant, Gr. D. 119, 14. Cf. in-hǽtan

róde-hengen

Grammar
róde-hengen, róde-hengenn.
Entry preview:

Næs on þǽre þeóde nán deáþ swá huxlic swá swá on ródehengenne, Hml. A. 76, 81. Þá ðe Críst gefæstnodon on ródehencgene, Hml. S. 24, 149. Add

telga

(n.)
Entry preview:

A rod Þá beran hé slóh mid þǽre telgan ( ferula ) þe hé géwunode ꝥ hé bær him on handa, Gr. D. 229, 21

þurh-féran

Grammar
þurh-féran, <b>. II.</b>
Entry preview:

add: to penetrate with the mind Þes Godes wer þurhférde (þurheóde, v.l.) þá díglan þing þǽre godcundnesse este vir Dei divinitatis secreta penetravit, Gr. D. 136, 4

wǽpned-hád

Entry preview:

Hé fram þǽre costnunge wearð swá fremde swilce hé þone wǽpnedhád on his líchaman næfde ( ac si sextum non haberet in corpore), Gr. D. 26, 30. Add