Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

ge-wuna

(n.; adj.)
Grammar
ge-wuna, an; m.

A customwontmanneruseriteconsuetudo

Entry preview:

Heó gemonþ ðæs wildan gewunan hire eldrana she remembers the wild manner of her parents, Bt. 25; Fox 88, 12: Bt. Met. Fox 13, 53; Met. 13, 27. Gewuna ritus, Ælfc. Gr. 38; Som. 41, 44. Æfter gewunan after the custom, Lk. 1, 9: 2, 27, 42: Blickl.

Linked entries: -wuna ge-wun

ge-namian

(v.)
Entry preview:

IV. to assign something to a person :-- Ðæs eftleán wile ealles genomian, Cri. lloi. Hit is gewunelic on hálgum gewritum þæt gehwám bið fæder genamod be his efenlǽcunge: gif geeuenlǽcð Gode . . . bið Godes bearn gecíged, Hml.

sníðan

(v.)
Grammar
sníðan, p. snáð, pl. snidon; pp. sniden

to cut, make an incision in anythingto cut as a surgeon does, to lance to amputateto cut up or to piecesto cut so as to kill, to slay an animal to cut stone, to hewto cut hairto cut corn, to reap to reap to cut secare, resecare, caedere, putare, dolere, attondere to cut, prune

Entry preview:

Ic wéne ðæt hiene snide sláwlícor, gif him ǽr sǽde ðæt hiene sníðan wolde . . . se lǽce, ðonne cymþ ðone untruman tó sníðanne 26; Swt. 186, 2-7. metaphorically Ðæt mon mǽge sníþan and bærnan his unþeáwas ut culpae morbos supplicio resecarent

irsian

(v.)
Grammar
irsian, p. ode.

to be angryto rageto make angryto angerprovoke

Entry preview:

Ðæt irsigende mód gegremeþ and wierse ierre [Cott. MS. irre] ástyreþ irati animus ad deteriora provocatur, Past. 10, 3; Swt. 63, 13.

Linked entry: eornigende

sám-cwic

Entry preview:

Smaragdum forðférendne geseah, and Pafnuntium sámcwicne on eorðan licgan, Hml. S. 33, 302. Mid flánum ofscotene, mid wǽpnum ofsette, hí heora burh sámcuce (cf. healfcwice, Bl. H. 203, 19) gesóhton, Hml. Th. i. 506, 2. Add

gafeluc

Grammar
gafeluc, Add
Entry preview:

Hí scuton mid gafelucum ... oð ꝥ eall wæs beset mid heora scotungum swilce igles byrsta, Hml. S. 32, 116

ge-beorh

(n.)
Grammar
ge-beorh, gen. -beorges, -beorhges; n.

A defenceprotectionrefugetuĭtiorefŭgium

Entry preview:

Wolde he ðám gebeorh gewarnian ðe he heora láre onféng vŏlens scīlĭcet tuĭtiōnem eis, quos et quōrum doctrīnam suscēpĕrat, præstāre, 2, 5; S. 506, 30, MS. B

un-gewilde

(adj.)
Grammar
un-gewilde, adj.

Not in subjection

Entry preview:

underþiédde him selfum monege þeóda ðe ǽr wǽron Rómánum ungewilde, Ors. 6, 30; Swt. 284, 6

Linked entry: un-gewylde

lád

Entry preview:

Heora ǽlc óþerne myngige þæt þá slápulan náne láde næbben ( propter somnolentorum excusationes ), R. Ben. 47, 17. Add Gif hwá þeóf fridige, sý emscyldig wið mé þá þe þeóf scolde, búton hine mid fulre láde wið mé geclǽnsian mæge, Cht.

óm

Entry preview:

ná tó swíðe ne gewilnige up áwyrtlin rust oððe óm sí tóbrocen fæt ne dum nimis cupit eradere eruginem frangatur vas, R. Ben. I. 108, 7. Hóm rubiginem, Kent. Gl. 954. sealde ómum (erugini) wæstmas heora, Ps.

bedding

Entry preview:

læg on his beddinge (in lectulo), Gr. D. 326, 8. Add

ge-cwidrǽdness

(n.)
Grammar
ge-cwidrǽdness, e; f.
Entry preview:

An agreement, a covenant Hér swutelað seó gecwydrǽdnes ðe ..., Nap. 28

Linked entry: -cwidrǽdness

réfa

Entry preview:

Hét se réfa hí beheáfdian, Shrn. 128, 11: 129, 17. Add

teónlíce

(adv.)
Grammar
teónlíce, <b>. II.</b>
Entry preview:

Achan wearð ðá oftorfod teónlíce mid stánum, Hex. 54, 5. Add

ge-neálǽcan

Entry preview:

Stód se Hǽlend and hét hine, lǽdan tó him. Þá geneálǽhte (geneólécde, L., geneálocade, R., appropinquasset) áhsude hine, Lk. 18, 40. with dative Mid ðý ꝥ fýr him geneálǽcte cum ignes cdpropinquassent, Bd. 3, 19; Sch. 279, 10.

réfa

(n.)
Grammar
réfa, an; m.
Entry preview:

A prefect Ðá hét Ualerianus se réfa hí ácwellan, Shrn. 121, 26

ge-eardian

(v.)
Entry preview:

Þú geeardast on heom habitabis in eis, Ps. L. 5, 12. Add

for-seón

to despisehold in contemptto rejectto rejectto refuse

Entry preview:

sǽde ꝥ se abbot him heafde forsegon he said that the abbot had treated him with contempt, 1066; P. 199, 7. to reject with scorn. to reject what is offered Hér bræc se here þone frið, and forsáwon ǽlc frið þe Eádweard and his witan him budon, Chr.

un-ásecgendlíc

(adj.)
Grammar
un-ásecgendlíc, adj.

beyond the powers of language to describeunspeakableindescribableineffablenot proper to tellnot to be told

Entry preview:

nam of hire eall ðæt heó áhte on golde and on seolfre and on unásecgendlícum þingum ( things innumerable ), Chr. 1042; Erl. 169, 21.

tirgan

(v.)
Grammar
tirgan, tirwian, tirigan, tirian; p. tirgde, tirwede, tirigde

To vex,irritate,provokeexasperate

Entry preview:

tyride exacerbavit, i. provocavit, adflixit, Wrt. Voc. ii. 144, 56. Tyrgide exacerbavit, Hpt. Gl. 527, 51. Ðæt wíf cwæð, ðæt heó wolde ðone sunu ðe hí tirigde awyrian, Homl. Th. ii. 30, 9. Hý tyrgdon(tyrigdon, Ps.