hefig-ness
Heaviness ⬩ slowness ⬩ weight ⬩ grief ⬩ affliction
Entry preview:
Ne geman heó ðære hefinysse non meminit pressuræ, Jn. Skt. 16, 21. Yfelra úserra hefignisse malorum nostrorum pondere, Rd. 15, 30: Mt. Kmbl. Lind. 20, 12. Hefignise gebær ægrotationes portavit, 8, 17
þreó-teóða
thirteenth
Entry preview:
On ðære þrytteóðan wucan, Mt. Kmbl. 11, 20 rubc. On ðæm þreóteóðon geáre, Ors. 4, 10; Swt. 200, 33. Þrytteóðan, Homl. Skt. i. 6, 272
un-gerád
stupidity ⬩ folly ⬩ unreason ⬩ discord ⬩ disagreement ⬩ variance
Entry preview:
stupidity, folly, unreason Fela dyslíce dǽda deriaþ mancynne oððe for ánwylnysse oððe for ungeráde; swá swá sume menn dóð, ðe dyslíce fæstaþ ofer heora mihte ... Nú gesettan ða hálgan fæderas ðæt wé fæston mid geráde, Homl.
for-dilgian
Entry preview:
Swá þæt hý þonne on ðǽm hálgum dagum fordíligen þæt hý ǽr on óþrum tídum mid gémeléste forléton omnes negligentias suas aliorum temporum his diebus sanctis diluere, R. Ben. 76, 6.
hlinc-rǽw
Entry preview:
Of ðám andheáfdum on ðá hlincrǽwe (-réwe, iv. 66, 7) úp tó ðǽre díc, iii. 408, 29. Of ðám stáne on áne hlincræwe oð hit cymð tó gráfum, 455. I
merigen
Entry preview:
Heó swór ꝥ Helias sceolde ðæs on mergen (merigen, v. l. ) sweltan, 18, 158
hleápan
To LEAP, ⬩ jump, ⬩ dance, ⬩ run
Entry preview:
Ðæt hie ne hliépen unwillende on ðæt scorene clif unþeáwa per multa, quæ non appetunt, iniquitatum abrupta rapiuntur, Past. 33, 1; Swt. 214, 7.
Linked entries: hleápere hleápettan hlípe
feðer-fóte
Four-footed ⬩ quadrŭpes
Entry preview:
-fóta] neáta ðone téðan dǽl to þearfum syllan wolde Eadbyrht would give the tenth part of four-footed cattle to the poor, Bd. 4, 29; S. 608, 17, note, MS. B
or-wearde
Entry preview:
Wit/tout guard, in an unprotected condition Syðdan orwearde ǽnigne dǽl secgas geségon on sele wunian, lǽne licgan after men saw any part (of the dragon's hoard) lying there without its warder. Beo. Th. 6245 ; B. 3127
healf
a half ⬩ side, part
Entry preview:
On twá healfe ðære eás on both sides of the river, 896; Etl. 94, 11.
un-gehrepod
Untouched ⬩ intact
Entry preview:
Untouched, intact Ne þorfte Adam deáðes onbyrian, gif ðæt treów móste standan ungehrepod, Homl. Th. i. 18, 25. God wolde ðæt hí ungehrepode on ðam scræfe slépon, Homl. Skt. i. 23, 317
Linked entry: ge-hrepod
un-tósceacen
Undisturbed ⬩ undestroyed
Entry preview:
Undisturbed, undestroyed Swá lange swá God wolde ðæt Cristen geleáfa mid Engolcynne untósceacen weóxa, Chart. Th. 127, 11. Swá lange swá God wylle ðæt Cristen geleáfa mid Angelcynne untósceacan wurðe, 390, 35
Linked entry: tó-sceacan
ofer-trúwod
possessed by over-confidence, over-confident
Entry preview:
possessed by over-confidence, over-confident Ðæm lár-eówe is swíðe smeálíce to underséceanne be ðǽm weorcum ðara ofertrúwudena subtiliter ab arguente discutienda sunt opera protervorum, Past. 32, 1; Swt. 208, 13
LEÓF
LIEF ⬩ desirable ⬩ pleasant ⬩ acceptable ⬩ loved ⬩ beloved ⬩ dear ⬩ a friend ⬩ loved one
Entry preview:
LIEF, desirable, pleasant, acceptable, loved, beloved, dear; used substantively, one who is dear, a friend, loved one Se ðe gód onginneþ and ðonne áblinneþ ne biþ hé Godes leóf on ðæm néhstan dæge he who begins good and then ceases, will not be God's
Linked entry: leóf
nytan
Entry preview:
Ðæt ðæt ic ǽr sǽde ðæt ic nyste (Cott. MS. nesse) ... Ðú sǽdest ðæt ðú nystest (Cott. MS. nesse), 34, 12; Fox 154, 12-13. Ðú nysstest (Cott. MS. nesse) . . . ic nyste (Cott. MS. nysse), 35, 2; Fox 156, 33-34. Ðú nestest, 5, 3; Fox 12, 34.
Élíg
The isle of ELY, Cambridgeshire ⬩ insŭla Eliensis in agro Cantabrigiensi
Entry preview:
Hér Sc̃e Æðeldryht ongon ðæt mynster æt Élíge in this year [A. D. 673] St. Ætheldryth began the monastery at Ely, Chr. 673; Th. 58, 4.
forþ-feran
To go forth ⬩ depart ⬩ die ⬩ decēdĕre ⬩ defungi ⬩ mŏri ⬩ expīrāre
Entry preview:
To go forth, depart, die; decēdĕre, defungi, mŏri, expīrāre He ðǽr forþferan sceolde he should die there, Bd. 3, 29; S. 561, 25: 4, 11; S. 579, 29, 42. Hí ðǽr cýddon hine forþferende quem ĭbīdem ŏbiisse narrāvĕrint, 3, 29; S. 561, 4.
hring
Entry preview:
Ðǽr wæs wópes hring torne bitolden wæs seó treówlufu hát æt heortan hreðer innan weóll, Exon. 15 b; Th. 34, 5; Cri. 537. Him ðæs wópes hring torne gemonade teagor ýðum weól háte hleórdropan, 52 a; Th. 182, 21; Gú. 1313.
Linked entry: wóp
ge-trúwian
to trust ⬩ hope ⬩ confidere ⬩ sperare ⬩ to make a treaty ⬩ sancire
Entry preview:
Ðǽm he getrúwode ðæt hie his giongorscipe fulgán wolden of whom he expected that they would perform his service, Cd. 14; Th. 16, 25; Gen. 248.
set
Entry preview:
Cf. set-gang, setl. of men, a place where people remain, of an army, a camp, entrenchment, cf. to sit down before a place Ne com se here oftor eall úte of ðǽm setum ðonne tuwwa, óðre síþe ðá hié ǽrest tó londe cómon . . . óðre síþe ðá hié of ðǽm setum