Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

be-swápan

(v.)
Grammar
be-swápan, p. -sweóp, pl. -sweópon; pp. -swápen; [be, swápan to sweep]

To clear up, persuade, cover over, clothe, protectsuadere, cooperire, amicire, munire

Entry preview:

Ðæt he bió wið ǽlce orsorgnesse beswápen that he shall be protected against every pleasure Past. 14, 3; Hat. MS. 17 b, 21

Linked entry: be-sweóp

ge-bendan

(v.)
Grammar
ge-bendan, -bændan; p. -bende; pp. -bended, -bend.

to bendflectĕretendĕreto bindfettervincīre

Entry preview:

Hieremias se wítega wearþ oft gebend Jeremiah the prophet was often in bonds, Ælfc. T. 18, 23

Linked entry: ge-bændan

ge-mǽne-líc

(adj.)
Grammar
ge-mǽne-líc, adj.

Common, generalcommunis, generalis

Entry preview:

Gemǽnelíce naman appellative or common nouns; appellativa nomina, Ælfc. Gr. 9, 3; Som. 8, 31

wiþer-rǽdness

(n.)
Grammar
wiþer-rǽdness, e; f.

Contrarietyoppositionhostilityill-willunfavourablenessdisadvantageoppositeness of nature

Entry preview:

Contrariety, opposition Wiðerrǽdnys contrarietas, contrauersio, Ælfc.

Linked entry: wiþer-rǽde

wyrms

(n.; adj.)
Grammar
wyrms, es; n. m.
Entry preview:

Corrupt matter Ðis wyrms hoc uirus, Ælfc. Gr. 8; Zup. 29, 1. Wyrms lues, 9, 27; Zup. 53, 7: colera, Wrt. Voc. ii. 134, 54. Wið eárena sáre ... gif ðǽr wyrms inne bið, hyt ðæt út áwyrpð, Lchdm. i. 354, 16.

Linked entries: wyrsm worms

ánfealdlíce

(adv.)
Entry preview:

Add: in the singular Hé ne cwæþ ná menifealdlíce 'tó úrum anlícnissum,' ac andfealdlíce 'tó úre anlícnisse,' Ælfc. Gen.

folcisc

popularin commonsecular

Entry preview:

Th. i. 326, 21. of the common people Folcisce men secgaþ ꝥ ǽlce réþu wyrd sié yfel, Bt. 40, 2; F. 248, 6. on folcisc in common, popular language: Lytel fugel, sé is on folcisc (vulgo) þrostle geháten, Gr.

ge-fylledness

Entry preview:

Ben. 4, 24. fulfilment. v. ge-fyllan, (5 b) Seó níwe gecýþnis wæs gefillednys ealra þǽra þinga þe seó ealde gecýþnis getácnode tówearde be Críste, Ælfc. Gen.

Linked entry: fylled-ness

ge-hrepod

(v.)
Entry preview:

Substitute: <b>ge-hrepian;</b> p. ode To touch Tactus gehrepod is participium; and tactus hrepung is nama, Ælfc. Gr. Z. 255, 3. to touch with the hand Gehrepa hire byrigene, and þú bist sóna hál, Hml.

heáh-fore

(n.)
Grammar
heáh-fore, e; f.

A heiferjuvencajuvenca

Entry preview:

A heifer Heáhfore annicula vel vaccula: fæt heáh-fore altilium, Ælfc. Gl. 22; Som. 59, 85, 93; Wrt. Voc. 23, 44. 50. Heáhfru altile, Wrt. Voc. 287, 55. Eálond hwítre heáhfore insula vitulæ albæ, Bd. 4, 4; S. 570, 41.

Linked entries: héffere héh-faro

of-weorpan

(v.)

to kill by casting (a stone, etc. ) to knock down and kill by a missile

Entry preview:

David mid his liðeran ofwearp ðone geleáfleásan ent, Ælfc. T. Grn. 7, 18 : Homl. Skt. i. 18, 18, 23. He wearð mid áne stáne ofworpen saxo ictus occubuit, Ors. 4, l; Swt. 158, 32. Gif oxa wer ofslóge, síe hé mid stánum ofworpen, L.

DROPA

(n.)
Grammar
DROPA, an; m.

DROPstilla, gutta, stillicĭdium

Entry preview:

a DROP; stilla, gutta, stillicĭdium Dropa gutta vel stilla, Ælfc. Gl. 97; Som. 76, 70; Wrt. Voc. 54, 14.

hnesce

(adj.)
Grammar
hnesce, hnæsce, hnysce; adj.

Nesh, soft, delicate, tender, effeminate

Entry preview:

Nesh, soft, delicate, tender, effeminate Hnysce hwítel linna, Ælfc. Gl. 63; Som. 68, 113; Wrt. Voc. 40, 23. Hnesce on móde tó flǽsclícum lustum yielding easily to the lusts of the flesh, Homl. Th. ii. 220, 4.

Linked entries: heard hnæsce

a-gyldan

(v.)
Grammar
a-gyldan, ðú -gyltst, he -gylt; p. -geald, pl. -guldon; pp. -golden

To payrenderrepayrequite

Entry preview:

To pay, render, repay, requite Ic agylde reddo, Ælfc. Gr. 28, 8; Som. 33, 5. Ðæt ic mín gehát agylde ut reddam vota mea, Ps. Th. 60, 6. Ðú agyldest ánra gehwylcum wyð weorc heora tu reddes unicuique juxta opera sua, Ps. Spl. 61, 11.

CEORIAN

(v.)
Grammar
CEORIAN, ceorigan, ciorian, cerian; ceorigende; ode; od; v. intrans.

To murmur, complainmurmurare, queri

Entry preview:

Ic ceorige oíðe cíde queror, Ælfc. Gr. 29; Som. 33, 52

dǽlere

(n.)
Grammar
dǽlere, es; m.

DEALER, divider, distributor, agent divīsor, sequester

Entry preview:

A DEALER, divider, distributor, agent; divīsor, sequester Dǽlere divīsor, Ælfc. Gl. 33; Som. 62, 28; W rt. Voc. 28, 11: 74. 15. Ic wæs dǽlere betwix Gode and eów ego sequester et medius fui inter Domĭnum et vos, Deut. 5, 5.

fǽrlíc

(adj.)
Grammar
fǽrlíc, feárlic; def.se fǽrlíca, seó, ðæt fǽrlíce; adj.

Sudden, unexpected, quick sŭbĭtus, repentīnus

Entry preview:

Fǽrlíc rén sudden rain; imber, Ælfc. Gl. 94; Som. 75, 113; Wrt. Voc. 52, 63. Þurh fǽrlícne [feárlícne MS. A.] deáþ through sudden death, L. C. S. 71; Th. i. 412, 28. Se fǽrlíca dæg repentīna dies, Lk. Bos. 21, 34. Se fǽrlíca deáþ sudden death, Homl.

Linked entries: feárlíc férlíc

FLOCC

(n.)
Grammar
FLOCC, es; m.

A FLOCKbandcompanydivisiongrexcătervaturma

Entry preview:

Mid dam mánfullum flocce with the ungodly company, Ælfc. T. 34, 22: 35, 8. Him mon mid óðrum floccum sóhte they were sought by other bands, Chr. 894; Erl. 90, 14.

liccian

(v.)
Grammar
liccian, p. ode

To lick

Entry preview:

To lick Ic liccige linguo, Ælfc. Gr. 28; Som. 31, 57: lambo, 32, 25. Seó lyft liccaþ and átýhþ ðone wǽtan of ealre eorþan and of ðære sǽ, and gegaderaþ tó scúrum, Lchdm. iii. 276, 12.

lytel

(n.; adj.; adv.)
Grammar
lytel, neut. of adj, used as subst. or adv.

A little

Entry preview:

Mycel multum, lytel parum, Ælfc. Gr. 38; Som. 40, 34. Ymbe lytel post pusillum, Mk. Skt. 14, 70. Ymbe án lytel gé mé ne geseóþ and eft ymbe lytel gé mé geseóþ modicum non videbitis me et iterum modicum et videbitis me, Jn. Skt. 16, 16