Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

eald-land

(n.)
Grammar
eald-land, es; n.
Entry preview:

Old-land, land that has remained long untilled: (cf. old-land ground that has lain untilled a long time and is now ploughed up; arable land which has been laid down in grass more than two years. D.D.) Feówer æceras be-westan exan fornágeán Eádferðes

eald-lic

Entry preview:

Add: proper for mature years, of the character that should belong to age Cildlic on geárum and ealdlic on móde. Hml. S. 7, 9. Sé of þǽre tíde his cnihthádes wæs berende ealdlice heortan ( cor gerens senile ), Gr. D. 95, 1. Biscopum gebirað ealdlice wísan

eald-móder

Entry preview:

Dele, and see ealde-móder

eald-ness

Grammar
eald-ness, old age.
Entry preview:

Seó endlyfte tíd bið seó forwerode ealdnyss, þám deáðe geneálǽcende. ... Sume beóð gelǽdde tó rihtum lífe on forwerodre ealdnysse, Hml. Th. ii. 76, 21-26. Ealdnesse vetustatem, R. Ben. I. 91, 16. Add

eald-riht

Entry preview:

Add: cf. eald-geriht

Eald-Seaxe

Entry preview:

Þára cynna monig hé wiste on Germanie wesan, þanon Engle and Seaxan cumene wǽron þe nú on Breotone eardiað. Wǽron Frysan, Dene, Ealdseaxan (Ald-, v. l. ), Bd. 5, 9; Sch. 590, 9. Add

eald-wita

Entry preview:

Substitute: An elder, senior, principal person. v. wita, Presbiter is mæssepreóst oððe ealdwita; ná ðæt ǽlc eald sý presbiter is priest or senior; not that each is old in years, Ll. Th. ii. 348, 20. Mé sǽde sum árwyrðe mæssepreóst, þæt him sǽde sum ealdwita

eald-wrítere

Entry preview:

Ealdwríterum antiquariis, i. scribis (scriptoribus, Hpt. Gl. 528, 73), An. Ox. 5449. Add

ealu-benc

Entry preview:

Add:

ealu-gafol

Entry preview:

Substitute: A tribute paid in ale, and add Cf. Hér synd gewriten ðá gerihta ðæ ðá ceorlas sculan dón tó Hysseburnan. Ǽrest æt hilcan híwisce feówerti penega tó herfestes emnihte, and vi ciricmittan ealað, C. D. vi. 147, 15. Sylle se gebúr .vi. penegas

ealu-gálness

(n.)
Grammar
ealu-gálness, e; f.
Entry preview:

Drunkenness Forlǽtan . . . ǽrǽtas and ealu*-*gálnessa (ealo-), Nap. 5

Linked entry: gál-ness

ealu-geweorc

(n.)
Grammar
ealu-geweorc, es; n.
Entry preview:

Brewing Hié hié selfe mid ealoð ofer*-*drencton . . . On þǽre byrig wæs ǽrest ealogeweorc ongunnen, for þon þe hié wín næfdon larga prius potione usi, non vini, cujus ferax is locus non est, sed succo tritici per artem confecto, Ors. 5, 3; S. 222, 7

ealu-sceop

Entry preview:

Dele

eard-lufiende

(adj.)
Grammar
eard-lufiende, Lch. i. lxi, 4.

eard-wunung

(n.)
Grammar
eard-wunung, e; f.
Entry preview:

Living in one's native land Þolige sé ðe hit on gelang sý ǽlcere eardwununge and wræcnige of earde, oððon on earde swíðe deópe gebéte, Wlfst. 120, 13: 300, 24

earg-ness

(n.)
Grammar
earg-ness, e; f.
Entry preview:

Profligacy Dernegiligru and arognisse adultera et peccatrice, Mk. R. 8, 38

earg-scipe

Entry preview:

Substitute: cowardice, pusillanimity. v. earg, Ongeán módstaðolnysse and módes strencðe se mánfulla deófol sendeð wácmódnesse and lyðerne earhscype ( base cowardice ), Wlfst. 53, 12. profligacy. v. earg, Ꝥ wíf in argscipe begrippene mulierem in adulterio

earm-beág

Entry preview:

Dextrocerium, armillum, vel torium, i. brachiale earmbeág, Wrt. Voc. ii. 139, 86. Armbáges [ = earmbeágas] dextralia, Hpt. 33, 250, 4. Add:

earm-boga

Entry preview:

Dele

earm-full

(adj.)
Grammar
earm-full, adj.
Entry preview:

Wretched, miserable Hí for hellewítes ógan and for Crístes lufan þis earmfulle líf forlǽtaþ, Lch. iii. 440, 34