Bosworth Toller's

Anglo-Saxon

Dictionary online

rícetere

Entry preview:

, Wlfst. 144, 32. add: undue display of power, arrogance Wæs sum man, Leófstán geháten, ríce for worulde . . . sé rád tó þám hálgan mid rícetere swíðe, and hét him æteówian orhlíce swíðe þone hálgan sanct, Hml. S. 32, 233

þorn

Entry preview:

Add: — Man sceall áweg ádelfan mid þorne, Lch. ii. 106, 5.

un-wrenc

(n.)
Grammar
un-wrenc, es; m.

an evil tricka malicious wilea wicked artificean evil practicea vice

Entry preview:

Mid ðám unwrencan bið Antecrist eal áfylled, 54, 15. an evil practice, a vice For ðæm unwrence ðære ungeðylde per impatientiae vitium, Past. 33; Swt. 215, 19

weg-leás

(adj.)
Grammar
weg-leás, adj.

without a road, impassable out of the way, erroneous, unreasonable

Entry preview:

Gedwelde mid wegleásum errore devio, Hymn. Surt. 24, 13

æsc

ash-treea ship

Entry preview:

Ðá Deniscan leóde on Norðhymbra lande gelendon mid æscum, Hml. S. 32, 31

winter-tíd

(n.)
Grammar
winter-tíd, e; f.

Winter-timewinter

Entry preview:

Swá gelíc swá ðú æt swǽsendum sette mid ðínum ðegnum on wintertíde (brumali tempore), and sý fýr onǽled, Bd. 2, 13; S. 516, 16. Ðás wyrte ðú scealt niman on wintertíde, Lchdm. i. 148, 2

wiht

(n.)
Grammar
wiht, (e ; f. ?)

weight

Entry preview:

Má hundred punda seolfres; ðet hé nam be wihte, and mid mycelan unrihte, Chr. 1086; Th. i. 355, 31. Genim of ǽlcere ðisre wyrte .xx. penega wiht, Lchdm. i. 374, 21

wille-cærse

(n.)
Grammar
wille-cærse, an; f.

Well-kersewater-cress

Entry preview:

Seóð mid wyllecærsan (-cersan, v. l.), Lchdm. i. 140, 12. Nim wyllecærsan (-en, MS.), iii. 134, 2. [Were me leuere lyue by wellecarses (ete watercrasses, v. l.), Piers P. C. 7, 292.]

on-bindan

(v.)
Grammar
on-bindan, p. -band; pp. -bunden

To unbind, set free, disclose

Entry preview:

To unbind, set free, disclose Seó wiðerwearde wyrd onbint and gefreóþ ... mid ðam hió geopenaþ hú tiedre ðás andweardan gesǽlþa sint, Bt. 20; Fox 72, 2. Hé onband beadurúne, Beo. Th. 1006; B. 501. Æfter ðon onbind, Lchdm. ii. 250, 20.

Linked entries: an-bindan un-bindan

ofering

(n.)
Grammar
ofering, e; f.

Superfluity

Entry preview:

Hé wilnigen mid oferinge hiora gítsunga gefyllan qui abundantiam suam ambitus superfluitate meliantur, 14, 2; Fox 44, 14

on-rǽs

(n.)
Grammar
on-rǽs, es; m.

On-rush, attack, assault, violent motion

Entry preview:

Hyne þurhþýdde mid egeslícum onhrǽse, Homl. Skt. i. 3, 274. Onrǽs irruptionem, Hpt. Gl. 464, 66. Ðone onrǽs his hátheortnesse fervoris sui impetu, Past. 40, 5; Swt. 297, 20

Linked entry: on-hrǽs

smeortan

(v.)
Grammar
smeortan, p. smeart, pl. smurton; pp. smorten

To smart dolere

Entry preview:

To smart Gnættas cómon mid fýrsmeortendum bitum ignitos ciniphes Ors. i, 7; Swt. 36, 30. [ Þenne akeþ his heorte and smerteð O. E. Homl. ii. 207, 21. Hire ne oc, ne ne smeart 21, 27. Ðenne wile his heorte aken and smerten 207, 34.

Linked entries: smorcenne smeart

tó-syndrian

(v.)
Grammar
tó-syndrian, p. ode

To separateto distinguish

Entry preview:

To separate; fig. to distinguish Mid him hé tósyndraþ gif beteran óðrum wé beóþ gemétte apud ipsum discernitur si meliores aliis inveniamur, R. Ben. Interl. 14, 8. Ðú settest on foldan swíðe feala cynna and tósyndrodest hig siððan.

Linked entry: tó-sundrian

spornan

(v.)
Grammar
spornan, spurnan; p. spearn, pl. spurnon ; pp. spornen.

to strike with the foot, spurnto spurn, rejectstumbleto strike with the feet, tread

Entry preview:

On spornendum fét in offenso pede Scint. 187, 8. to spurn, reject Æfter ðæs mǽdenes sprǽce, ðe hine spearn mid wordum, Homl. Skt. i. 7, 64

Linked entry: spurnan

hwílend-líc

(adj.)
Grammar
hwílend-líc, adj.

temporaltemporarytransitory

Entry preview:

Mid ðýs hwílendlícan onwalde temporali potentia, Past. 17, 4; Swt. 113, 11. Mid ðissum hwílendlícum þingum temporali sollicitudine, 18, 7; Swt. 139, 7.

Linked entry: hwílwend-líc

sealm-sang

(n.)
Grammar
sealm-sang, es; m.
Entry preview:

Án ðæra bodode Cristes tócyme mid sealmsange and óðer mid wítegunge. Nú sind ða twá gesetnyssa, ðæt is sealmsang and wítegung, Homl. Th. i. 188, 16-19

þyddan

(v.)
Grammar
þyddan, p. de

To strikethrustpush

Entry preview:

Ðæt is ðæt mon mid hindewearde sceafte ðone ðydde ðe him oferfylge aversa hasta persequentem ferire eat, Past. 40; Swt. 297, 14

wánung

(n.)
Grammar
wánung, e ; f.
Entry preview:

Se áfunde his hláford licgan heáfodleásne and hé ðá mid wánunge wende út ongeán videns cadaver absque capite Holofernis exclamavit voce magna cum fletu, Anglia x. 101, 365. Mid hreówlícere wánunge, Homl. Th. i. 466, 33

á-grafan

Entry preview:

Add: to engrave, emboss, inscribe Se engel ágróf mid his fingre ródetácn on ðám stánum, Hml. Th. i. 466, 13. Ágróf se mon on ǽrenum brede drýcræftæs word, Shrn. 141, 15. Þás race on ánum leádenum tabulan mid stafon hí ágrófon, Hml. S. 23, 343.

ceást

(n.)
Grammar
ceást, e; f.
Entry preview:

Mid ceáste andswarian cum jurgio respondere, Gr. D. 64, 33. Ðá ðing þe heó nú tó sibbe talað, beóð hire ðonne tó ceáste áwende, Hml. Th. i. 408, 26.