ǽfen
evening ⬩ eve, the evening preceding a day (of festival)
Entry preview:
Ðá éfern (éfen, R.) warð vespere facto, Mt. L. 26, 20. Ðá hyt ǽfen (éfern, L.; æt ǽfenne, R.) wæs cum sero factum esset, Mt. 27, 57. Éfrn, Mk. L. 11, 11, 19. Hí ǽton ǽne on dæg, and ðæt wæs tó ǽfennes, Bt. 15; F. 48, 9. Éfernes, Mt. p. 20, 5.
áþ-swyrd
An oath ⬩ juramentum
Entry preview:
An oath; juramentum Gemyndig wæs áþswyrdes [MS. áþswyrde] his memor fuit juramenti sui, Ps. Surt. 104, 9
for-byrdian
To forbear ⬩ wait for ⬩ sustĭnēre
Entry preview:
To forbear, wait for; sustĭnēre Sáwla úre forbyrdigaþ Driht ănĭma nostra sustĭnet Dŏmĭnum, Ps. Spl. 32, 20
Linked entry: byrdian
eardigendlíc
Inhabitable ⬩ habitābĭlis
Entry preview:
Inhabitable; habitābĭlis Seó stów eardigendlíc wæs geworden lŏcus habitābĭlis foctus est. Bd. 4, 28; S. 605, 21
in-líxan
to shine
Entry preview:
to shine, grow light Sunnadæg inlíxade [wæs in-líxende, Rush.] sabbatum inlucescebat, Lk. Skt. Lind. 23, 54
Linked entry: líxan
íð-dǽde
Easy to do
Entry preview:
Easy to do Hit wæs Gode ýðdǽde, ðá hé hit swá gedón habban wolde, Wulfst. 15, 18
þyrstig
Thirsty
Entry preview:
Thirsty Ic wæs ðyrstig sitivi, Mt. Kmbl. Lind. 25, 35. Ðyrstende ł ðrystig (þyrstigne, Rush.) sitientem, 37
un-gecnáwen
Unknown
Entry preview:
Unknown Hé fela þinga forðteáh ðe ðam folce ungecnáwe[n] wæs and ungewunelíc, Ap. Th. 17, 13
Linked entry: ge-cnáwan
un-áseowod
Unsewed ⬩ without seam
Entry preview:
Unsewed, without seam Seó tunece wæs unásiwod (-seowod, MS. A.) erat tunica inconsutilis, Jn. Skt. 19, 23
Linked entry: á-seówan
un-gesceþþed
Uninjured ⬩ entire
Entry preview:
Uninjured, entire Wæs his líchama geméted ungesceþþed corpus inventum est inlesum, Bd. 3, 19; S. 550, 11
Linked entry: ge-sceþþan
wiþ-gemetness
Comparison
Entry preview:
Comparison In ða wiþgemetnesse wæs lytel gesewen in comparatione tenuissima videbatur, Bd. 5, 12; S. 629, 36
wundor-clam
A wondrous clasp
Entry preview:
A wondrous clasp Wæs gebunden deóran since duru ormǽte, wundurclommum bewriþen, Exon. Th. 19, 33; Cri. 310
earfoð-fynde
Entry preview:
Hard to find Earfoðfynde wæs ðár se man þe swilc ne mihte hreówan, Hml. S. 23, 82
Linked entry: fynde
geáp-ness
Entry preview:
Cleverness, cunning, astuteness Wær geápnes argumentum (cf. argumento orðonce, gleáwnesse, 2, ll), Wrt. Voc. ii. 125, I
dæl
Entry preview:
Óþer dæl (dell, den, v.ll. latus (vallis) ) wæs lígum ful, Bd. 5, 12; Sch. 616, 4. Add
wíg-cirm
The din of battle
Entry preview:
The din of battle Ðǽr wæs wígcyrm micel, hlúd hilde swég. Cd. Th. 120, 6 ; Gen. 1990
on-grisla
Dread, horror
Entry preview:
Dread, horror Wæs se munt mid mycelum brógan and mid ongryslan eall oferlǽded, Blickl. Homl. 203, 7
Linked entry: grisla
tó-drǽfness
Division, ⬩ difference
Entry preview:
Division, difference Tódroefnise wæs him bituién ymb ðæt schisma erat in eis, Jn. Skt. Lind. 9, 16
Linked entry: drǽfness
mann-bryne
A fire in which men lose their lives
Entry preview:
Ðá wæs swíðe micel mancwealm, and se micela manbryne wæs on Lundene, and Paules mynster forbarn, Chr. 962; Erl. 120, 6. [Thorpe with previous translators renders the word by fever; Earle would read mánbryne = destructive fire.
Linked entry: mán-bryne
ge-wintred
Entry preview:
Wæs geworden ꝥ Jóseph wæs geháten sum gewintrod man, eóde þyder mid iungum mannum, Hml. A. 130, 65. Ðá ðe tó ðǽm gewintrede ne beóð ne geðiegene (cf. ðá ðe unmedome bióð tó ðǽre láre oððe for gioguðe oððe for unwísdóme, 19), Past. 375, 15. Add